Er det så slemt kun at have 1 barn?

StineW79 skriver:

Kender nogle stykker som er ene børn, og de siger at de som børn tit savnede en søskende at lege med osv. Nu som voksende føler de også lidt at deres forældre kun har dem og det er da lidt et pres at føle.. Vh stine

Kan godt se at det muligvis kunne blive et "problem". Men som en anden skriver her, har hun nydt at have sine forældre "for sig selv"

ESV skriver:

VI har en og ved ikke om det bliver til flere faktisk. Jeg ville rigtig gerne have en til men vil gerne have min udd først og den er først i hus om 2 1/2 år og der er jeg 33.

En af grundene til jeg gerne vil have 2 er fordi at når min kæreste og jeg er væk står vores datter ikke alene med sorgen og alt det praktiske (jeg har selvfølgelig flere grunde men dette fylder meget hos mig for jeg står alene med det hele når min mor går bort. Sidste år mistede jeg både min mormor og morfar med 6 dages mellemrum og kunne se hvor godt det var at min mor og min moster havde hinanden) men det preller fuldstændig af på min kæreste for til den tid er hun vel både gift og har børn. Det er jo bare ikke helt det samme....) 

Tilgengæld kan jeg se en kæmpe økonomisk gevinst ved at "nøjes" med hende vi har for det vil når jeg er færdig med at være på su give nogle muligheder for hus, bil, ferier osv. Men nu får vi se indtil videre er jeg svært godt tilfreds med "kun" at have et stk...

Kan godt forstå dine grunde til at ville ha' nr 2  Og så må du lige give din kæreste en gok i skallen

merichs skriver:

Det er også en fantastisk følelse Men forstår ikke at andre reagere så "voldsomt" på om mit barn skal være enebarn

Det er vel bare noget med at der er en generel mening om at børn da skal have søskende. Sys jeg også de skal, men tror bestemt ikke man bliver et dårligere menneske af at være enebarn (pånær måske ham enebarnet jeg gik i klasse med i folkeskolen )

Fandt denne her artikel:

"Søskende er ikke nødvendigvis lykken, viser en ny undersøgelse. Enebørn er ikke ensomme eller ulykkelige. Tværtimod. Sunday Times har kunne afsløre, at enebørn er væsentligt mere lykkelige end børn i en søskendeflok på to eller mere. Ja faktisk er børn mere ulykkelige - jo flere søskende, de har.

Det er da også værd at tage i betragtning når der er så meget fokus på at have søkende. Min ældste søn er 9 og min yngste er snart 5 mdr og jeg regnede ikke med at jeg skulle have mere end et barn og jeg har også måtte høre mange gange, hvornår mon nr. 2 kom mv. Det havde jeg ingen planer om før min ældste var over 7 år af mange forskellige årsager, men det kan være svært for folk at forstå og nu skal jeg bare høre for at de jo først får glæde af hinanden senere i livet. Ja måske, men man skal jo ikke få børn af pligt, men af lyst og fordi man har noget at tilbyde dem.  Så nej der er der intet galt i at være enebarn. Min kærestes mor kunne kun få et barn og ville da godt have haft flere, men sådan noget bestemmer man ikke altid selv og det er da også ubehageligt i sådan en situation, at skulle opleve folks kommentarer. 

kitra skriver:

Med chance for at få et rap over nallerne så skriver jeg lige mit lille indput her  Jeg synes tit jeg har oplevet enebørn som nogle møgunger ikke pænt at sige og meget generaliserende men ja møgunger undskyld. Det kommer sig tit af at de er vant til at være midtpunkt og ja det må da være dejligt for barnet men tit en ulempe for andre børn da dem jeg har oplevet tit er meget mig mig hele tiden. Men det handler selvfølgelig om opdragelse men synes bare at mange enebørn er sådan. Jeg har så også oplevet det med børn der bliver storebror/søster i en sen alder da de jo har været vant til at være midtpunkt og få alt opmærksomheden det kan også være svært for nogen at vænne sig til i en sen alder. Håber ikke jeg har trådt nogen over tæerne men ville lige sige min mening om dette emne 

Alle meninger er velkomne  Det er jo derfor jeg spørger

Men jeg kender ingen enebørn, så har intet at sammenligne med

Tak for dit input

Kvist skriver:

Det er vel bare noget med at der er en generel mening om at børn da skal have søskende. Sys jeg også de skal, men tror bestemt ikke man bliver et dårligere menneske af at være enebarn (pånær måske ham enebarnet jeg gik i klasse med i folkeskolen )

Timmner skriver:

Jeg synes ikke der er noget galt med at være alene barn men har en søn lille nu, og han er kun en månede, og vil gerne have 2 mere. Men der må godt lige gå lidt tid

Har da også en idé om at der skal en mere til, men kan jo nå at skifte mening

Kellie skriver:

Fandt denne her artikel:

"Søskende er ikke nødvendigvis lykken, viser en ny undersøgelse. Enebørn er ikke ensomme eller ulykkelige. Tværtimod. Sunday Times har kunne afsløre, at enebørn er væsentligt mere lykkelige end børn i en søskendeflok på to eller mere. Ja faktisk er børn mere ulykkelige - jo flere søskende, de har.

Enebørn er ikke bare selvoptagede og forkælede, men også ensomme. Sådan lyder fordommen i hvert fald, men nu viser en ny britisk undersøgelse, at enebørn rent faktisk trives overordentligt godt og generelt er gladere og mere tilfredse end de børn, der må dele deres forældre med en eller flere søskende.

Det er det statsstøttede, britiske forskningsråd The Economic and Social Research Council, der står bag undersøgelsen, hvor forskere fra flere universiteter har spurgt 2500 unge briter om, hvor glade og tilfredse de egentlig er.

Undersøgelsen afslører, at jo flere søskende man har, des mere ulykkelig er man generelt. Det skyldes blandt andet, at man må kæmpe med andre søskende om forældrenes opmærksomhed og anerkendelse, og at der er langt flere konflikter i familier med flere end et barn.

31 procent af de adspurgte, som havde en eller flere søskende, svarede eksempelvis, at de "ofte" eller "ret ofte" blev sparket eller slået af en af deres søskende, og 18 procent af de adspurgte havde oplevet, at deres brødre eller søstre havde hugget nogle af deres ting. Samtidig afslørede undersøgelsen, at næsten hver tredje var blevet kaldt "ubehagelige øgenavne" af deres søskende.

Forskerne understreger, at det ikke kun er det enkelte barn, der bliver påvirket af en søskendekonflikt, men at resten af familien også bliver ramt, når to søskende har problemer med hinanden. Nogle forældre bøjer af og dropper helt at blande sig, og det baner vejen for mere drilleri og – mener forskerne – en mindre lykkelig barndom."

 

Det er da også værd at tage i betragtning når der er så meget fokus på at have søkende. Min ældste søn er 9 og min yngste er snart 5 mdr og jeg regnede ikke med at jeg skulle have mere end et barn og jeg har også måtte høre mange gange, hvornår mon nr. 2 kom mv. Det havde jeg ingen planer om før min ældste var over 7 år af mange forskellige årsager, men det kan være svært for folk at forstå og nu skal jeg bare høre for at de jo først får glæde af hinanden senere i livet. Ja måske, men man skal jo ikke få børn af pligt, men af lyst og fordi man har noget at tilbyde dem.  Så nej der er der intet galt i at være enebarn. Min kærestes mor kunne kun få et barn og ville da godt have haft flere, men sådan noget bestemmer man ikke altid selv og det er da også ubehageligt i sådan en situation, at skulle opleve folks kommentarer. 

Hmmm kunne ikke forestille mig at man ligefrem blev ulykkelig af at have søskende, men det afhænger jo af mange ting.

Og ja, der er jo af lyst man får børn og ikke tvang.

kitra skriver:

Med chance for at få et rap over nallerne så skriver jeg lige mit lille indput her  Jeg synes tit jeg har oplevet enebørn som nogle møgunger ikke pænt at sige og meget generaliserende men ja møgunger undskyld. Det kommer sig tit af at de er vant til at være midtpunkt og ja det må da være dejligt for barnet men tit en ulempe for andre børn da dem jeg har oplevet tit er meget mig mig hele tiden. Men det handler selvfølgelig om opdragelse men synes bare at mange enebørn er sådan. Jeg har så også oplevet det med børn der bliver storebror/søster i en sen alder da de jo har været vant til at være midtpunkt og få alt opmærksomheden det kan også være svært for nogen at vænne sig til i en sen alder. Håber ikke jeg har trådt nogen over tæerne men ville lige sige min mening om dette emne 

Det er jo nok rigtigt at det er anderledes at være enebarn og være den der får alt opmærksomheden, men tror meget handler om hvilken måde man tackler sit barn som forældre. Mange børn vokser jo op idag, hvadenten der er 1 eller 3 som "prinser" og "prinsesser" og det gør jo at de føler alting drejer sig om dem. Selv har jeg en søn på 9 der først blev storebror 2 mdr før han fyldte 9 og jeg har intet negativt oplevet i den forbindelse. Ingen jalousi overhovedet eller brok over at skulle dele mv. Han er kærlig og omsorgsfuld og opfordrer mig altid til at tage mig af lillebror. Men ja situationer er individuelle, men tror meget handler om opdragelse og opvækstvilkår mere end om man er 1 barn eller 5 børn.