Er det så slemt kun at have 1 barn?

Månsson skriver:

Kan godt forstå du bliver irriteret så gammel er dit barn jo heller ikke og det ska da først være når og hvis i føler jer klar

Syntes man ska få de børn man kan "overskue" dermed mener jeg at man ska ha muligheden for at give hvert barn alt den kærlighed, tryghed både økonomisk men også emotionelt som det behøver og hvis det er 1 barn så er det da det mest heldige barn fordi det har forældre der har overvejet det lige som de børn der har 1-2-3.... søskende er de heldigste.. Selvfølgelig er der fordele ved søskende men mener ikke det er alfa omega

Er helt enig med dig

NNM skriver:

nu har jeg godt nok to.

men kan ikk se noget problem i at man kun har et barn hvis man ikk vil ha flere har man ikk brug for at få flere jo.

vi har to med kun 2 år og 4 måneders forskel. og de kommer til at ha det godt sammen på nogen punkter.

l.kjoeller skriver:

syns slet ikke det er synd kun at få et barn. var enebarn til jeg blev 9 og da min lillebror kom, og siden, har vi bare haft så tæt et forhold på trods af alderssforskel. så syns slet ikke i skal have travlt kan til gengæld godt forstå du bliver irriteret

Det er som om folk "forventer" at man som minimum skal have 2 børn og at der skal være 2 års mellemrum

merichs skriver:

Vores datter er knap 16 mdr og mange har spurgt om vi snart skal igang med nr 2. Vi har da snakket om at vi skal have en mere, bare ikke endnu.

Når folk har spurgt til baby nr 2, har jeg nogle gange svaret (mest pga irritation): Vi skal ikke have flere.

Men det svar kan da få nogle til at himle op: Hun skal da ikke være ENEBARN?!?!?!

Og så kan jeg jo ikke lade være med at tænke: Hvad er der galt i at være enebarn?

Jeg kan ikke selv se problemet, der er vel fordele og ulemper ved alt?

Den har jeg også hørt MEJE tit. Min søn er nu over 4 år og er stadig enebarn - jeg er under uddannelse og super skruk, men det må jo altså bare vente! (når man er så skruk, så er det vare virkelig øv med de kommentarer) Jeg har også fortalt at vi da ikke skulle have flere, vi har bestemt nok i at elske vores guldklump  

Meen jeg kan nu også godt mærke at det ville have været dejligt med et barn som ikke var så meget yngre end ham, så de kunne underholde hinanden lidt og lege sammen når mor bare er for kedelig!

merichs skriver:

Vores datter er knap 16 mdr og mange har spurgt om vi snart skal igang med nr 2. Vi har da snakket om at vi skal have en mere, bare ikke endnu.

Når folk har spurgt til baby nr 2, har jeg nogle gange svaret (mest pga irritation): Vi skal ikke have flere.

Men det svar kan da få nogle til at himle op: Hun skal da ikke være ENEBARN?!?!?!

Og så kan jeg jo ikke lade være med at tænke: Hvad er der galt i at være enebarn?

Jeg kan ikke selv se problemet, der er vel fordele og ulemper ved alt?

Jeg er enebarn og har ikke mine forældre, og synes tit at det kan være meget ensomt.

MEN, det haster da ikke med at I skal have nummer 2. Det er da når og hvis I selv vil

Og bare fordi man har søskende er det vel ikke alle der har det lige godt sammen ?

merichs skriver:

 Det er bare til tider frustrerende når folk mener at de har "styr på" hvornår,og om, man skal ha' flere børn

Ja, det kan jeg forestille mig - har heldigvis ikke selv været udfordret på det område

merichs skriver:

Det er som om folk "forventer" at man som minimum skal have 2 børn og at der skal være 2 års mellemrum

merichs skriver:

Jeg har 2 søskende og tror faktisk ikke rigtig jeg kender nogen som er enebarn så har ikke noget at relatere til. Men ja, fordele og ulemper ved alt

Og dem kan du jo ikke undvære, vel 

du ved da godt vi har en aftale om at følges i næste graviditet

Ja det ligger altid lidt i luften at det er rigtig synd hvis man kun får en. Men der er jo flere der enten ikke kan få en ekstra, ikke har lysten og overskudet, nogle synes de er blevet for gamle til en til og andre har bare for starten bestemt at de kun vil have en til. Som du siger, så er der fordele og ulemper ved alt. Vi selv har to fordi jeg havde lyst til flere børn efter det første og fordi jeg selv har været meget glad for at have en søster og derfor vil give den samme "gave" til min pige. Men jeg synes ikke, at man kun skal få et barn mere fordi det ellers er synd for barnet. Man har jo ingen ide om hvad fremtiden bringer. De kan skændes så det brager hele barndommen, de kan evt. få intet forhold som voksne, bo forskellige steder på jorden når de flytter hjemmefra og derfor ikke har meget kontakt osv. Ingenting er givet på forhold. Derfor synes jeg, at man kun skal få et barn fordi man har lyst til at have endnu et barn og derfor er klar til en ny baby.

Jeg tror ikke der er noget i vejen med at være enebarn. Der er så mange mennesker og hændelser, der vil forme ens liv, og om man har søskende eller ej er bare en af dem. Under alle omstændigheder mener jeg, man skal få det antal børn, man har lyst til at få (hvis man kan) og ikke det antal andre mener man bør have. Et barn fortjener at være ønsket af sine forældre.

I øvrigt synes jeg det er helt vildt provokerende at "folk" ofte synes de kan stille alle mulige spørgsmål om hvorvidt man skal have børn, hvor mange man skal have, hvornår de skal komme osv., som om det ikke var en privat sag. Det er jo ikke generelt i orden at spørge familie, venner og fremmede om de ikke snart skal have nyt job, højere løn, en anden slags pynt på væggen eller alt mulig andet, der falder ind under privatlivet. Det er som om at grænseoverskridende spørgsmål bare er helt i orden, når det kommer til reproduktion.