Er det så slemt kun at have 1 barn?

Nej jeg synes ikke det er slemt. Hvis situationen er sådan at man kun kan overskue et barn af den ene eller anden årsag (psyke, økonomi, overskud, ene-forældre ell) synes jeg da man er klog og fornuftig og en god mor hvis man vælger kun at få et barn. Jeg vil personligt gerne gøre Alfred til storebror, en af mine bedste veninder har en datter på 8 år og en søn på 1 år og når jeg ser hvor stor glæde de har af hinanden, glæder jeg mig bare så meget til Alfred også får en søster eller bror, så for mig er det det rette at få to børn. Eller måske tre, hvem ved.

Men jeg har flere veninder som er glade for at være enebørn og som ikke føler de "mangler" søskende, de er så til gengæld enormt tæt knyttede til deres forældre.

LunaLykke skriver:

Synes godt nok det lyder irriterende, at folk allerede spørger sådan . Jeg synes det er tidligt at få en mere, efter 16 mdr. Der er jo masser af tid! Kan godt forstå det går dig på, og synes også det er frækt af folk at reagere sådan på hvis hun bliver enebarn.

Jeg var enebarn de første 12 år af mit liv. Jeg har aldrig manglet noget eller nogen, jeg har haft en skøn barndom! Da jeg var 12 kom min søster så, og jeg må sige at jeg nu er glad for at have en søster. Det betød også meget for mine forældre at få en mere, for når de engang er væk, så er det rart at have nogle søskende at støtte sig til.
Så på den måde synes jeg det er godt med søskende. Men de behøver ikke komme lige i rap

Vi har jo som sagt snakket om at vi skal have nr 2. Men er også begge enige om at det IKKE skulle være med kort mellemrum, hvis vi skal have en mere

merichs skriver:

Det lyder som en god idé at de hver især har mor/far tid

isabellamor skriver:

overvejer tit selv om villads ikke bare skal være enebarn, men så kommer jeg til at tænke over det bånd jeg har med min storesøster (vi er 5 børn og vi er to der snakker aller bedst sammen af os alle 5... mig og min storesøster..)

jeg syntes det er enormt dejligt at have sådan en person som hende som er min søster, min bedste ven og hun er i øvrigt den person jeg kender af alle mennesker der kender mig aller bedst.. nogengange kender hun mig bedre end jeg selv gør.. 

og det ville jeg da helst ikke have undværet. havde jeg ikke haft hende og mit liv så ud som det ser ud nu, så havde jeg nok følt mig mutters alene i verden, selvom jeg har min kæreste og min søn... så er det stadig noget andet at have en søster..

så derfor tænker jeg lidt at villads gerne skulle have en bror eller søster som han kunne have tæt på sig som jeg har min søster, og som han kunne dele alt med.. 

man siger jo også altid om ens bedste ven / venninde at personen er som en bror / søster for en, men hvorfor ikke have det hele i samme pakke.. 

jeg elsker virkelig min søster. og jeg håber da at når villads får en søskende en dag, at de får et bånd til hinanden der er så stærkt at det ikke ville kunne brydes af nogen som helst.. 

Det er da også rart med søskende  Har 2 dejlige af slagsen

maria_wlt skriver:

Jeg må ærligt indrømme at jeg altid har synes det var synd for kammerater der ikke havde nogen søskende.. (Da jeg var barn) At de ikke havde nogen at vøre sammen med på værelsen osv.

Søskende har et helt specielt bånd og derfor har jeg altid vidst at mit mål var at få flere end 1 barn

Det er selvfølgelig kun min mening...

Alle meninger er velkomne

Macrolf skriver:

Jeg syntes faktisk det er ret synd for enebørn..!

Jeg har haft stor glæde af min bror som godt nok er 7 år ældre end mig, det gælder både i glæde og i sorg. Det har været fantastisk med en "allieret" overfor vores forældre hvis vi har syntes de var trælse, til store runde fødslesdage hos vores forældre har det været skønt med en af lave tale/sang med som kender dem lige så godt som en selv og som elsker dem lige så højt. Når en af vores forældre har været på sygehuset er det fantastisk at have en at støtte sig til. Derudover så glæder det mig at når mine forældre ikke er her mere så er vi stadig 2 tilbage, der er en at mindes sammen med og en at støtte sig til. Min mand elsker også mine forældre men det kan aldrig blive det samme som en søskende.

Jeg har selv en pige på 4 og en dreng på 2, de elsker hinanden. De skændes sommetider men for det meste nyder de hinandens selskab i stor stil. Tænkte faktisk lige på idag da Smilla syntes det var kedeligt mens Mikas sov, at det da var frygteligt synd for børn der ikke har søskende!

Kan godt se fordelen i at man har en til at støtte sig og en at dele med.

merichs skriver:

Vores datter er knap 16 mdr og mange har spurgt om vi snart skal igang med nr 2. Vi har da snakket om at vi skal have en mere, bare ikke endnu.

Når folk har spurgt til baby nr 2, har jeg nogle gange svaret (mest pga irritation): Vi skal ikke have flere.

Men det svar kan da få nogle til at himle op: Hun skal da ikke være ENEBARN?!?!?!

Og så kan jeg jo ikke lade være med at tænke: Hvad er der galt i at være enebarn?

Jeg kan ikke selv se problemet, der er vel fordele og ulemper ved alt?

Kan godt forstå du bliver irriteret så gammel er dit barn jo heller ikke og det ska da først være når og hvis i føler jer klar

Syntes man ska få de børn man kan "overskue" dermed mener jeg at man ska ha muligheden for at give hvert barn alt den kærlighed, tryghed både økonomisk men også emotionelt som det behøver og hvis det er 1 barn så er det da det mest heldige barn fordi det har forældre der har overvejet det lige som de børn der har 1-2-3.... søskende er de heldigste.. Selvfølgelig er der fordele ved søskende men mener ikke det er alfa omega

Vores datter er knap 16 mdr og mange har spurgt om vi snart skal igang med nr 2. Vi har da snakket om at vi skal have en mere, bare ikke endnu.

Når folk har spurgt til baby nr 2, har jeg nogle gange svaret (mest pga irritation): Vi skal ikke have flere.

Men det svar kan da få nogle til at himle op: Hun skal da ikke være ENEBARN?!?!?!

Og så kan jeg jo ikke lade være med at tænke: Hvad er der galt i at være enebarn?

Jeg kan ikke selv se problemet, der er vel fordele og ulemper ved alt?

syns slet ikke det er synd kun at få et barn. var enebarn til jeg blev 9 og da min lillebror kom, og siden, har vi bare haft så tæt et forhold på trods af alderssforskel. så syns slet ikke i skal have travlt kan til gengæld godt forstå du bliver irriteret

Sofia skriver:

Nej jeg synes ikke det er slemt. Hvis situationen er sådan at man kun kan overskue et barn af den ene eller anden årsag (psyke, økonomi, overskud, ene-forældre ell) synes jeg da man er klog og fornuftig og en god mor hvis man vælger kun at få et barn. Jeg vil personligt gerne gøre Alfred til storebror, en af mine bedste veninder har en datter på 8 år og en søn på 1 år og når jeg ser hvor stor glæde de har af hinanden, glæder jeg mig bare så meget til Alfred også får en søster eller bror, så for mig er det det rette at få to børn. Eller måske tre, hvem ved.

Men jeg har flere veninder som er glade for at være enebørn og som ikke føler de "mangler" søskende, de er så til gengæld enormt tæt knyttede til deres forældre.