Er det så slemt kun at have 1 barn?

Kender nogle stykker som er ene børn, og de siger at de som børn tit savnede en søskende at lege med osv. Nu som voksende føler de også lidt at deres forældre kun har dem og det er da lidt et pres at føle.. Vh stine

Kvist skriver:

Jeg kan ikke forestille mig ikke at skulle opleve en graviditet igen, og det dejligste når man lige har født og ligger med en helt lille ny..

Det er også en fantastisk følelse Men forstår ikke at andre reagere så "voldsomt" på om mit barn skal være enebarn

VI har en og ved ikke om det bliver til flere faktisk. Jeg ville rigtig gerne have en til men vil gerne have min udd først og den er først i hus om 2 1/2 år og der er jeg 33.

En af grundene til jeg gerne vil have 2 er fordi at når min kæreste og jeg er væk står vores datter ikke alene med sorgen og alt det praktiske (jeg har selvfølgelig flere grunde men dette fylder meget hos mig for jeg står alene med det hele når min mor går bort. Sidste år mistede jeg både min mormor og morfar med 6 dages mellemrum og kunne se hvor godt det var at min mor og min moster havde hinanden) men det preller fuldstændig af på min kæreste for til den tid er hun vel både gift og har børn. Det er jo bare ikke helt det samme....) 

Tilgengæld kan jeg se en kæmpe økonomisk gevinst ved at "nøjes" med hende vi har for det vil når jeg er færdig med at være på su give nogle muligheder for hus, bil, ferier osv. Men nu får vi se indtil videre er jeg svært godt tilfreds med "kun" at have et stk...

Med chance for at få et rap over nallerne så skriver jeg lige mit lille indput her  Jeg synes tit jeg har oplevet enebørn som nogle møgunger ikke pænt at sige og meget generaliserende men ja møgunger undskyld. Det kommer sig tit af at de er vant til at være midtpunkt og ja det må da være dejligt for barnet men tit en ulempe for andre børn da dem jeg har oplevet tit er meget mig mig hele tiden. Men det handler selvfølgelig om opdragelse men synes bare at mange enebørn er sådan. Jeg har så også oplevet det med børn der bliver storebror/søster i en sen alder da de jo har været vant til at være midtpunkt og få alt opmærksomheden det kan også være svært for nogen at vænne sig til i en sen alder. Håber ikke jeg har trådt nogen over tæerne men ville lige sige min mening om dette emne 

Katte87 skriver:

Orrk! Den får vi også hele tiden!   Men det er fordi alle ved, at jeg kun vil have et barn. Så jeg hører også for det hele tiden.

Jeg er selv enebarn og har elsket det! Jeg har meget svært ved at sætte mig ind i det at have søskende og skulle "dele" sine forældre.

Og så har jeg da "frygten" for, om man tilsidesætter sit barn for en baby  (Jeg siger ikke at andre gør, men at jeg er bange for om jeg ville gøre det)

Men ja, du har jo ret. Der er nok fordele og ulemper ved begge løsninger!

Jeg har 2 søskende og tror faktisk ikke rigtig jeg kender nogen som er enebarn så har ikke noget at relatere til. Men ja, fordele og ulemper ved alt

Mira0911 skriver:

Jeg kender det for godt... Nogle har bare for travlt med at man skal have flere børn... 

da folk spurgte os sagde vi også at vi skulle ikke have flere... "EJ Julie skal da ikke være enebarn, det er da synd" 

Jeg kunne dreje halsen på mange når de sagde sådan... 

Kunne være rart hvis man bare fik fred til at gøre tingene i eget tempo (suk)

kitra skriver:

Med chance for at få et rap over nallerne så skriver jeg lige mit lille indput her  Jeg synes tit jeg har oplevet enebørn som nogle møgunger ikke pænt at sige og meget generaliserende men ja møgunger undskyld. Det kommer sig tit af at de er vant til at være midtpunkt og ja det må da være dejligt for barnet men tit en ulempe for andre børn da dem jeg har oplevet tit er meget mig mig hele tiden. Men det handler selvfølgelig om opdragelse men synes bare at mange enebørn er sådan. Jeg har så også oplevet det med børn der bliver storebror/søster i en sen alder da de jo har været vant til at være midtpunkt og få alt opmærksomheden det kan også være svært for nogen at vænne sig til i en sen alder. Håber ikke jeg har trådt nogen over tæerne men ville lige sige min mening om dette emne 

Som du selv skriver, så handler det jo meget om opdragelse! Jeg er enebarn og betragter mig bestemt ikke som en møgunge! hehe. Men jeg vil alligevel give dig ret i, at der er mange der er det, eller at man hurtigt har tendens til at kalde dem det, fordi de generelt nok er mere forkælede (ja nu genereliserer jeg også .) 

enrigtigfar? skriver:

Kort svar - nej!

Der er intet galt i "kun" at vil ha et barn. Jeg kan få lange løg af folks meninger om hvor synd det er for børn ikke at få søskende - det er noget pjat!!

Der er i min bog ingen grund til at tale om fordele og ulemper ved et eller flere børn - det er i sidste ende hvad vi som forældre gør.

Så har i lyst/råderum (både følelsesmæssigt og økonomisk) til at få en mere - så gør det - indtil I er parate, så bed alle om at holde deres k**t.

merichs skriver:

Kunne være rart hvis man bare fik fred til at gøre tingene i eget tempo (suk)

Ja det ville være skønt... 

kan du ikke glide af med et modsprøgsmål ala.. hvornår skal i havde nr 3-4-5-6-7 stykker alt efter hvor langt de er nået..

eller sprøg hvornår de skal til tandlæge el der overhovdet ikke kommer dig ved men som mildt overtræder deres intims fære..

for det er jo det de gør ved dig..