Hasselnødden skriver:
Jeg var i samme dilemma som dig før fødslen. Jeg er stadigvæk rædselsslagen for nåle, men fik epidural under fødslen og det var himmelsk. Der havde jeg haft veer nonstop fra mandag morgen kl. 10 til og med tirsdag nat... (fødte onsdag 12.32)
Jeg havde afskrevet både morfin (gives med sprøjteinjektion) Akupunktur og epidural (husker ikke de resterende muligheder) undtagen hvis situationen bød mig at jeg skulle.
Mandag nat ved vores første besøg på fg fik jeg morfin i ballen at sove på. (var ikke åbnet mere end 1/2 cm, men havde blærebetændelse) så skulle hjem igen tirsdag. Hele tirsdag gik med konstante smerter, så da vi kom ind igen tirsdag nat var jeg ca. 4.5 cm åben og kunne ikke komme i badekar med det samme, jeg kunne kun få lov til at sidde under bruseren i karret uden vand men inden da valgte jeg at få akupunktur (med en del overtagelse!) det virkede SLET SLET IKKE og var ekstremt ubehageligt for mit vedkommende at have i lænden, så dem bad jeg om at få ud med det samme! Så kom jeg i kar, under bruseren og det hjalp lidt - senere da jeg var de 5 cm åben fyldte de karret og jeg oplevede endda at sove et par sekunder mellem veerne i min badering. Da jeg var klar til at komme ind på fødebriksen (syntes min jm) jeg ville gerne være blevet.. havde jeg haft så mange smerter, konstant og hele tiden at jeg nærmest ingen energi havde tilbage, så for at jeg kunne få lidt ro tilbød de mig epidural - og jeg var skrækslagen og min mand vær nær besvimet over min panik i forløbet hvor jeg skulle vælge om jeg ville eller ej - da lægen kommer ind ligner han så een der lige er stået op fra vagtlægesengen og det gjorde mig bestemt ikke mere tryg ved situationen, men er glad for min mand var der - for jo længere tid der går jo mindre chance er der for at få epien - og med lidt grundig kiggen-i-øjnene fik jeg den med ordene "NU sidder du stille ellers bliver du lam!) Og han var top prof. lægen der skulle lægge den, og jeg holdt vejret som bare fanden! En bedre beslutning har jeg aldrig truffet... det var helt fantastisk. Dog kom jeg til at sige "Jeg kan ikke mærke mine ben!) da der var gået lidt tid... det fik både jm og min mand til at stirre meget meget intenst.... men mente det jo ikke på dén måde, men mere at den virkede... ligesom om de sov og jeg havde ingen smerter. Udover det så fik jeg også vedrop... det gjorde også det den skulle - dog under presseveerne røg den ud af min hånd, så nu løb der pludselig blod ned af min arm, ned på sengen og videre ned på gulvet - og jeg var så langt ude at jeg netop der, havde brug for at råbe: Jeg vil IKKE døøøøø! *græde græde græde* 
velvidende om at det gjorde jeg heller ikke, men havde bare brug for at råbe det. Tåbeligt og så kom min smukke søn til verden 
Jeg kan ikke beslutte eller overtale dig, men jeg vil sige at du skal tage det med som en mulighed hvis situationen byder dig det til den tid. Udeluk det ikke helt, men bare tage det med som en hvad-nu-hvis. Hvem ved, så kunne din fødsel ende i akut kejsersnit - og så har du ikke noget valg. og måske går den så hurtig at du ikke når noget som helst. Vi føder alle forskelligt og får særdeles forskellige oplevelser af forløbet, så mit gode råd: Udeluk ikke noget helt uanset hvor skrækslagen du er.
Og tillykke med den forestående fødsel og titlen som mor 
