Smertelindring under fødsel???? hjælp??

Jeg skal føde om ca 4 uger.

Min jordmoder har ikke spurgt om noget, men det kommer måske.

Jeg vil helst ikke have epidural. Fordi: så kan man ikke mærke sine veér, fordi den kan være svær at lægge, fordi det kan gå galt (bedøvelsen bevæger sig opad og lammer vejrtrækningen), fordi der er infektionsrisiko, fordi jeg er god til at håndtere smerte.

Med min nuværende tilstand vil jeg bare gerne i kar, have ilt og evt. lattergas.

Jeg ved da ikke om jeg skifter mening undervejs - måske, men så er det vel også tilladt - omend epiduralen kan være for sent.

Held og lykke

Moms

Jeg fik ingenting, da det gik sååå stærkt.... Under fødslen ville jeg gerne have en Epi..... Men bagefter er jeg super glad for jeg ikk fik det, da der er nogle bivirkninger ved den og den kan trække fødslen ud...

Det gjorde ondt, men det var det hele værd uden smertelindring.

oOhelene&larsOo skriver:

ja der er jeg så en af dem som IKKE vil ha den, for jeg er møg hammer bange for nåle, så tanken om den der det kan jeg slet ikke 

Jeg var i samme dilemma som dig før fødslen. Jeg er stadigvæk rædselsslagen for nåle, men fik epidural under fødslen og det var himmelsk. Der havde jeg haft veer nonstop fra mandag morgen kl. 10 til og med tirsdag nat... (fødte onsdag 12.32)

Jeg havde afskrevet både morfin (gives med sprøjteinjektion) Akupunktur og epidural (husker ikke de resterende muligheder) undtagen hvis situationen bød mig at jeg skulle.

Mandag nat ved vores første besøg på fg fik jeg morfin i ballen at sove på. (var ikke åbnet mere end 1/2 cm, men havde blærebetændelse) så skulle hjem igen tirsdag. Hele tirsdag gik med konstante smerter, så da vi kom ind igen tirsdag nat var jeg ca. 4.5 cm åben og kunne ikke komme i badekar med det samme, jeg kunne kun få lov til at sidde under bruseren i karret uden vand men inden da valgte jeg at få akupunktur (med en del overtagelse!) det virkede SLET SLET IKKE og var ekstremt ubehageligt for mit vedkommende at have i lænden, så dem bad jeg om at få ud med det samme! Så kom jeg i kar, under bruseren og det hjalp lidt - senere da jeg var de 5 cm åben fyldte de karret og jeg oplevede endda at sove et par sekunder mellem veerne i min badering. Da jeg var klar til at komme ind på fødebriksen (syntes min jm) jeg ville gerne være blevet.. havde jeg haft så mange smerter, konstant og hele tiden at jeg nærmest ingen energi havde tilbage, så for at jeg kunne få lidt ro tilbød de mig epidural - og jeg var skrækslagen og min mand vær nær besvimet over min panik i forløbet hvor jeg skulle vælge om jeg ville eller ej - da lægen kommer ind ligner han så een der lige er stået op fra vagtlægesengen og det gjorde mig bestemt ikke mere tryg ved situationen, men er glad for min mand var der - for jo længere tid der går jo mindre chance er der for at få epien - og med lidt grundig kiggen-i-øjnene fik jeg den med ordene "NU sidder du stille ellers bliver du lam!) Og han var top prof. lægen der skulle lægge den, og jeg holdt vejret som bare fanden! En bedre beslutning har jeg aldrig truffet... det var helt fantastisk. Dog kom jeg til at sige "Jeg kan ikke mærke mine ben!) da der var gået lidt tid... det fik både jm og min mand til at stirre meget meget intenst.... men mente det jo ikke på dén måde, men mere at den virkede... ligesom om de sov og jeg havde ingen smerter. Udover det så fik jeg også vedrop... det gjorde også det den skulle - dog under presseveerne røg den ud af min hånd, så nu løb der pludselig blod ned af min arm, ned på sengen og videre ned på gulvet - og jeg var så langt ude at jeg netop der, havde brug for at råbe: Jeg vil IKKE døøøøø! *græde græde græde*  velvidende om at det gjorde jeg heller ikke, men havde bare brug for at råbe det. Tåbeligt  og så kom min smukke søn til verden

 

Jeg kan ikke beslutte eller overtale dig, men jeg vil sige at du skal tage det med som en mulighed hvis situationen byder dig det til den tid. Udeluk det ikke helt, men bare tage det med som en hvad-nu-hvis. Hvem ved, så kunne din fødsel ende i akut kejsersnit - og så har du ikke noget valg. og måske går den så hurtig at du ikke når noget som helst. Vi føder alle forskelligt og får særdeles forskellige oplevelser af forløbet, så mit gode råd: Udeluk ikke noget helt uanset hvor skrækslagen du er.

 

Og tillykke med den forestående fødsel og titlen som mor

Jeg havde allerede før fødslen besluttet at jeg ingen medicinsk smertestillende ville have og det holdt jeg.. Fik lagt bi-stik 2 gange og de virkede fantastisk for mig og så fik jeg akupunktur som overhovedet ikke virkede..

Men jeg ville med sikkerhed tage bi-stikkene igen når vi engang skal have nr 2

Jeg fik de såkaldte bistik.....GØR DET IKKE!!! Det er mega meget smerte og en varm klud på lænden virker ti gange bedre

oOhelene&larsOo skriver:

Jeg står og skal til jordmoder i morgen, og hun går meget op i at vi har en masse spørgsmål og vi skal denne gang snakke om hvilken smertelindring under fødsel jeg gerne vil have...

Sidder så nu og læser om de forskellige smertelindringer, og kan ikke helt finde ud af hvad jeg gerne vil have 

så tænkt at jeg lige ville spørge alle jer der har besluttet jer eller har født og kan fortælle hvad i valgt?

Jeg havde også besluttet at jeg ikke skulle have Epi som smertelindring, men da hverken badekar, massage eller akupunktur virkede og jeg var midt i et smerte helvede kom jeg på andre tanker... Jeg ville have Epi og det skulle være NU!! Og jeg er heller ikke vild med tanken om nålen, men på dette tidspunkt var jeg SÅ ligeglad... Så narkosen blev min BEDSTE ven... Han var fantastisk til det

Jeg blev dybt skuffet over at badekar ikke virkede for mig for det havde jeg sådan glædet mig til, men følte bare jeg ingen steder kunne være Snakkede efterfølgende med min egen jordmoder om det og hun tror at jeg havde FOR ondt. Når man først har SÅ ondt så er det svært at lindre det... Man skal hellere tage det i opløbet, men jeg måtte desværre ikke komme i vandet før jeg var 5 cm åben

Men hvade en SUPER god oplevelse med Epi, så den kan varmt anbefales

Men det ER svært at beslutte inden hvad man vil, for man kan ikke forestille sig hvordan man har det under fødsel

Men held og lykke i hvert fald

Jeg havde ikke endeligt bestemt mig inden fødslen. Havde tænkt, at jeg ville undgå epidural hvis jeg kunne. Men jeg ville heller ikke spille helt.

Da min JM foreslog det, sagde jeg hurtigt ja tak, for mine veer var meget voldsomme, og kom nærmest oveni hinanden uden pause. Og jeg vidste jo ikke hvor længe det ville tage. Jeg åbnede mig dog ret hurtigt - sikkert derfor jeg havde så lede veer.

Min fødsel endte ud i et AKS, så der var jeg meget glad for der var lagt epidural, så jeg ikke skulle i narkose.

Da jeg var til første jordmoder besøg, for en uges tid siden, snakkede hun om epi, som om at jeg lige så godt nu, kunne beslutte mig for at vælge at få den. Jeg tænker bare, skal man ikke lige se om man kan klare det uden først?? Jeg vil helt klart prøve at klare fødslen uden. Jeg mener, vores mødre og bedstemødre kunne, så kan jeg vel også??

Kan selvfølgelig godt sætte mig ind i, at vare der rigtig mange timer, så kan det være en god løsning, med de forskellige lindrende ting, og skulle jeg selv havne i den situation, så vil jeg da ikke være afvisende.

Blev dog bare så chokeret over at hun nærmest hentydede til, at jeg nok ikke kunne klare mig uden.

jeg valgte epiduralblokade det var helt fantastisk havde ikke smerter og vi kunne rigtig slappe af og hygge os mens jeg havde veer, og da presse veerne satte ind var jeg super frisk til at klare de smerter....og det stod kun på en halv time og så var drengen født...og 2 timer senere var vi på vej hjem og jeg var frisk da jeg ikke havde brugt krafter på en masse smerter....så kan kun anbefale det...

Som udgangspunkt ville jeg ikke have noget.. Der skiftede jeg så mening undervejs..

Jordmoderen synes det kunne være rigtig godt hvis vi fik sovet lidt, så derfor fik jeg morfin, der kunne tage lidt af udvidelses veerne.. og det var jeg rigtig glad for.. for det tog ikke veerne, men det gjorde at jeg kunne abstrahere lidt fra dem, hvilket jeg ellers slet ikke kunne.. Og fordelen er at det kun virker ved udvidelsesveerne så man går ikke "glip" af noget..

Så stod lillemanden skævt, så jeg havde presseveer i 4 timer.. og da der var gået en time (tror jeg) fik jeg Pudendusblokade, som er lokalbedøvelse indvendigt, det virkede så ikke ret meget, men det var rart da jeg skulle syes..

Og så havde jeg min gode ven "masken m. lattergas" ved hånden hele vejen igennem...

Næste gang er udgangspunktet det samme, og så satser jeg på at bebsen står rigtigt...

Dog vil jeg stå op og føde næste gang..