Er jeg den eneste??

Og det kan jeg garentere dig for at det ikke er, men det er vel nærmest for at få bekræftet at man IKKE er en dårlig mor, fordi man, uanset årsagen ikke ammer sit barn.
Men du skulle måske tænke over, at måden, du siger tingene på kan såre en mor dybt, som måske gerne ville amme sit barn men ikke kan. Og det kan du slet ikke være bekendt at nedgøre...det kan være af fysiske eller psykiske årsager.

Så prøv at åbne lidt op over for andre, og lyt til hvordan du selv ville have det, hvis du stod i en situation hvor du ikke kunne amme dit barn.

Og så lader vi den sag ligge...men det gør ikke spor at vise lidt empati.

 

 

Vi ser mange debatter herinde om, hvor det nærmest står skrevet imellem linjerne, at man er en DÅRLIG mor, vist man ikke kan/vil amme..

Og NEJ, jeg er en af dem, som ikke føler mig som en dårlig mor ang. at have flaskebarn. Vist jeg følte mig som en dårlig mor, havde jeg nok ikke givet Laura mme i næsten 1 ÅR..

fru sørensen skriver:

Jeg skriver bare det jeg mener er sandhed. Faktisk ville jeg have skrevet mere, men valgte at stoppe, da jeg jo ikke kan bidrage med noget positivt.

Jeg har jo lige præcis ikke noget godt at sige om den situation Nadia&Daniel står i, for mig ville det være et personligt nederlag at skulle give mit barn modermælkerstatning.

Hun spurgte om hun var den eneste her der havde det godt med de punkter, og hvis Nadia&Daniel personligt kom og spurgte mig ville jeg svare Ja.

Læg lige mærke til at jeg selv erkender at jeg på ingen måder har noget godt at sige, jeg har ingen ting der kan styrke hendes selvtillid vedr. hendes valg.

Og det er min mening, men i og med at Nadia&Daniel opretter sådan en tråd er vel inderst inde for at bringe sig selv og andre piger/damer på modersmælkerstatning frem, så folk kan sidde og have det godt med hinanden, og så kan man på den måde blive bekræftet i at man ikke er den eneste der gør som man nu gør.

Jeg skrev bare hurtigt min mening, også smuttede jeg igen.

Hvor spørger jeg ind til støtte ang. min selvtillid??

Hvor kommer det til udtryk i min tekst?

 

 

Du har ret, vi kan blive ved med at snakke frem og tilbage, og du har ret i at vi skal lade denne ligge.

Men jeg vil slå en' en klar ting fast! Jeg har dælme kæmpet hårdt for amningen, og jeg fik at vide at pga af fysiske årsager ikke kunne amme, men jeg blev ved og ved, og kun pga. at jordemoderen så hvor meget jeg prøvede og ville, tilbød hun mig en ammebrik.

Hvor der er vilje er der vej!

Lige det sidste du skriver går direkte i hjertet på mig!!

Når det er sagt så er det et farligt emne der her er blevet bragt op...

For mig var det også vigtigt at amme mine børn!! dette var også det der drev mig til at prøve alle tre gange... første gang var det umuligt at mætte min søn, selvom der var mælk... tror dog det havde noget at gøre med den måde det blev håndteret fra hospitalets side, for i og med jeg mistede for meget blod og ikke var i stand til at bevæge mig uden hjælp de første par dage efter fødsel gav de mme om natten (dog af glas/kop hvad man nu lige kalder det).... Men resulterede i knap 14dages amning efterfulgt af 1½ mdrs amning hvor der blev supleret... og ja, jeg havde det dårligt med mme, men samtidig havde jeg heldigvis min omverden der støttede op om mig og bekræftede mig i at det var det rigtige i vores situation... og nærheden fik han stadig

nr. 2 ammede jeg ca. 2 mdr fuldt ud og havde en tilfreds og tilsyneladende mæt dreng... han tog bare ikke på altså blev det påbudt af sp at suplere med mme!! og så gik det ellers hurtigt ned af bakke da flasken jo var lettere for ham at få noget ud af den var svær at sluge for mig fordi jeg netop ellers havde en følelse af at det kunne lykkedes...

med nr. 3 ammede jeg fuldt ud i lidt over 1mdr, hvorefter jeg ikke kunne mætte ham mere selvom jeg prøvede i døgndrift... også ved at malke ud (gør det aldrig igen...) men måtte begynde at suplere og efter ca. 1½mdr igen var det helt slut....

Så nej det er ikke altid den med hvor der er vilje er der vej den holder hvis du spørger mig!!

Jeg syntes det er fedt for dem der kan amme men har bare ikke tal på hvor mange gange jeg har fået gnedet salt i såret pga. snæversynetheden der i manges tilfælde følger med havde bla. en i min anden mg der var slem til at sidde og få det til at lyde som om hendes måde var det eneste rigtige (gjaldt dog ikke kun dette område men ALT) og så havde jeg en tidligere kollega der også lige fik nedgjort mig og mit valg...

Så nej ts tror ikke du er den eneste der har det sådan, jeg har det egentlig fint med mine valg da det er det bedste jeg har kunnet gøre for mine børn... det eneste tidspunkt jeg tænker videre over det er når der kommer kommentarer fra omverdenen om at amning er det eneste rigtige, for af en eller anden grund rammer det og gør mig trist til mode hver gang... selvom yngste nu er knap 3 år

Jeg syntes det vigtigste man kan gøre er at læse sit barn og se om det trives med det man har valgt uanset om det er det mm eller mme

 

Qnuz

dpb skriver:

Lige det sidste du skriver går direkte i hjertet på mig!!

Når det er sagt så er det et farligt emne der her er blevet bragt op...

For mig var det også vigtigt at amme mine børn!! dette var også det der drev mig til at prøve alle tre gange... første gang var det umuligt at mætte min søn, selvom der var mælk... tror dog det havde noget at gøre med den måde det blev håndteret fra hospitalets side, for i og med jeg mistede for meget blod og ikke var i stand til at bevæge mig uden hjælp de første par dage efter fødsel gav de mme om natten (dog af glas/kop hvad man nu lige kalder det).... Men resulterede i knap 14dages amning efterfulgt af 1½ mdrs amning hvor der blev supleret... og ja, jeg havde det dårligt med mme, men samtidig havde jeg heldigvis min omverden der støttede op om mig og bekræftede mig i at det var det rigtige i vores situation... og nærheden fik han stadig

nr. 2 ammede jeg ca. 2 mdr fuldt ud og havde en tilfreds og tilsyneladende mæt dreng... han tog bare ikke på altså blev det påbudt af sp at suplere med mme!! og så gik det ellers hurtigt ned af bakke da flasken jo var lettere for ham at få noget ud af den var svær at sluge for mig fordi jeg netop ellers havde en følelse af at det kunne lykkedes...

med nr. 3 ammede jeg fuldt ud i lidt over 1mdr, hvorefter jeg ikke kunne mætte ham mere selvom jeg prøvede i døgndrift... også ved at malke ud (gør det aldrig igen...) men måtte begynde at suplere og efter ca. 1½mdr igen var det helt slut....

Så nej det er ikke altid den med hvor der er vilje er der vej den holder hvis du spørger mig!!

Jeg syntes det er fedt for dem der kan amme men har bare ikke tal på hvor mange gange jeg har fået gnedet salt i såret pga. snæversynetheden der i manges tilfælde følger med havde bla. en i min anden mg der var slem til at sidde og få det til at lyde som om hendes måde var det eneste rigtige (gjaldt dog ikke kun dette område men ALT) og så havde jeg en tidligere kollega der også lige fik nedgjort mig og mit valg...

Så nej ts tror ikke du er den eneste der har det sådan, jeg har det egentlig fint med mine valg da det er det bedste jeg har kunnet gøre for mine børn... det eneste tidspunkt jeg tænker videre over det er når der kommer kommentarer fra omverdenen om at amning er det eneste rigtige, for af en eller anden grund rammer det og gør mig trist til mode hver gang... selvom yngste nu er knap 3 år

Jeg syntes det vigtigste man kan gøre er at læse sit barn og se om det trives med det man har valgt uanset om det er det mm eller mme

 

Qnuz

Fantastisk sætning

Muhmi skriver:

Ikke for at være en total heks eller noget... Men jeg synes efterhånden at man bliver set ned på fordi man ammer... Mange herinde gør det faktisk til en ret hellig ting at bruge mme... Ikke fordi det gør noget... Men det ville være lidt underligt at jeg startede sådan en tråd her, bare med amning... Så skulle du nok høre nogle ramaskrig, fordi jeg ikke skulle komme her og tro at jeg var noget.... Det er fint at amme og det er fint at bruge flaske... Men hvorfor skal nogle gøres mere hellig end den anden, vi gør jo alle det bedste for vores barn ligemeget hvad det indebærer.....

Og det er ikke fordi jeg bliver sur eller noget som helst over at du opretter sådan en debat her... Men nogle gange kan jeg faktisk godt forstå at det bliver forbudt at amme de forskellige steder... Der bliver set lidt ned på det efterhånden......

Bare lige en mening fra en mor som er meget stolt af at amme og ville være ligeså stolt af at give flaske....

det er også min opfattelse og tænkte det faktisk da jeg læste det første indlæg!!

Også en mor der er stolt af at amme!!

_-Kathrine-_ skriver:

det er også min opfattelse og tænkte det faktisk da jeg læste det første indlæg!!

Også en mor der er stolt af at amme!!

Opfatter du at folk er efter Jer som ammer??

For jeg føler personligt, at når folk snakker om at de ikke kan amme og føler sig som dårlige mødre, får det til at lyde som om at vi andre som har flaskebørn, at vi også er dårlige mødre.. Tror aldrig jeg har læst eller set en debat, der handler om at dem som ammer er dårlige mødre og burde give flaske..

_-Kathrine-_ skriver:

det er også min opfattelse og tænkte det faktisk da jeg læste det første indlæg!!

Også en mor der er stolt af at amme!!

P.s. jeg vil både være stolt mor om at ammede eller gav flaske.. Vil altid være en stolt mor udanset hvad..

Nadia&Daniel skriver:

Vi ser mange debatter herinde om, hvor det nærmest står skrevet imellem linjerne, at man er en DÅRLIG mor, vist man ikke kan/vil amme..

Og NEJ, jeg er en af dem, som ikke føler mig som en dårlig mor ang. at have flaskebarn. Vist jeg følte mig som en dårlig mor, havde jeg nok ikke givet Laura mme i næsten 1 ÅR..

Synes bestemt ikke du er en dårlig mor! Jeg synes du er en god mor, fordi du tænker på dit barns ve og vel... men som en anden har skrevet, så har jeg også lagt mærke til at vi som ammer oftest bliver set lidt ned på, fordi vi ammer.., men det bliver jo set med forskelllige øjne jeg har måttet kæmpe mod smerter hver gang han skulle spise i 4 1/2 måned... Men jeg vandt kampen og er idag glad for at jeg fortsatte! Der var mange gange hvor jeg havde lyst til at kaste håndklædet i ringen og gribe flasken, men gjorde det ikke og det er jeg glad for idag
Så jeg kan sige at jeg er stolt af at amme

Synes bestemt ikke du er en dårlig mor! Jeg synes du er en god mor, fordi du tænker på dit barns ve og vel... men som en anden har skrevet, så har jeg også lagt mærke til at vi som ammer oftest bliver set lidt ned på, fordi vi ammer.., men det bliver jo set med forskelllige øjne  jeg har måttet kæmpe mod smerter hver gang han skulle spise i 4 1/2 måned... Men jeg vandt kampen og er idag glad for at jeg fortsatte! Der var mange gange hvor jeg havde lyst til at kaste håndklædet i ringen og gribe flasken, men gjorde det ikke og det er jeg glad for idag
Så jeg kan sige at jeg er stolt af at amme

Tak  og dejligt at du kan amme og være den bedste for netop dit barn

p.s. det med fed - har jeg aldrig hørt eller læst..