Er jeg den eneste??

Nadia&Daniel skriver:

Er jeg den eneste som ikke er ked af, at min datter er blevet flaskebarn?

Er jeg den eneste som ikke har givet det en tanken, da jeg gik fra bryst til flaske?

Er jeg den eneste som ser det lige så naturligt at give flaske som at give bryst?

Er jeg den eneste som føler lige så meget nærværd med min datter, når jeg giver hende flaske, som vist jeg havde ammet?

Jeg har en flaskebarn - og jeg er glad for det. Jeg har været glad for flasken for dag 1 af (næsten).. Jeg nåede at amme Laura i få dage - men selv JM opgav, og tilskyndede mig til at give Laura flaske (helst med mælk fra mig - ellers "bare" mme) og ved I hvad? Det var/er en af DE BEDSTE beslutninger jeg har taget..

Fik en gladere datter ud af det, en mand som følte han var lige så vigtigt som moren selv, og en stolt farmor som kunne give det første barnebarn flaske..

Min mors første reation på at Laura var/er flaskebarn: "Årh nej, amming er så vigtigt".. Det kan godt være, men er det ikke mere vigtigt med et glad og MÆT baby, end at tænke på sig selv og den lyserød drøm om at amme sit barn..

Jeg føler mig lige så meget nær min datter når jeg giver hende flaske, som jeg gjorde da jeg ammede (i den første mdr.), og dog, er måske tættere på hende pga flásken, fordi jeg følte at jeg gjorde en forskel, en god en.

Men om man ammer eller giver flaske - så husk, det er i hjertet en god mor er at finde

jeg ammede fuldt i 9 dage, da min søn var 12 dage havde jeg simpelthen ikk mere mad, de dage jeg ammede synes jeg ikk jeg kunne lave andet end at sidde med ham på patten, men efter start med flasken fik jeg overskud og han blev bedre mæt, og nu hvor han er knap 10 måneder er det stadig mor der er bedst , jeg får krammer og myssere flere gange om dagen og han kravler flere gange dagligt hen og stiller sig op for at komme op og hænge ved mor elsker det og han har på ingen måde lidt nød af at få flaske, han har derimod fået en mor med mere overskud og glæde

MinBabyOscar <3 skriver:

jeg ammede fuldt i 9 dage, da min søn var 12 dage havde jeg simpelthen ikk mere mad, de dage jeg ammede synes jeg ikk jeg kunne lave andet end at sidde med ham på patten, men efter start med flasken fik jeg overskud og han blev bedre mæt, og nu hvor han er knap 10 måneder er det stadig mor der er bedst , jeg får krammer og myssere flere gange om dagen og han kravler flere gange dagligt hen og stiller sig op for at komme op og hænge ved mor elsker det og han har på ingen måde lidt nød af at få flaske, han har derimod fået en mor med mere overskud og glæde

Rigtig god sætning til sidste - og den passer både til mødre som ammer eller giver flaske

Nadia&Daniel skriver:

Rigtig god sætning til sidste - og den passer både til mødre som ammer eller giver flaske

ja,  <3 og det er jo sådan det er

Nadia&Daniel skriver:

Er jeg den eneste som ikke er ked af, at min datter er blevet flaskebarn?

Er jeg den eneste som ikke har givet det en tanken, da jeg gik fra bryst til flaske?

Er jeg den eneste som ser det lige så naturligt at give flaske som at give bryst?

Er jeg den eneste som føler lige så meget nærværd med min datter, når jeg giver hende flaske, som vist jeg havde ammet?

Jeg har en flaskebarn - og jeg er glad for det. Jeg har været glad for flasken for dag 1 af (næsten).. Jeg nåede at amme Laura i få dage - men selv JM opgav, og tilskyndede mig til at give Laura flaske (helst med mælk fra mig - ellers "bare" mme) og ved I hvad? Det var/er en af DE BEDSTE beslutninger jeg har taget..

Fik en gladere datter ud af det, en mand som følte han var lige så vigtigt som moren selv, og en stolt farmor som kunne give det første barnebarn flaske..

Min mors første reation på at Laura var/er flaskebarn: "Årh nej, amming er så vigtigt".. Det kan godt være, men er det ikke mere vigtigt med et glad og MÆT baby, end at tænke på sig selv og den lyserød drøm om at amme sit barn..

Jeg føler mig lige så meget nær min datter når jeg giver hende flaske, som jeg gjorde da jeg ammede (i den første mdr.), og dog, er måske tættere på hende pga flásken, fordi jeg følte at jeg gjorde en forskel, en god en.

Men om man ammer eller giver flaske - så husk, det er i hjertet en god mor er at finde

Jeg ammede Sebastian i 1 mdr.. Så vil han ikke mere, prøvede og prøvede i knap 2 uger til at få det til at fungere.. (jeg ønskede virkelig at amme) Sad halvanden time hver gang han skulle have mad, for at han ville tage fat i brystet..

Tilsidst opgav jeg. Men var ikke glad for det, men det var Sebastian.. Meget endda. Så det var nok en god løsning for ham, han blev meget gladere, og mættere i længere tid. Det var meget hurtigere end at amme og jeg kunne ligepludselig nå noget om dagen, i se´tedet for at aldrig kunne nå at komme i tøjet inden han skulle have noget at spise igen.

Så det var nok en god ting at vælge flasken. Men savner det sku stadig og vil da stadig ænske at vi kunne have fået det til at fungere. Og syntes ikke man får den samme nærvær med flasken som med at amme.. Desværre. Men nyder stadig at sidde med ham og give ham flasken

Nadia&Daniel skriver:

Det er selvfølgelig okay, at have strenge krav til sig selv. Men hvad hvis dine strenge krav, går udover dit barn. Er du villlig til at "ofre" det - "bare" fordi du VIL amme, og ikke accepeterer du ikke ville kunne amme??

Jeg har strenge krav til mig selv, men jeg sørger jo selvfølgelig for at de er realistiske. Alle samtlige gange jeg var til konsultation hos jordemoderen, rev jeg brysterne frem og spurgte sådan ser mine bryster og brystvorter ud, kan jeg amme? Hun sagde at hun umiddelbart ikke ser nogen forhindring for mig.

Derfor har jeg læst en masse om amning, jeg har studeret det ned til mindste detalje fordi jeg ville vide mest muligt om emnet.

Hvor der er vilje er der vej! Men ikke hvis man har urealistiske mål. Og at jeg VIL amme er jo for mig ikke urealistisk, når mine bryster eller mælkeproduktion ikke fejler noget, og vores søn er heldigvis tilfreds med min mælk.

Men det er jo ikke realitisk for mig hvis jeg en morgen vågner op og siger nu vil jeg tabe mig 20 kg på en måde, der er sætningen hvor der er vilje er der vej ikke til noget, for ja som jeg siger det er et meget urealistisk mål for mig.

Kan man styre sig selv og er man meget selvrealiserende så er det meget sjældent den sætning slår fejl.

CJK skriver:

Jeg har strenge krav til mig selv, men jeg sørger jo selvfølgelig for at de er realistiske. Alle samtlige gange jeg var til konsultation hos jordemoderen, rev jeg brysterne frem og spurgte sådan ser mine bryster og brystvorter ud, kan jeg amme? Hun sagde at hun umiddelbart ikke ser nogen forhindring for mig.

Derfor har jeg læst en masse om amning, jeg har studeret det ned til mindste detalje fordi jeg ville vide mest muligt om emnet.

Hvor der er vilje er der vej! Men ikke hvis man har urealistiske mål. Og at jeg VIL amme er jo for mig ikke urealistisk, når mine bryster eller mælkeproduktion ikke fejler noget, og vores søn er heldigvis tilfreds med min mælk.

Men det er jo ikke realitisk for mig hvis jeg en morgen vågner op og siger nu vil jeg tabe mig 20 kg på en måde, der er sætningen hvor der er vilje er der vej ikke til noget, for ja som jeg siger det er et meget urealistisk mål for mig.

Kan man styre sig selv og er man meget selvrealiserende så er det meget sjældent den sætning slår fejl.

Husk nu - at det ikke altid er en passende sætning

Nadia&Daniel skriver:

Husk nu - at det ikke altid er en passende sætning

Jeg vil lige slå en ting fast og så vil jeg smutte, vi er slet ikke på samme side og det vil vi nok aldrig være.

For mig er det en sætning der sjældent fejler, men med jer andre, det ved jeg ikke nok om til at sige, det må I selv afgøre.

Og så vil jeg smutte nu, jeg har vist sagt hvad jeg mener, og forsvaret mig selv nok, det her er trættende.

Altså vi kan vel alle blive enige om at en dårlig mor, er en mor der ikke kan tage sig af sit barne, og ikke en mor som sørger for at give sit barn mad!.

Fint for mig at folk giver flaske. Nogle vælger det selv, ander har ikke mælk nok og nogle stopper af andre årsager.

Jeg elsker at amme, og nøj hvor har jeg kæmpet, og ville ikke undvære det. Men hvis hun ikke blev mæt nok ville jeg give mme. Hun fik en smugle mme da jeg var 2 uger henne i ca en uge, til jeg havde dannet nok mælk.

Men jeg står så bare i den helt anden ende, med et barn som IKKE tager en flaske med hendes gode vilje. Og mme det nægter hun.