Er jeg den eneste??

Nadia&Daniel skriver:

Godt at høre din mening.. For sådan som du har det, sådan føler jeg at nogle er med amning - at det er det eneste rigtigt og helligt for dem.. Jeg føler så selv, at der er mange indlæg med folk, som er kede af det, fordi de ikke kan amme, og der føler jeg lidt ofte at det er os med flaskebørn som rammes imellem linjer (intet ondt om de indlæg der er oprettet i dag eller andre gange).. Men tror man føler det begge veje..

Og du har helt ret i at det bare ikke er alle der bryder sig om tanken om, at nogle mødre "opgiver" amningen.. har en bedstemor, som er sådan uf, ifølge hende så opgiver aalt for mange nye mødre aalt for hurtigt.. det kan godt være at det er blevet en tendens, det ved jeg ikke, men så er det jo dejligt at der er dig, som altså ikke har det dårligt med at have det bedst sådan For det er jo først når man har det dårligt med det, at der er et problem..

Gigl skriver:

Det tænkte jeg også lige stille

Jeg var utrolig glad for at amme og havde (næsten) ingen problemer. Men det ville være underligt hvis jeg oprettede en tilsvarende debat om det. Ikke at jeg synes denne tråd er træls eller noget, det er skønt at høre at du (Ts) er sådejligt afklaret

Bliver bare lidt ked, når man læser debatter om folk som er kede af det ikke går med amning (men DEM skal der også være plads til - vi er alle mødre og alle har ret til hvad de vil gør), og nærmeste får det til at lyde, at os som er glade for vores flaskebørn, er forkert på den (dem er der nogle stykker af - men samtidige tror jeg også man nemt kan misforstå nogle debatter), så er det, at jeg bliver ked..

Følte "bare" at det var tid nu, at komme ud med denne debat, har gået med den meget længe, snart 1 år, og følte at det var nu eller aldrig..

til ALLE mødre - både dem som ammer og dem som giver flaske

Og du har helt ret i at det bare ikke er alle der bryder sig om tanken om, at nogle mødre "opgiver" amningen.. har en bedstemor, som er sådan uf, ifølge hende så opgiver aalt for mange nye mødre aalt for hurtigt.. det kan godt være at det er blevet en tendens, det ved jeg ikke, men så er det jo dejligt at der er dig, som altså ikke har det dårligt med at have det bedst sådan For det er jo først når man har det dårligt med det, at der er et problem..

Tror faktisk det var lige så meget JM på barselsgangen som opgave mig.. Men vi kæmpede virkelig også hårdt, og havde masser af mælk (nogle dage pumpede jeg flere liter ud), synes det var så pinligt at stå med de der engangsflasker ude i "køkkenet", for hende som boede nogle stue nede, hun havde næsten ingenting, og følte virkelig hun kiggede når jeg gik forbi med flskerne og maskinen..

Nadia&Daniel skriver:

Bliver bare lidt ked, når man læser debatter om folk som er kede af det ikke går med amning (men DEM skal der også være plads til - vi er alle mødre og alle har ret til hvad de vil gør), og nærmeste får det til at lyde, at os som er glade for vores flaskebørn, er forkert på den (dem er der nogle stykker af - men samtidige tror jeg også man nemt kan misforstå nogle debatter), så er det, at jeg bliver ked..

Følte "bare" at det var tid nu, at komme ud med denne debat, har gået med den meget længe, snart 1 år, og følte at det var nu eller aldrig..

til ALLE mødre - både dem som ammer og dem som giver flaske

 

Det kan jeg godt sætte mig ind i, og det er også dejligt at høre.

Jeg tog bare mig selv i at tænke "hmm.. det lyder dejlig nemt at give flaske, hvorfor var det så jeg ammede? Skal jeg bare give flaske næste gang?" .. så 'godt' virkede din tråd men når jeg tænker efter, så ved jeg jo godt at jeg var glad for at kunne amme, og det ville jeg ikke bytte.

Men igen - godt at høre at du hviler i det. Kender nogle stykker som egentlig helst ikke ville amme, men prøvede på det (og så er det jo gerne dømt til at fejle ) og så fik de så dårlig samvittighed over ikke at "kunne".. så synes jeg det er fedt at der er nogle som "bare" tager valget og så er det sådan det er

Jeg er også rigtig glad for at jeg er begyndt at bruge flaske til min lille øjesten men jeg kombinerer det med amning sådan ca 50/50 Jeg gør det af flere årsager

1 lillefisen blev ikke rigtig mæt kun af min mælk

2 lillefisens far kan også give hende mad nu

og 3 jeg er ret blufærdig og jeg kan ikke sidde ude i offentligheden og amme og at give MME giver mig derfor frihed til at komme ud

Nadia&Daniel skriver:

Er jeg den eneste som ikke er ked af, at min datter er blevet flaskebarn?

Er jeg den eneste som ikke har givet det en tanken, da jeg gik fra bryst til flaske?

Er jeg den eneste som ser det lige så naturligt at give flaske som at give bryst?

Er jeg den eneste som føler lige så meget nærværd med min datter, når jeg giver hende flaske, som vist jeg havde ammet?

Jeg har en flaskebarn - og jeg er glad for det. Jeg har været glad for flasken for dag 1 af (næsten).. Jeg nåede at amme Laura i få dage - men selv JM opgav, og tilskyndede mig til at give Laura flaske (helst med mælk fra mig - ellers "bare" mme) og ved I hvad? Det var/er en af DE BEDSTE beslutninger jeg har taget..

Fik en gladere datter ud af det, en mand som følte han var lige så vigtigt som moren selv, og en stolt farmor som kunne give det første barnebarn flaske..

Min mors første reation på at Laura var/er flaskebarn: "Årh nej, amming er så vigtigt".. Det kan godt være, men er det ikke mere vigtigt med et glad og MÆT baby, end at tænke på sig selv og den lyserød drøm om at amme sit barn..

Jeg føler mig lige så meget nær min datter når jeg giver hende flaske, som jeg gjorde da jeg ammede (i den første mdr.), og dog, er måske tættere på hende pga flásken, fordi jeg følte at jeg gjorde en forskel, en god en.

Men om man ammer eller giver flaske - så husk, det er i hjertet en god mor er at finde

Nix, du er ikke den eneste - jeg er her skam også

Begge mine drenge er/var flaskebørn and I LÅVE it - Den ældste kæmpede jeg en kamp med mht til amning og fandt alt unaturligt og underligt og bare slet ikke mig, nr. 2 blev flaskebarn med det samme og det blir nr. 3 også hvis der kommer en

Nadia&Daniel skriver:

Er jeg den eneste som ikke er ked af, at min datter er blevet flaskebarn?

Er jeg den eneste som ikke har givet det en tanken, da jeg gik fra bryst til flaske?

Er jeg den eneste som ser det lige så naturligt at give flaske som at give bryst?

Er jeg den eneste som føler lige så meget nærværd med min datter, når jeg giver hende flaske, som vist jeg havde ammet?

Jeg har en flaskebarn - og jeg er glad for det. Jeg har været glad for flasken for dag 1 af (næsten).. Jeg nåede at amme Laura i få dage - men selv JM opgav, og tilskyndede mig til at give Laura flaske (helst med mælk fra mig - ellers "bare" mme) og ved I hvad? Det var/er en af DE BEDSTE beslutninger jeg har taget..

Fik en gladere datter ud af det, en mand som følte han var lige så vigtigt som moren selv, og en stolt farmor som kunne give det første barnebarn flaske..

Min mors første reation på at Laura var/er flaskebarn: "Årh nej, amming er så vigtigt".. Det kan godt være, men er det ikke mere vigtigt med et glad og MÆT baby, end at tænke på sig selv og den lyserød drøm om at amme sit barn..

Jeg føler mig lige så meget nær min datter når jeg giver hende flaske, som jeg gjorde da jeg ammede (i den første mdr.), og dog, er måske tættere på hende pga flásken, fordi jeg følte at jeg gjorde en forskel, en god en.

Men om man ammer eller giver flaske - så husk, det er i hjertet en god mor er at finde

 SO TRUE...!

Det er vores historie om igen og det var også den BEDSTE beslutning for Anton, moren og vores lille familie herhjemme 

Det gav en ro, som ikke var der under kampen med amning og det gav farmand mulighed for at være ligeså meget med

Anton har bestemt ikke taget skade af at være flaskebarn og jeg ville ikke tøve med at vælge flaske frem for amning igen

Nadia&Daniel skriver:

Er jeg den eneste som ikke er ked af, at min datter er blevet flaskebarn?

Er jeg den eneste som ikke har givet det en tanken, da jeg gik fra bryst til flaske?

Er jeg den eneste som ser det lige så naturligt at give flaske som at give bryst?

Er jeg den eneste som føler lige så meget nærværd med min datter, når jeg giver hende flaske, som vist jeg havde ammet?

Jeg har en flaskebarn - og jeg er glad for det. Jeg har været glad for flasken for dag 1 af (næsten).. Jeg nåede at amme Laura i få dage - men selv JM opgav, og tilskyndede mig til at give Laura flaske (helst med mælk fra mig - ellers "bare" mme) og ved I hvad? Det var/er en af DE BEDSTE beslutninger jeg har taget..

Fik en gladere datter ud af det, en mand som følte han var lige så vigtigt som moren selv, og en stolt farmor som kunne give det første barnebarn flaske..

Min mors første reation på at Laura var/er flaskebarn: "Årh nej, amming er så vigtigt".. Det kan godt være, men er det ikke mere vigtigt med et glad og MÆT baby, end at tænke på sig selv og den lyserød drøm om at amme sit barn..

Jeg føler mig lige så meget nær min datter når jeg giver hende flaske, som jeg gjorde da jeg ammede (i den første mdr.), og dog, er måske tættere på hende pga flásken, fordi jeg følte at jeg gjorde en forskel, en god en.

Men om man ammer eller giver flaske - så husk, det er i hjertet en god mor er at finde

Jeg ammer min søn, og det har jeg gjort, næsten lige siden han blev født. Jeg har døjet meget med amningen i starten, han ville ikke tage fat i mine brystvorter, fordi de var flade, og når jeg rev dem ud, kunne han ikke få ordentlig fat og det endte i gråd, han grad af sine lungers kræft og jeg grad fordi jeg ikke kunne give mit barn det mest naturlige i verden, men jeg forsatte, jeg spurgte jordemoderen på barselsgangen, skal jeg ikke malke ud til ham, fordi at jeg følte at det er det mindste jeg kan gøre for vores dejlige søn! Men til sidst tilbød jordemoderen mig en ammebrik, og min søn har siden spist og drukket godt. Som jeg ser det er der helt klart en streg i mellem modersmælk og modersmælkerstatning, og jeg er 100% over på modermælks side.

Det næste jeg vil skrive er nok ikke så pænt, og jeg er lidt i tvivl om du vil høre det, eller om jeg bare skulle tage og gå igen når jeg egentlig ikke kan bidrage med noget til at styrke din selvtillid og selvværd. For det er vel egentlig derfor du har oprettet denne debat. For at få nogle piger/damer på banen som kan opfylde noget socialt behov hos dig, og som kan klappe dig på skulderen, og I kan alle sammen give hinanden ret i at modersmælkserstatning, det er bare helt iorden.

Men hvis du spurgte mig ville jeg sige JA!

Og du må endelig ikke føle dig personlig angrebet eller blive ked af, sur over det jeg har skrevet, det er bare min helt ærlige mening. knus Kusuma

Nadia&Daniel skriver:

Er jeg den eneste som ikke er ked af, at min datter er blevet flaskebarn?

Er jeg den eneste som ikke har givet det en tanken, da jeg gik fra bryst til flaske?

Er jeg den eneste som ser det lige så naturligt at give flaske som at give bryst?

Er jeg den eneste som føler lige så meget nærværd med min datter, når jeg giver hende flaske, som vist jeg havde ammet?

Jeg har en flaskebarn - og jeg er glad for det. Jeg har været glad for flasken for dag 1 af (næsten).. Jeg nåede at amme Laura i få dage - men selv JM opgav, og tilskyndede mig til at give Laura flaske (helst med mælk fra mig - ellers "bare" mme) og ved I hvad? Det var/er en af DE BEDSTE beslutninger jeg har taget..

Fik en gladere datter ud af det, en mand som følte han var lige så vigtigt som moren selv, og en stolt farmor som kunne give det første barnebarn flaske..

Min mors første reation på at Laura var/er flaskebarn: "Årh nej, amming er så vigtigt".. Det kan godt være, men er det ikke mere vigtigt med et glad og MÆT baby, end at tænke på sig selv og den lyserød drøm om at amme sit barn..

Jeg føler mig lige så meget nær min datter når jeg giver hende flaske, som jeg gjorde da jeg ammede (i den første mdr.), og dog, er måske tættere på hende pga flásken, fordi jeg følte at jeg gjorde en forskel, en god en.

Men om man ammer eller giver flaske - så husk, det er i hjertet en god mor er at finde

Nej, det er du bestemt ikke

Alle mine 3 unger var flaskebørn fra dag 1 og har kun fået hvad jeg havde ved siden af, så længe jeg havde bare det mindste, og så var den potte ude.
Og jeg har så sandelig ikke følt det fjerneste ved det..faktisk har det bare været en lettelse, da mælken stoppede helt præcis på den dag, jeg fik min første mens med dem alle 3.

Og så har jeg nydt at deres fædre også kunne være nær dem, fordi de også kunne fodre dem af, for ikke at sige hvor meget, de selv nød det.

Kærligst
Sussie

fru sørensen skriver:

Jeg ammer min søn, og det har jeg gjort, næsten lige siden han blev født. Jeg har døjet meget med amningen i starten, han ville ikke tage fat i mine brystvorter, fordi de var flade, og når jeg rev dem ud, kunne han ikke få ordentlig fat og det endte i gråd, han grad af sine lungers kræft og jeg grad fordi jeg ikke kunne give mit barn det mest naturlige i verden, men jeg forsatte, jeg spurgte jordemoderen på barselsgangen, skal jeg ikke malke ud til ham, fordi at jeg følte at det er det mindste jeg kan gøre for vores dejlige søn! Men til sidst tilbød jordemoderen mig en ammebrik, og min søn har siden spist og drukket godt. Som jeg ser det er der helt klart en streg i mellem modersmælk og modersmælkerstatning, og jeg er 100% over på modermælks side.

Det næste jeg vil skrive er nok ikke så pænt, og jeg er lidt i tvivl om du vil høre det, eller om jeg bare skulle tage og gå igen når jeg egentlig ikke kan bidrage med noget til at styrke din selvtillid og selvværd. For det er vel egentlig derfor du har oprettet denne debat. For at få nogle piger/damer på banen som kan opfylde noget socialt behov hos dig, og som kan klappe dig på skulderen, og I kan alle sammen give hinanden ret i at modersmælkserstatning, det er bare helt iorden.

Men hvis du spurgte mig ville jeg sige JA!

Og du må endelig ikke føle dig personlig angrebet eller blive ked af, sur over det jeg har skrevet, det er bare min helt ærlige mening. knus Kusuma

Det synes jeg simpelthen var under lavmålet...og det skuffer mig meget at du kan skrive den slags.