Ret bange for at føde!

Kan godt forstå du er bange, for du ved jo ikke hvad det er der skal ske, og om hvor ondt det gør og hvordan smerterne er... Kan huske at jeg nogle dage var hundeangst og andre dage kunne veerne bare komme an...-men da jeg var i det, tænkte jeg slet ikke over at jeg var bange, men bare at det skulle overståes og at han bare skulle ud og for hver ve der var - var der en ve mindre(sådan tænkte jeg inde i mit hoved)

Og som andre skriver - husk vejrtrækningen!

Jeg benyttede mig meget af jordemoderen, som blev hos mig hele tiden, og hun kom med en masse forslag til hvordan jeg lige kunne stå, trække vejret, ligge osv... den første gang hun foreslog en ting, svarede jeg aldrig, men så sagde hun det igen og så prøvede jeg det....! Hvis man snakker med jordemoderen om hvad man kan gøre og hvad der skal foregå, hjælper det også rigtig meget!

 og pøj pøj med det hele!!

Frøken J. skriver:

De damer, de damer. Nu er det jo sørme ved at være oppe over (tænk man kan sige det.. Underligt!), og jeg må indrømme, at selvom jeg på den ene side er utålmodig efter at se vores pige, så er jeg på den anden side IKKE utålmodig, fordi jeg ved, at det først kræver jeg kommer gennem en fødsel. Og det er jeg helt vildt bange for, faktisk. Især på det seneste er jeg blevet angst!

Jeg ved ikke, hvad jeg har brug for i siger. Måske komme med nogle gode råd til fødslen? Hvordan man bedst håndterer den og angsten.. Jeg har ikke brug for at vide: "Jamen jeg sprak jo fra A-Z og troede jeg skulle dø, men det var det hele værd" - Jeg har brug for gode råd og betryggende vendinger

Help a girl out!

Det er det vildeste og mest fantastiske at føde  PÅ ÆRE!!!! Vil godt indrømme at jeg var hundeangst selv for det er en smerte der er så svær at beskrive og derfor handler ens angst mest af alt om angsten for det ukendte.

Lige efter jeg havde født var jeg mega skuffet over mig selv...og det kan jeg godt undre mig over..NU! Men ikke den første måned efter. DEt ændrede sig dog efter jeg havde talt fødslen igennem med min jordmoder. Hun fik mig til at tænke på min præstation med mere realistiske øjne og jeg er skide stolt af mig selv nu og kan godt se, at jeg leverede en kraftpræstation - som alle der føder i øvrigt gør  Min fødsel tog alt i alt næsten to døgn fra start til slut så det var en hård omgang...men hvor gad jeg bare godt prøve det igen

Frøken J. skriver:

De damer, de damer. Nu er det jo sørme ved at være oppe over (tænk man kan sige det.. Underligt!), og jeg må indrømme, at selvom jeg på den ene side er utålmodig efter at se vores pige, så er jeg på den anden side IKKE utålmodig, fordi jeg ved, at det først kræver jeg kommer gennem en fødsel. Og det er jeg helt vildt bange for, faktisk. Især på det seneste er jeg blevet angst!

Jeg ved ikke, hvad jeg har brug for i siger. Måske komme med nogle gode råd til fødslen? Hvordan man bedst håndterer den og angsten.. Jeg har ikke brug for at vide: "Jamen jeg sprak jo fra A-Z og troede jeg skulle dø, men det var det hele værd" - Jeg har brug for gode råd og betryggende vendinger

Help a girl out!

Pu ha kender det godt - havde det på samme måde i tiden optil min fødsels. Er bestemt heller ikke god til at smide kontrollen og da slet ikke tanken om HVAD SKAL DER SKE ??

Altså jo ungen skal jo ud men hvor ondt gør det  ?, hvor lang tid tar det ? Kan jeg finde ud af hvornår jeg skal presse , Sprækker jeg / skal jeg klippes , når jeg mon og komme på fødegangen / bliver jeg sendt hjem igen osv osv.

Men da jeg stod i det var det bare helt naturligt - min fødsel gik så også MEGET hurtigt ( 2 t 45 min ) ingen smerte lindring

Mit bedste middel under veerne var VEJRTRÆKNINGEN - lukkede mig helt inde i mig selv og koncentrede mig KUN om at trække vejret HELT ned i maven....

Er sikker på det går helt efter bogen - men nok så mange bøger kan alligvel ikke forberede en helt for man ved jo ikke hvordan man selv reagere på smerterne ( for ondt det gør det )

Ih det er godt nok tæt på nu

Da jeg blev gravid med nr 3 var jeg overbevist om at jeg ikke ville føde selv og prøvede at lokke jordemoderen til et pks   Hun var så god at snakke med og fik mig hurtigt til at se fordelene ved en naturlig fødsel og jeg var faktisk heller ik nervøs mere  så tag en snak med din jordemoder , hun kan berolige dig

Frøken J. skriver:

De damer, de damer. Nu er det jo sørme ved at være oppe over (tænk man kan sige det.. Underligt!), og jeg må indrømme, at selvom jeg på den ene side er utålmodig efter at se vores pige, så er jeg på den anden side IKKE utålmodig, fordi jeg ved, at det først kræver jeg kommer gennem en fødsel. Og det er jeg helt vildt bange for, faktisk. Især på det seneste er jeg blevet angst!

Jeg ved ikke, hvad jeg har brug for i siger. Måske komme med nogle gode råd til fødslen? Hvordan man bedst håndterer den og angsten.. Jeg har ikke brug for at vide: "Jamen jeg sprak jo fra A-Z og troede jeg skulle dø, men det var det hele værd" - Jeg har brug for gode råd og betryggende vendinger

Help a girl out!

Jeg kan desværre ikke give nogle gode råd, da jeg jo ikke selv er kommet dertil i processen, men 2 ting kan jeg sige.
- du er ikke den eneste, for jeg er begyndt at få det lidt på samme måde :/
og 2; er sikker på du nok skal klare det! husk vi kvinder er det stærke køn hæhæ.

Frøken J. skriver:

De damer, de damer. Nu er det jo sørme ved at være oppe over (tænk man kan sige det.. Underligt!), og jeg må indrømme, at selvom jeg på den ene side er utålmodig efter at se vores pige, så er jeg på den anden side IKKE utålmodig, fordi jeg ved, at det først kræver jeg kommer gennem en fødsel. Og det er jeg helt vildt bange for, faktisk. Især på det seneste er jeg blevet angst!

Jeg ved ikke, hvad jeg har brug for i siger. Måske komme med nogle gode råd til fødslen? Hvordan man bedst håndterer den og angsten.. Jeg har ikke brug for at vide: "Jamen jeg sprak jo fra A-Z og troede jeg skulle dø, men det var det hele værd" - Jeg har brug for gode råd og betryggende vendinger

Help a girl out!

Havde det selv sådan med Julie... Skide bange osv osv... 

En samtale med din jordemoder kunne være en idé.. Hvor I får snakket om, hvad du har brug for undervejs under fødslen, hvad du har brug for inden det hele går i gang... 

Jeg forstår dig udmærket... 

Kæmpe til dig... 

Frøken J. skriver:

De damer, de damer. Nu er det jo sørme ved at være oppe over (tænk man kan sige det.. Underligt!), og jeg må indrømme, at selvom jeg på den ene side er utålmodig efter at se vores pige, så er jeg på den anden side IKKE utålmodig, fordi jeg ved, at det først kræver jeg kommer gennem en fødsel. Og det er jeg helt vildt bange for, faktisk. Især på det seneste er jeg blevet angst!

Jeg ved ikke, hvad jeg har brug for i siger. Måske komme med nogle gode råd til fødslen? Hvordan man bedst håndterer den og angsten.. Jeg har ikke brug for at vide: "Jamen jeg sprak jo fra A-Z og troede jeg skulle dø, men det var det hele værd" - Jeg har brug for gode råd og betryggende vendinger

Help a girl out!

(Har ikke læst hele tråden, så jeg ved ikke om andre har det samme gode råd)

Læs bogen "Du bliver en skøn mor". Den kan vist lånes på biblioteket. Den har en skøn tilgang til det arbejde, man selv kan gøre mht at finde ud af præcist hvad man er bange for, samt selv finde løsningsmuligheder. Jeg ved ikke, hvordan jeg skulle have undværet den.

Held og lykke med det

Kh Molly (Der var bange for en heel masse omkring fødslen INDEN, men endte med en skøn ligetil fødsel)

Husk at for hver ve, er der en ve mindre!!

Hvis du har svært ved vejrtrækning så bed (forlang at!!!) om at JDM hjælper dig. Jeg havde en halv time hvor JDM sad på en skammel lige foran mig og trak vejret sammen med mig... 

Jeg var også skide bange..

 Mit eneste råd er, hvis du vil have den blokade, så sig det i god tid.... Ellers får du den ikk.. Min fødsel gik så stærkt at den ville gøre med "skade end gavn"...

Men bare rolig... vi andre er klart det.

Det er snart 1 mdr siden at jeg havde det som du beskriver og vil sige, at jeg er blevet positivt overrasket, selvfølgelig gør det ondt, men vil hellere snuppe en fødsel til og så undvære alt det natteroderi som kommer bagefter! Hold op hvor er jeg bare helt igennem træt...fødslen og smerterne er i det mindste noget der går over rimelig "hurtigt".

Ved ikke om jeg som sådan har nogle gode råd - tror måske at man skal ligge alle sine forventninger lidt til siden og så bare være i det og huske sin vejrtrækning. Jeg kunne ikke bruge alt det jeg gerne ville og ikke ville til noget som helst, da jeg først lå på briksen. Det eneste jeg tænkte på var at blive smertefri, trække vejret "korrekt", slappe af når veerne ikke var der, presse da jeg skulle det og ellers bare få bebsen ud. Alt andet var sådan set ligegyldigt.

Det meste kommer helt af sig selv og med hjælp fra JM og kæreste, så skal det nok gå super

/Fenja