Ret bange for at føde!

Frøken J. skriver:

Tak for svaret! Så jeg tænker, måske når man først står i det, så rummer man slet ikke angsten? Altså man har ikke samme overskud til at tænke: "Fuck mand hvor er jeg egentlig bange for det her jeg står i lige nu", eller?

Nej, slet slet slet ikke - jeg har tænkt begge gange, åh så kom dog ud - jeg glemte fuldstændig panikken, da veerne for alvor begyndte at komme.

AnneBJ skriver:

Jeg ved ikke om jeg kan berolige dig... 

Men din krop kan klare så uendeligt meget mere end du tror! Du kan tænke en milllion-milliard tanker inden om, hvordan du nogensinde skal klare det, men når du står i det, er det du slet ikke i tvivl!!

Hvad er du bange for (ikke som provokerende, nedladende spørgsmål) - men har du prøvet at tænke grundigt over, hvad det er der skræmmer dig?

Smerter? - lev med dem, eller få nogle druuuugs.. 

Mangel på kontrol? - lev med det; det fortsætter efter den lille pige er kommet til verdenen

At noget går galt? - forberede dig så godt du kan, udfra fakta og statestikker, men stop igen, og tro på at alt går godt! Hvorfor skulle det ikke det?

At du ikke kan klare det? - det kan ALLE! Babyen skal nok komme ud

At du sprækker helt vildt? - du mærker det ikke imens.. bagefter er du optaget af dit lille vidunder, og er rimeligt ligeglad med de sting..

Okay - blev det en skræmme"historie" alligevel? Det var ikke meningen - jeg ville bare opfordre til at du indkredser hvad frygten handler om, så kan du måske også tale med din JDM om det. Tro på at du og din krop kan og lyt til den!

 

Jeg ved ikke.. Jeg tror det primære er smerterne, angsten for at sprække, og at man ikke ANER hvad man går ind til! Jeg er meget kontrolmenneske, og for mig er det svært at jeg ikke har den ringeste anelse om, hvad jeg går ind til. Man kan jo UMULIGT på forhånd forestille sig, hvor ondt det vil gøre. Jeg har læst en milliard fødselsberetninger, jeg har set fødselsvideoer, lyttet til DR's fødselspodcasts, og alligevel føler jeg mig på bar bund.

Jeg var fx ret afklaret med, at jeg ville have en rimelig naturlig fødsel uden for meget unaturlig smertelindring, men efter en nat med mavekramper den anden aften hvor jeg godt ved, at veerne bliver værre, så er jeg pludselig ikke så sikker mere..

Mit aller bedste råd er at du skal fokusere på din vejrtrækning. Du har meget bedre kontrol over dine veer og smerter hvis du trækker vejret dybt og langsomt. Hvis du synes det er svært så bed din kæreste om at trække vejret sammen med dig...

Jeg tænkte på mine mine veer som et tog der kører op på en bakke....jeg tænkte kom kom kom kom helt op på toppen så vi kan køre ned igen....( hvis du forstår). Lidt lige som når man dyrker hård motion og skal holde fx 2 min endnu....pres dig selv til at nå toppen og tænk på hvor rar nedturen er....det hjalp mig meget at tænke sådan underråd HVER ve..

Det er ikke unormalt at være bange for de smerter man skal igennem og det er helt ok. Ingen skam....

Et andet råd er at du skal bruge de hjælpere som err til stede.
Fortæl dem hvad der hjælper dig. Og intet er underligt....bare det hjælper dig igennem dine veer.

Håber du kan bruge mine råd. Og jeg er sikker på at du nok skal klare den fødsel til UG

Caroline86 skriver:

smukke, du skal lave en "ønskeliste" hvis ikke du allerede har gjort det skriv ned hvordan du ville ønske din fødsel bliver og aflever den til jm når du ankommer til fg.... Så har personalet også den at støtte sig til i forhold til hvad du gerne vil! (selvfølgelig kan man ændre mening undervejs )... Det kan også hjælpe dig til at se din angst i øjnene INDEN du kommer til fødestuen og kampen går i gang? Hvad er du bange for? kan du sætte ord på det?

knus

Jeg har faktisk lavet en fin fødselsplan, men har overvejet at smide den ud, fordi jeg pludselig er kommet helt vildt meget i tvivl om alle de ting, som jeg har skrevet. Fx hvad angår smertelindring.

Jeg tror egentlig, at det hovedsageligt er det uvisse. Jeg VED ikke, hvor ondt det kommer til at gøre, hvad der kommer til at ske eller ikke ske, og jeg VED ikke, om jeg sprækker fra A-Z. Jeg er kontrolmenneske, så det er meget svært for mig at træde ind i "Intetheden" på den måde!

BigBabyWish skriver:

Kan desværre ikke komme med gode råd, men kun sige at jeg selv har det på samme måde ... puuuh, men vi skal nok klare den !

Det er jeg også sikker på Men ikke rart at være bange jo!

MaleneJensen skriver:

Træk vejret rigtig godt ind og pust ud, det lyder så åndsvagt og du føler dig ikk specilt smart når du gør det men F... det hjælper Syntes jeg.. Jeg fik også en iltmaske, det var nok det bedste der skete for mig udover min pige kom op til mig men den hjalp så godt af jeg kunne små sove under veerne så den var guld værd..

 

Håber alt kommer til af gå rigtig godt for dig til fødslen

Hvornår har du termin?

Men er dte til at koncentrere sig om? Jeg tænker, at tit når man oplever noget virkelig smertfuldt, så er det svært at slappe af, og man spænder helt vildt over det hele. SÅ er nervøs for om jeg kommer til at modarbejde veerne

Jeg har termin på søndag, så det er lige om lidt! :O

Jeg var også dødsens angst, som i jeg var glad for at gå 13 dage over tid, havde glædeligt taget 10 uger mere... hehe...

Jeg havde lavet en ønskeliste, eller i hvert fald besluttet mig for jeg VILLE have epidural blokade, jeg havde ingen intentioner om at ville føde naturligt og uden bedøvelse, jeg ville bare mærke så LIDT som muligt. Jeg havde den sødeste JM som sagde hvis det var hvad jeg ville så lagde vi den med det samme inden veerne rigtig gjorde ondt, så var den også lettere at ligge... Den havde jeg så indtil det desværre endte i AKS, så jeg havde små veer i 2-3 timer, som sagtens kunne holde ud, og resten mærkede jeg ikke. Og det er jeg SÅ glad for...

Desværre er min frygt ikke forsvundet, men nok kun fordi jeg ikke den forløsning en rigtig fødsel er, så jeg tør stadig ikke føde hehe...

Her har jeg oplevet 2 fødsler uden smertestillende - og det var helt igennem fantastisk at føle, hvordan kroppen tager over og gør alt det rigtige, følg dine instinkter og lyt til de gode råd, du får under forløbet, så får du en fantastisk oplevelse.

.......nå ja, og jeg var liiiiige dér, hvor du er lige nu, skidebange for at føde og smerterne og hvordan jeg ville reagere, og de kunne fandme bare tømme det skide medicinskab med smertestillende og proppe det hele i mig..........men da jeg lå dér med en lille ny på brystet, og det hele var overstået, og jeg havde klaret det med topkaraktér og uden smertestillende, der føltes helt forløbet naturligt og selvfølgeligt, og jeg var ikke bange for at føde 2. gang, kun spændt og forventningsfuld.

Glæd dig....... 

Frøken J. skriver:

De damer, de damer. Nu er det jo sørme ved at være oppe over (tænk man kan sige det.. Underligt!), og jeg må indrømme, at selvom jeg på den ene side er utålmodig efter at se vores pige, så er jeg på den anden side IKKE utålmodig, fordi jeg ved, at det først kræver jeg kommer gennem en fødsel. Og det er jeg helt vildt bange for, faktisk. Især på det seneste er jeg blevet angst!

Jeg ved ikke, hvad jeg har brug for i siger. Måske komme med nogle gode råd til fødslen? Hvordan man bedst håndterer den og angsten.. Jeg har ikke brug for at vide: "Jamen jeg sprak jo fra A-Z og troede jeg skulle dø, men det var det hele værd" - Jeg har brug for gode råd og betryggende vendinger

Help a girl out!

Jeg kan trøste dig lidt med at den der frygt (for mit vekommende) gik væk da jeg først fik veer. Der er det eneste du tænker på at det bare skal overstås . Selvfølgelig gør det ondt, men man tænker bare rent instinktivt at der er jo ingen vej tilbage Det gode ved at være førstegangsfødende er at man ikke ved hvad det er der venter en . Det ved man anden gang (og tredje, og fjerde osv) !

De damer, de damer. Nu er det jo sørme ved at være oppe over (tænk man kan sige det.. Underligt!), og jeg må indrømme, at selvom jeg på den ene side er utålmodig efter at se vores pige, så er jeg på den anden side IKKE utålmodig, fordi jeg ved, at det først kræver jeg kommer gennem en fødsel. Og det er jeg helt vildt bange for, faktisk. Især på det seneste er jeg blevet angst!

Jeg ved ikke, hvad jeg har brug for i siger. Måske komme med nogle gode råd til fødslen? Hvordan man bedst håndterer den og angsten.. Jeg har ikke brug for at vide: "Jamen jeg sprak jo fra A-Z og troede jeg skulle dø, men det var det hele værd" - Jeg har brug for gode råd og betryggende vendinger

Help a girl out!

Jeg tror det uvisse giver en form for frygt hos alle.. Jeg var egentligt slet ikke bange op til fødsel, men da vandet gik, kunne jeg alligevel mærke en "knude" i maven.. Mon ikke det er naturligt man er spændt, bange, og alt muligt andet, det er jo kæmpe stort.

Min bedste råd til dig, er du skal tage det som det kommer.  jeg havde slet ikke gået til nogen forberedelse, men det er bare som om man kan når man skal. Og jordemødrene på Skejby er så søde til at hjælpe en og tilbyde hjælp med ting man måske slet ikke havde tænkt på, så der er du hvertfald i rigtig trygge hænder. Jeg tænker du måske skulle tale med din jordemoder om det, hvis du skal til hende en af dagene? Måske hun er den der bedst kan give nogle gode råd.

Også er der vejrtrækningen, mens jeg var hjemme synes jeg selv jeg koksede lidt rundt i det, men da jeg kom ud på skejby viste min JM mig metoden, og det hjalp så megte at trække vejret dybt ind og ud.