Ret bange for at føde!

Frøken J. skriver:

De damer, de damer. Nu er det jo sørme ved at være oppe over (tænk man kan sige det.. Underligt!), og jeg må indrømme, at selvom jeg på den ene side er utålmodig efter at se vores pige, så er jeg på den anden side IKKE utålmodig, fordi jeg ved, at det først kræver jeg kommer gennem en fødsel. Og det er jeg helt vildt bange for, faktisk. Især på det seneste er jeg blevet angst!

Jeg ved ikke, hvad jeg har brug for i siger. Måske komme med nogle gode råd til fødslen? Hvordan man bedst håndterer den og angsten.. Jeg har ikke brug for at vide: "Jamen jeg sprak jo fra A-Z og troede jeg skulle dø, men det var det hele værd" - Jeg har brug for gode råd og betryggende vendinger

Help a girl out!

Frøken J. skriver:

De damer, de damer. Nu er det jo sørme ved at være oppe over (tænk man kan sige det.. Underligt!), og jeg må indrømme, at selvom jeg på den ene side er utålmodig efter at se vores pige, så er jeg på den anden side IKKE utålmodig, fordi jeg ved, at det først kræver jeg kommer gennem en fødsel. Og det er jeg helt vildt bange for, faktisk. Især på det seneste er jeg blevet angst!

Jeg ved ikke, hvad jeg har brug for i siger. Måske komme med nogle gode råd til fødslen? Hvordan man bedst håndterer den og angsten.. Jeg har ikke brug for at vide: "Jamen jeg sprak jo fra A-Z og troede jeg skulle dø, men det var det hele værd" - Jeg har brug for gode råd og betryggende vendinger

Help a girl out!

Tænk at du faktisk er skabt til at føde børn Kroppen din kan godt klare det!! Et godt råd som virkelig var til stor hjælp for mig (og som du sikkert har hørt 1000+1 ganger tidligere) er at ikke fokusere på at det kan gøre ondt, men fokuser på vejrtrækningen! Noget andet der hjalp mig under udvidelsesfasen var at stå oprejst og ta veerne. På den måden hjælper tyngdekraften til så fødselen kan gå lidt hurtigere. Også skal du ikke glemme, at du har godt uddannede mennesker rundt dig der er der kun for at hjælpe dig efter alle kunstens regler!! Ikke nøl med at bede om smertestillende hvis du føler at din grænse er nået

Hepp hepp, du er snart ude på den andre siden

Lige èn til mer for at berolige dig Da veerne begynte tænkte jeg heletiden at det nok ville bli mere slemt, så jeg ventet egentlig bare på at det skulle gøre mere ondt... men det var faktisk ikke så ondt som jeg havde fryktet!! Så der blev jeg positivt overrasket..! Det er jo det at man ikke ved hvad man skal forvente, også har vi jo en tendens til at frygte det verste...!

Jeg vil ikke anbefale dig at skrive en ønskeliste, for chancen for at din fødsel kommer til at forløbe som du gerne vil, er minimal.
Du skal derimod stole på at din krop ved præcis, hvad den skal gøre, og den skal nok tage styringen, når det går løs - det er helt sikkert. Det kan faktisk både være skræmmende og beroligende på samme tid - det var det for mig. Men overordnet var det rart at vide, at selvom det at føde var noget helt nyt, så vidste jeg instinktivt, hvad jeg skulle, og det var virkelig rart. Så stol på at du er designet til at klare en fødsel, og vid, at det bliver en god oplevelse - måske ikke lige med det samme, men på sigt kan en ellers "dårlig" oplevelse vendes til noget positivt.

Mit råd er, at du skal forsøge at tage det som det kommer. Accepter, at du ikke er herre over fødslen, og at det kommer til at gøre ondt. For det gør det, men det er virkelig det hele værd

Hvis du er meget angst, bør du tale med din jordemoder, for hun kan muligvis berolige dig. Og ellers henvise dig til en psykolog.

- Rikke

Jamen det syntes jeg det er.. Når du får en slem veer og du prøver af trække vejret kan man ikke helt styre det men du får hurtig styr på det og får trækket vejret som du skal, du kan mærke det på din krop af du skal det kommer helt af sig selv

(dette her er jo som jeg havde det og syntes virkelig det hjalp..) 

Uha det jo snart ved du hvad du får?

Frøken J. skriver:

De damer, de damer. Nu er det jo sørme ved at være oppe over (tænk man kan sige det.. Underligt!), og jeg må indrømme, at selvom jeg på den ene side er utålmodig efter at se vores pige, så er jeg på den anden side IKKE utålmodig, fordi jeg ved, at det først kræver jeg kommer gennem en fødsel. Og det er jeg helt vildt bange for, faktisk. Især på det seneste er jeg blevet angst!

Jeg ved ikke, hvad jeg har brug for i siger. Måske komme med nogle gode råd til fødslen? Hvordan man bedst håndterer den og angsten.. Jeg har ikke brug for at vide: "Jamen jeg sprak jo fra A-Z og troede jeg skulle dø, men det var det hele værd" - Jeg har brug for gode råd og betryggende vendinger

Help a girl out!

Jeg vil råde dig til IKKE at få bistik (saltvandsindsprøjtninger) som smertelindring. Fik dem dog ikke selv, var tæt på, men vagte en epidural i stedet, men har kun hørt negativt om dem, at de gør så ondt og overhovedet ikke hjælper... De flytter bare smerten til et andet sted. Jeg skal selvfølgelig ikke kunne sige det, men alle mine veninder som har prøvet dem siger LAD VÆRE!

Hvad siger I andre til bistik??

Frøken J. skriver:

De damer, de damer. Nu er det jo sørme ved at være oppe over (tænk man kan sige det.. Underligt!), og jeg må indrømme, at selvom jeg på den ene side er utålmodig efter at se vores pige, så er jeg på den anden side IKKE utålmodig, fordi jeg ved, at det først kræver jeg kommer gennem en fødsel. Og det er jeg helt vildt bange for, faktisk. Især på det seneste er jeg blevet angst!

Jeg ved ikke, hvad jeg har brug for i siger. Måske komme med nogle gode råd til fødslen? Hvordan man bedst håndterer den og angsten.. Jeg har ikke brug for at vide: "Jamen jeg sprak jo fra A-Z og troede jeg skulle dø, men det var det hele værd" - Jeg har brug for gode råd og betryggende vendinger

Help a girl out!

Jeg har ikke prøvet at være i dit sted, hvad angår angst for at føde.

Tværtimod, så har jeg glædet mig til at finde min indre "urkvinde" og de kræfter som jeg rummer pr instinkt.

Jeg havde i forvejen været med, da min søster fødte sit første barn, uden smertestillende og lynhutigt, så jeg havde "bestemt" mig for, at sådan ville jeg også.

Jeg elsker at føde, og efter tre dejlige fødsler, håber jeg stadig på, at manden går med til en mere, så jeg kan få den fantastiske oplevelse igen.

Jeg håber du får en fødsel, der er ligeså fantastisk som mine har været.

De damer, de damer. Nu er det jo sørme ved at være oppe over (tænk man kan sige det.. Underligt!), og jeg må indrømme, at selvom jeg på den ene side er utålmodig efter at se vores pige, så er jeg på den anden side IKKE utålmodig, fordi jeg ved, at det først kræver jeg kommer gennem en fødsel. Og det er jeg helt vildt bange for, faktisk. Især på det seneste er jeg blevet angst!

Jeg ved ikke, hvad jeg har brug for i siger. Måske komme med nogle gode råd til fødslen? Hvordan man bedst håndterer den og angsten.. Jeg har ikke brug for at vide: "Jamen jeg sprak jo fra A-Z og troede jeg skulle dø, men det var det hele værd" - Jeg har brug for gode råd og betryggende vendinger

Help a girl out!

Jeg var dødsens angst for min første fødsel, ville INTET have med fødsler at gøre hele graviditeten.. Det gik dog meget normalt, og det var slet slet ikke så slemt, som jeg havde frygtet

Nu havde jeg ligesom prøvet det én gang, så jeg var slet ikke bange for nr 2.. Men jeg tror det gjorde, at min fødsel nr 2, var langt værre end nr 1

Ej, jeg er superføder, og føder ret hurtigt, uden de store problemer. Jeg nåede hverken smertestillende første eller anden gang, ikke fordi jeg ikke ville - for det ville jeg! - men jeg nåede det ganske simpelt ikke.. Jeg var også bange for tabet af kontrol, men hæmningerne ryger, i samme sekund man har veer. Jeg brølede som en ko da jeg havde presseveer, og hold kæft hvor var det rart

I ugerne op til fødslen beroligede jeg mig selv med, at kvinder har født i 250.000 år, vores kroppe er designet til det, dén ved, hvad den skal gøre! Hvis min hjerne ikke ved hvad der foregår, så ved min krop det!

Og ja, veer gør ondt, men samtidig er det den mest fantastiske følelse at have Der er en god grund til, at kvinder får mere end ét barn