Ret bange for at føde!

De damer, de damer. Nu er det jo sørme ved at være oppe over (tænk man kan sige det.. Underligt!), og jeg må indrømme, at selvom jeg på den ene side er utålmodig efter at se vores pige, så er jeg på den anden side IKKE utålmodig, fordi jeg ved, at det først kræver jeg kommer gennem en fødsel. Og det er jeg helt vildt bange for, faktisk. Især på det seneste er jeg blevet angst!

Jeg ved ikke, hvad jeg har brug for i siger. Måske komme med nogle gode råd til fødslen? Hvordan man bedst håndterer den og angsten.. Jeg har ikke brug for at vide: "Jamen jeg sprak jo fra A-Z og troede jeg skulle dø, men det var det hele værd" - Jeg har brug for gode råd og betryggende vendinger

Help a girl out!

Nu fik jeg jo pks , men alle jeg kender siger at "instinkterne" tager over , og frygten forsvinder ligeså snart man står i situationen

Og tænk at du allerede er så langt henne ! 

Frøken J. skriver:

De damer, de damer. Nu er det jo sørme ved at være oppe over (tænk man kan sige det.. Underligt!), og jeg må indrømme, at selvom jeg på den ene side er utålmodig efter at se vores pige, så er jeg på den anden side IKKE utålmodig, fordi jeg ved, at det først kræver jeg kommer gennem en fødsel. Og det er jeg helt vildt bange for, faktisk. Især på det seneste er jeg blevet angst!

Jeg ved ikke, hvad jeg har brug for i siger. Måske komme med nogle gode råd til fødslen? Hvordan man bedst håndterer den og angsten.. Jeg har ikke brug for at vide: "Jamen jeg sprak jo fra A-Z og troede jeg skulle dø, men det var det hele værd" - Jeg har brug for gode råd og betryggende vendinger

Help a girl out!

Det var jeg også første gang, rigtig meget og det er meget normalt.

Men når du først er der med veerne i stride strømme, så vil du altså bare gerne have bebs ud - koste hva det vil!

Nu lå jeg desværre i 22 timer og endte med meget akut kejersnit, 2. gang også akut kejsersnit, så må sige at det der med at føde babyer er jeg vist ikke "my thing".

Men jeg ville ønske jeg havde fået lov til at presse - de siger det skulle være så fantastisk.

Rigtig meget held og lykke og glæder mig til en update.

Jeg ved ikke om jeg kan berolige dig... 

Men din krop kan klare så uendeligt meget mere end du tror! Du kan tænke en milllion-milliard tanker inden om, hvordan du nogensinde skal klare det, men når du står i det, er det du slet ikke i tvivl!!

Hvad er du bange for (ikke som provokerende, nedladende spørgsmål) - men har du prøvet at tænke grundigt over, hvad det er der skræmmer dig?

Smerter? - lev med dem, eller få nogle druuuugs.. 

Mangel på kontrol? - lev med det; det fortsætter efter den lille pige er kommet til verdenen

At noget går galt? - forberede dig så godt du kan, udfra fakta og statestikker, men stop igen, og tro på at alt går godt! Hvorfor skulle det ikke det?

At du ikke kan klare det? - det kan ALLE! Babyen skal nok komme ud

At du sprækker helt vildt? - du mærker det ikke imens.. bagefter er du optaget af dit lille vidunder, og er rimeligt ligeglad med de sting..

Okay - blev det en skræmme"historie" alligevel? Det var ikke meningen - jeg ville bare opfordre til at du indkredser hvad frygten handler om, så kan du måske også tale med din JDM om det. Tro på at du og din krop kan og lyt til den!

 

smukke, du skal lave en "ønskeliste" hvis ikke du allerede har gjort det skriv ned hvordan du ville ønske din fødsel bliver og aflever den til jm når du ankommer til fg.... Så har personalet også den at støtte sig til i forhold til hvad du gerne vil! (selvfølgelig kan man ændre mening undervejs )... Det kan også hjælpe dig til at se din angst i øjnene INDEN du kommer til fødestuen og kampen går i gang? Hvad er du bange for? kan du sætte ord på det?

knus

Kan desværre ikke komme med gode råd, men kun sige at jeg selv har det på samme måde ... puuuh, men vi skal nok klare den !

Maja_4000 skriver:

Nu fik jeg jo pks , men alle jeg kender siger at "instinkterne" tager over , og frygten forsvinder ligeså snart man står i situationen

Og tænk at du allerede er så langt henne ! 

Jeg håber de har ret! Og man slet ikke kan rumme at være bange mentalt, når man først står der

Og I know! Kan slet ikke forstå jeg kan tælle ned til termin i dage, ikke uger :O

Bondefruen skriver:

Det var jeg også første gang, rigtig meget og det er meget normalt.

Men når du først er der med veerne i stride strømme, så vil du altså bare gerne have bebs ud - koste hva det vil!

Nu lå jeg desværre i 22 timer og endte med meget akut kejersnit, 2. gang også akut kejsersnit, så må sige at det der med at føde babyer er jeg vist ikke "my thing".

Men jeg ville ønske jeg havde fået lov til at presse - de siger det skulle være så fantastisk.

Rigtig meget held og lykke og glæder mig til en update.

Tak for svaret! Så jeg tænker, måske når man først står i det, så rummer man slet ikke angsten? Altså man har ikke samme overskud til at tænke: "Fuck mand hvor er jeg egentlig bange for det her jeg står i lige nu", eller?

Træk vejret rigtig godt ind og pust ud, det lyder så åndsvagt og du føler dig ikk specilt smart når du gør det men F... det hjælper Syntes jeg.. Jeg fik også en iltmaske, det var nok det bedste der skete for mig udover min pige kom op til mig men den hjalp så godt af jeg kunne små sove under veerne så den var guld værd..

 

Håber alt kommer til af gå rigtig godt for dig til fødslen

Hvornår har du termin?

Jeg tror det er ganske naturlig det du føler lige nu hvor fødslen er nært forestående. Det eneste jeg kan sige er lyt til din jordemoder, lyt til din krop og tænk på din vejrtrækning og at hver ve bringer dig tættere på dit brn. på den måde er veen noget konstruktivt.

Det allervigtigste synes jeg er at tænkr på at man skal bruge sin krop aktivt, så man ikke låser og bliver forkrampet, det gør det hele meget værre.

Har du snakket en lille bitte smule om vejrtrækning med din jordemoder? Det eneste jeg fik at vide var at jeg skulle tælle langsom til 4 under både indånding og udånding, det hjalp mig til at styre og overleve veerne både herhjmme og under fødslen.

Pøj Pøj - det skal nok gå.