Ret bange for at føde!

Frøken J. skriver:

De damer, de damer. Nu er det jo sørme ved at være oppe over (tænk man kan sige det.. Underligt!), og jeg må indrømme, at selvom jeg på den ene side er utålmodig efter at se vores pige, så er jeg på den anden side IKKE utålmodig, fordi jeg ved, at det først kræver jeg kommer gennem en fødsel. Og det er jeg helt vildt bange for, faktisk. Især på det seneste er jeg blevet angst!

Jeg ved ikke, hvad jeg har brug for i siger. Måske komme med nogle gode råd til fødslen? Hvordan man bedst håndterer den og angsten.. Jeg har ikke brug for at vide: "Jamen jeg sprak jo fra A-Z og troede jeg skulle dø, men det var det hele værd" - Jeg har brug for gode råd og betryggende vendinger

Help a girl out!

ville starte med at give dig og sige du var ikke den eneste med den angst. - jeg fik den os og sagde til mig selv lille mig FØDE en baby - NO WAY det klare jeg da aldrig ! .. andre dage sagde jeg KOm ON jeg er så meget klar  .. men men men 

så skete det at jeg fødte 33+3 , jeg var da slet ikk forberedt på det, men når vandet er gået- ja så havde jeg ingen vej tilbage ! og ved du hvad ? - mit bedste råd er til dig, tag det som det kommer, lyt til dig selv, din krop og din JM der er ved fødselsen - og så NYD det - det er det mest fantastiske du og din mand nogensinde kommer til at opleve sammen ! - ja får helt gåsehud.  det kan slet ikke beskrives :') - lov mig at du nyder det hele glææder mig sådan til at vi engang skal have nr 2 

Frøken J. skriver:

De damer, de damer. Nu er det jo sørme ved at være oppe over (tænk man kan sige det.. Underligt!), og jeg må indrømme, at selvom jeg på den ene side er utålmodig efter at se vores pige, så er jeg på den anden side IKKE utålmodig, fordi jeg ved, at det først kræver jeg kommer gennem en fødsel. Og det er jeg helt vildt bange for, faktisk. Især på det seneste er jeg blevet angst!

Jeg ved ikke, hvad jeg har brug for i siger. Måske komme med nogle gode råd til fødslen? Hvordan man bedst håndterer den og angsten.. Jeg har ikke brug for at vide: "Jamen jeg sprak jo fra A-Z og troede jeg skulle dø, men det var det hele værd" - Jeg har brug for gode råd og betryggende vendinger

Help a girl out!

Lyt til din krop og lad den guide dig, man har ikke selv kontrollen på noget tidpunkt, men du kan hjælpe dig selv ved at gøre det

Frøken J. skriver:

De damer, de damer. Nu er det jo sørme ved at være oppe over (tænk man kan sige det.. Underligt!), og jeg må indrømme, at selvom jeg på den ene side er utålmodig efter at se vores pige, så er jeg på den anden side IKKE utålmodig, fordi jeg ved, at det først kræver jeg kommer gennem en fødsel. Og det er jeg helt vildt bange for, faktisk. Især på det seneste er jeg blevet angst!

Jeg ved ikke, hvad jeg har brug for i siger. Måske komme med nogle gode råd til fødslen? Hvordan man bedst håndterer den og angsten.. Jeg har ikke brug for at vide: "Jamen jeg sprak jo fra A-Z og troede jeg skulle dø, men det var det hele værd" - Jeg har brug for gode råd og betryggende vendinger

Help a girl out!

Søde søde dig. Nu har du jo læst min fb, så du ved, hvad jeg har været igennem, og bliver det hele for vildt, så sig skråt op med "kun smertelindring". Men vil sige at kroppen tager over OG det er eneste gang man må voldskælde omgivelserne ud og råbe grimme ting - det er i sig selv dejligt rensende og når du først står i at veerne kommer eller vandet går, så er al angst væk og man glæder sig kun til at møde baby i maven!

Frøken J. skriver:

De damer, de damer. Nu er det jo sørme ved at være oppe over (tænk man kan sige det.. Underligt!), og jeg må indrømme, at selvom jeg på den ene side er utålmodig efter at se vores pige, så er jeg på den anden side IKKE utålmodig, fordi jeg ved, at det først kræver jeg kommer gennem en fødsel. Og det er jeg helt vildt bange for, faktisk. Især på det seneste er jeg blevet angst!

Jeg ved ikke, hvad jeg har brug for i siger. Måske komme med nogle gode råd til fødslen? Hvordan man bedst håndterer den og angsten.. Jeg har ikke brug for at vide: "Jamen jeg sprak jo fra A-Z og troede jeg skulle dø, men det var det hele værd" - Jeg har brug for gode råd og betryggende vendinger

Help a girl out!

Jeg var super bange for at føde, virkelig.....

Men da jeg først var i situationen og vandet gik og veerne drønede indeni mig glemte jeg bare alt om det. Tror ikke man kan forklare det. - Det endte med jeg blev klippet efter og have presset i en time, og jeg vil være ærlig og sige jeg ikke nåede og få bedøvelse eller andet, men også at jeg OVERHOVEDET ikke mærkede de klippede. 

Mærkede det bagefter når man skal syes, men så ligger man med baby i armene og tankerne er bare LANGT væk, man aner ikke hvad der sker og kan bestemt ikke huske alt. 

Frøken J. skriver:

De damer, de damer. Nu er det jo sørme ved at være oppe over (tænk man kan sige det.. Underligt!), og jeg må indrømme, at selvom jeg på den ene side er utålmodig efter at se vores pige, så er jeg på den anden side IKKE utålmodig, fordi jeg ved, at det først kræver jeg kommer gennem en fødsel. Og det er jeg helt vildt bange for, faktisk. Især på det seneste er jeg blevet angst!

Jeg ved ikke, hvad jeg har brug for i siger. Måske komme med nogle gode råd til fødslen? Hvordan man bedst håndterer den og angsten.. Jeg har ikke brug for at vide: "Jamen jeg sprak jo fra A-Z og troede jeg skulle dø, men det var det hele værd" - Jeg har brug for gode råd og betryggende vendinger

Help a girl out!

Kære du,

Jeg ved godt, hvordan du har det lige nu - for jeg kan godt huske den der angst. Kan man klare det, hvor ondt gør det osv osv.

Jeg fik angstanfald lige, da de første veer meldte sig (altså de der veer, der betød, at nu var der ingen tvivl om, at fødslen var nært forstående). Jeg følte, at halsen snørrede sig sammen, jeg rystede og alt sådan noget.

Det der hjalp mig igennem var:

• Fokuser på vejrtrækning (så er det nemlig den du tænker på og ikke angsten): Ind gennem næsen og puuuust ud gennem munden
• Tæl! Jeg talte 1 2 3 osv når der kom en ve, og efter noget tid, kendte jeg rytmen og fandt tryghed i at vide efter 20-25 aftager smerten igen
• Ved første fødsel fik jeg epi - så tag endelig imod det smertestillende, der føles rigtigt for dig i situationen (det kan man ikke tage stilling til på forhånd).
• Skæld ud, tud, vær stille, gør det der virker for dig (uden at tænke på andre)
• Jeg stod op under hver eneste ve ved min anden fødsel (det føltes SÅ positivt at vide at man hjalp aktivt med ift. tyngdekraften). Jeg fik til sammenligning ingen smertestillende ved min anden fødslen (ikke fordi jeg ikke ville, men det blev simpelthen ikke nødvendigt for mig).
• Tænk på BABY - min jm gav min en lille hue i hånden i starten af fødslen, og sagde at den ville vi kigge på engang imellem for at minde mig om, hvad der var undervejs - nemlig vores baby
• Og endelig havde jeg ikke særligt faste forestillinger om hvad jeg ville og ikke ville - jeg vidste jo ikke, hvad det var der skulle ske, og hvordan jeg ville reagere. Dermed var der heller ikke så mange drømme og forestillinger, der kunne briste.

Jeg håber, at du kan bruge bare lidt af det.

Og så skal du da lige have en  og et kæmpe stort:

DU KAN KLARE DET !

fra mig. Kh Trine

 

Frøken J. skriver:

De damer, de damer. Nu er det jo sørme ved at være oppe over (tænk man kan sige det.. Underligt!), og jeg må indrømme, at selvom jeg på den ene side er utålmodig efter at se vores pige, så er jeg på den anden side IKKE utålmodig, fordi jeg ved, at det først kræver jeg kommer gennem en fødsel. Og det er jeg helt vildt bange for, faktisk. Især på det seneste er jeg blevet angst!

Jeg ved ikke, hvad jeg har brug for i siger. Måske komme med nogle gode råd til fødslen? Hvordan man bedst håndterer den og angsten.. Jeg har ikke brug for at vide: "Jamen jeg sprak jo fra A-Z og troede jeg skulle dø, men det var det hele værd" - Jeg har brug for gode råd og betryggende vendinger

Help a girl out!

På trods af jeg fik ks så vil jeg sige at de 12 timer jeg nåede at have veer så gjorde det NAS uden tvivl men stol på at din krop klarer det. Det er lidt ligesom en lort der sidder på tværs. Det gør ondt men mavekramperne gør at den kommer ud alligevel... Du kan holde lidt igen så du ikke går helt i stykker osv

Nice beskrivelse ikke?Det er bare i det andet hul og lorten er noget større

Træk vejret, gå rundt, hvil imellem veerne og lav rotation med hofterne når veerne er værst. Det hjalp. Og vil lige sige at du vænner dig til smerten, så det er "kun" når veerne intensiveres at det gør ondt påny...

Du skal nok klare det

Uh ja det er vidst meget normalt at have det sådan. Jeg var dog ikke bange for at føde, men glædede mig enormt meget til at det lille væsen

Da veerne først gik igang, havde jeg slet ikke tid til at tænke over, om jeg nu ville sprække osv. for man er så opsat på, at få dette her barn ud, så smerterne kan forsvinde. Under fødslen er man i sin egen lille bobbel, hvor man fokuserer på veerne, at man ikke kan tænke på andet... jeg kunne knap nok tage stilling til, om jeg ville have vand eller saft

Jeg havde en super god fødsel på 6½ time uden smertelindring og med 2 enkelte sting inde i skeden og gjorde det med glæde igen Husk også på, at det er udvidelsesfasen der er hård - presseveerne gør ikke ondt på samme måde - udover at det er pisse hårdt at presse barnet ud selvfølgelig

Lad mig sige det sådan: Jeg vil næsten hellere føde igen end jeg vil starte op med amning Det siger lidt om, hvordan JEG følte smerten under fødslen kontra smerterne ved amning.. avavava.....

Tænk på at kroppen kan meget mere end vi tror den kan! Og kvinder har født børn i mange mange år.

Jeg trøstede mig med at der var mange der havde gjort det før mig, og endda flere gange... Men derfor er det da en bedrift alligevel, og man kan jo også godt frygte at man ikke helt ved hvad det er og hvordan man selv og ikke mindst ens krop reagerer.

Det er hele arbejdet værd, for det der kommer ud af det er bare fantastisk!

You can do it  Pøj-pøj

SKØN debat du har lavet.... på trods af du er nervøs

Men jeg har læst alles svar igennem, og jeg stod selv i samme hjørne som dig.. bange.. nervøs.. nærmest angst for at føde!
På trods af jeg har gjort det én gang tidligere ..

Men det er kun fordi jeg er mest bange for at det vil gøre mere ondt, og selvfølgelig glemmer man det ret hurtigt...!!!
Jeg kan slet ikke huske at jeg lod mærke til smerterne under sidste fødsel Han skulle bare ud.. ..


Men jeg er mere rodlig efter at ha læst alle de svar der er kommet..
For man kan jo ikke lade vær med at tænke over hele forløbet.



Men mit bedste råd er osse..Bare kosentrer dig om din vejrtrækning
Det hjælper nemlig ikke noget at gå i panik og løbe ud af døren

Det hele skal nok gå.. ( giv dig selv en krammer ) der er ikke længe til før du har din spir i dine arme

kender godt følelsen, jeg var selv bange her ved min anden fødsel, og kunne ikke forstår, hvad jeg skulle på fødegangen efter, når jeg ikke var i aktiv fødsel, havde slet ikke lyst til at gå der ind, men havde en super god fødsel.

Jeg kan kun trøste dig med, at alle kommer i gennem en fødsel og at alt angst og smerte er glemt når du ligger med din lille guldklum i armene. 

husk på at der er nogle søde jordmødre til at hjælpe dig igennem, og husk at tiden står stille inden på fødestuen, og så tag imod de tilbud der er for smertelindring, hvis det bliver nødvendigt, inden grund til at være sej, hvis det gør for ondt, det lærte jeg ved min første fødsel.  Og så skal du tage det stille og roligt, og tage tingene som de kommer.

Og når du først går i fødsel begynder din adralin at pumpe i stedet for, og du vil forhåbenlig opleve en hvis form for spænding, nu er det nu ! og når du først er der, er du så koncenterert om dit eget ve arbejde, så du ikke længere tænker på angsten eller narvøsiteten.

Held og lykke med fødsel, og tag det som det kommer.

knus inpe