Abort!?!?!

Godt der er kærlighed i mellem jer, men hvad dælen er den værd hvis han vil tvinge dig til ngoet du ikke har lyst til???
Og ja, det er muligvis panik fra hans side, men han er sgu den ældste af jer og opfører sig mest barnligt. Han har dælme selv været med til at lave det barn for det kræver sex mellem 2 mennesker, ikke med sig selv
Så selv om han er strid ved dig nu synes jeg du skal beholde det lille barn i maven hvis det er dit ønske.... et er virkelig ikke det værd at tage livet af det pga en mand....så meget er ingen mand værd i mine øjne..
Så gør hvad du føler er det bedste for dig og din person og så må han følge med eller stikke af. Og så ved du så hvor du står med hensyn til kærligheden for en rigtig man ville sgu ikke stikke af fra sin gravide kæreste.
Det er muligt han skal have lidt tid til at vænne sig til tanken, det skal de fleste mænd trods alt, men han skal stadig behandle dig fair og det synes jeg ikke han gør nu.
Håber du finder ud af det.

Igen , Føl dit hjerte, det er dig der skal leve med det og dig selv. !!

Ja, du må altså undskylde, men jeg kan ikke hitte ud af dine indlæg..
I går eftermiddag skrev du at det var din kæreste der ville beholde barnet og ikke dig.... Men inden for et døgn har I ikke snakket sammen i to dage pga. han ikke vil have barnet og at han ikke gider høre på dit tuderi, samt han er gået fra at ville støtte dig lige meget hvilken valg du træffer til slet ikke at ville have barnet...

Det hænger da ikke helt sammen, men måske misforstår jeg noget??
Anja -der håber du vælger det rette for babyen..

ElisabethLennert skriver:



Jeg vil bare så gerne beholde mit barn....

Men nu gider han slet ikke hører tale om at beholde barnet.. Vi har ikke været sammen i to dage nu, fordi han ikke kan klarer at være sammen med mig, uden at skælde mig ud og skræmme mig, fordi jeg gerne vil beholde det.....

Vi kan ikke engang snakke i telefon de her dage uden jeg begynder at græde også bliver han sur, fordi han åbenbart syntes jeg græder meget for tiden...

Tror ikke jeg vil kunne leve med mig selv hvis jeg får lavet den abort, og det har jeg forklaret ham... Men han syntes bare jeg er latterlig at hører på og gerne vil have opmærksomhed... Nu lyder det som om jeg og ham har det af helvede til sammen, men det har vi virkelig ikke. Der er så meget kærlighed mellem Thomas og jeg når vi er sammen, men de her dage er han bare helt ude af den og bliver rasende over ingenting....

Det lyder som en rigtig hård omgang du har været igennem - og ihhhh hvor bliver jeg bare RASENDE når man hører om din eks-kæreste's handling!!!

Tak for dit indlæg - tror jeg vil reagere på samme måde som du hvis jeg får fortaget den abort her....

Stort

Hvis dit hjerte sige du skal beholde det..så er det, det rigtige for DIG! Uanset hvor stor jeres kærlighed er, tror jeg ikke du ville kunne tilgive at få en abort for HANS skyld.

Hvis jeres kærlighed er stor nok, kan han tilgengæld komme til at holde af jeres lille baby. Der er så himmelvid forskel på at VÆRE gravid, at lægge krop til en abort og så at skulle acceptere at der nu kommer en baby.

Jeg synes du skal glemme din kærestes ønsker i 2 timer og gøre op med dig selv hvad DU vil og så fortæller du ham det. Når du først har truffet din beslutning kan han følge med eller lade være, men det er vigtigt du ikke lader dig farve af andre end dig selv.

Vær tro mod dig selv...det er det vigtigste, for så kan du klare alt andet også.

Held og lykke
Sisse som blev mor som 19 årig

Stumpen skriver:

Ja, du må altså undskylde, men jeg kan ikke hitte ud af dine indlæg..
I går eftermiddag skrev du at det var din kæreste der ville beholde barnet og ikke dig.... Men inden for et døgn har I ikke snakket sammen i to dage pga. han ikke vil have barnet og at han ikke gider høre på dit tuderi, samt han er gået fra at ville støtte dig lige meget hvilken valg du træffer til slet ikke at ville have barnet...

Det hænger da ikke helt sammen, men måske misforstår jeg noget??
Anja -der håber du vælger det rette for babyen..

Inden hun blev gravid ville han have et barn og hun ville ikke, så blev hun gravid så ville han ikke og hun ville gerne...
Han startet med at sige at han ville støtte hende men igår aftes sagde han at der var bare ikke noget at gøre det skulle væk...
Det er vist sådan det skal hænge sammen sådan har jeg forstået det...

Diana/Claus skriver:



Inden hun blev gravid ville han have et barn og hun ville ikke, så blev hun gravid så ville han ikke og hun ville gerne...
Han startet med at sige at han ville støtte hende men igår aftes sagde han at der var bare ikke noget at gøre det skulle væk...
Det er vist sådan det skal hænge sammen sådan har jeg forstået det...

Okay så, forstod det bare sådan at han gerne ville beholde barnet og netop længe havde snakket om gerne at villet have et barn.. men så synes jeg bare det hele kørte lige lovlig hurtig rundt, men det er da også en forvirrende tid..

Stumpen skriver:



Okay så, forstod det bare sådan at han gerne ville beholde barnet og netop længe havde snakket om gerne at villet have et barn.. men så synes jeg bare det hele kørte lige lovlig hurtig rundt, men det er da også en forvirrende tid..

Ja meget.

enligmor28 skriver:

hej hej....

Jeg var egentlig heller ikke klar til det da jeg fandt ud af at jeg var gravid med min datter...jeg blev gravid selv om at jeg tog p piller, men det blev jeg dog sådan forholdsvis hurtigt......
hmm, jeg kan jo ikke sige hvad det er du skal gøre, men jeg havde nok valgt at beholde det.....der var heller ikke mange der troede på at jeg ville kunne klare det (står selv med min datter), men det har de så ændret mening om, den dag idag hvor hun er 5 måneder
Er du sikker på at din kæreste vil være der for jer? også selv om at det skulle ske at i går fra hinanden?
Jeg vil dermed lige sige at det er slet ikke så slemt/hårdt at stå med det hele selv, for da ved du at det er kun dig til det.......
håber meget at du finder du af det....

Knuz Linda

Jeg vil give enligmor28 ret og derfor også lige fortælle lidt om mig selv... Da mig og min mand blev forældre, arbejdede min mand på en maskinstation, og han arbejdede rigtig meget!! Det var nærmest fra 6 morgen til et stykke over midnat mange dage, og derfor har jeg i lang tid følt mig lidt som alenemor
Sådan var vores situation, og det accepterede jeg bare. Og da det var gjort, så kørte det hele faktisk på skinner... Når banen er kridtet op (man ved at det kun er en selv til at klare det) så er man bare fit for fight!! Min mand har ikke kunnet træde til og aflaste så meget som man måske kunne forvente, men det har faktisk ikke gjort mig noget, for sådan vidste jeg jo at det var. Så hvis du er i tvivl om hvorvidt du kan klare det selv, så tror jeg sagtens at du kan!!! du skal bare indstille dig på det!
stort

har været helt ude af den, og derfor er der ikke kommet nogle opdateringer men det kommer der nu...

Jeg har fandme skrevet under på de lorte abort papir (undskyld jeg bander)
Men det nager mig noget så meget at jeg har gjort det. Jeg ved godt jeg kan fortryde, men uanset hvad skal jeg til scanning her i næste uge når jeg får brev fra skejby sygehus. Jeg vil ikke have mit barn fjernet og den eneste grund til at jeg har skrevet under, er fordi min kæreste har tvunget mig...
Derudover har jeg nu siddet oppe hele natten og været død af bekymring fordi jeg ikke har hørt fra min kæreste siden kl 20, lørdag og nu er det altså søndag kl 07.34!!! Tror han er stukket af?!?! han tager ikke telefonen når jeg ringer, eller skriver og jeg kan se mine smser bliver modtaget. Han har før mistet sin telefon, men han har altid husket at låne en sms af en, da han kan mit nummer i hovedet...

Det sidste jeg har skrevet til ham er at jeg ikke kan holde ud at have en kæreste der bare forsvinder i byen også jeg ikke kan få fat i ham. Så jeg slog op og skrev til ham at jeg beholder barnet, og han ikke skulle tænke på barnet, blot når der skulle betales børnepenge. Lige nu virker det som den rigtige beslutning men jeg har heller ikke sovet i 23 timer nu af bare bekymring og fordi jeg er bange og ked af det.....

dejligt at høre du er så stærk.. det kræver mod det du gør,
synes det er den rigtige beslutning du har taget.. ifølge det du har skrevet om at du ønsker det her barn. jeg er sikker på du nok skal blive en god mor. med eller uden din kæreste..

aflyser du så ik tiden til aborten?

du må ALDRIG nogensinde lade dig tvinge til noget du ikke vil.. husk det..