Abort i følge med genfejl/senere sygdom hos barnet

Min i maven har NF1 og vi ville ikke vælge ham fra selv om vi fik det tilbud.

Frk-Lotusblomst skriver:

Hej alle..

Ville i det?? Få en abort hvis forsteret bar et sygt gen. Eller hvordan man lige skal sige det?

I min kærestes familie (mors side) er der en leversygdom, min svigermor, hendes onkel og bror har fået ny lever og har været igennem en meget hård tid. De har det dog alle godt nu. Hendes bror har fornylig fået nyt hjerte og siger at forløbet med leveren er meget værre end at få et nyt hjerte.

Leveren stopper simpelthen med at fungere og man skal have en ny..
Det er 50/50 om min kæreste har det - han skal nu tjekkes da vi jo er i gang med PB. - Det er en sygdom der først viser sig omrkign 35-40 års alderen eller senere. Dog er der ingen sikkerhed for at hvis han ikke ahr det at barnet ikke får det. Det kan sagtens springe en generation over (svigermors mor havde det ikke).

Igår fandt min svgermor så ud af at vi var i gang med PB. - HOLD KÆFT HUN BLEV LYKKELIG. Nå men hun spurgte så om jeg var villig til at få en abort hvis forsteret/barnet i maven bar genet. Og så selvom det var langt henne i graviditeten man opdager det.

VILLE I KUNNE DET?????
Jeg svarede Ja. Men når jeg står i det, med maven, er jeg ikke så sikker på det blier ligeså nemt at sige jah. - Men blvier for svigermors og min kæreste skyld nødt til det. <3

Det er tilladt at svare anonymt.

 

Måske den ligger i forkert kategori, men da jeg selv er i den kategori, blev det blige der den lå.. Håber det er ok.

Gen-fejl er så meget sagt, det kan jo betyde briller

Hvis jeg får høje risikotal med hensyn til om det bliver en handicappet en, så ville jeg hellere få lavet en abort i 25 uge, end at skulle stå til ansvar over for sådan et barn, hele det's liv!

Hvis jeg fik valget mellem et handicappet barn eller ingen børn, så ville jeg hellere det foruden..!

merethe skriver:

Når det er sådan en alvorlig genfejl i familien og at man har 50% chance for at få det, så syntes jeg at det vil være bedst, ikke at få børn på den naturlige måde, men istedet for få hjælp med ægsortering. Jeg syntes du/I skal snakke med jeres læge om det.  Ellers så syntes jeg at i måske bør overveje en sæddonnor. Jeg synes det er forkert at begynde og lave en baby når man ved at den lille har 50% chance for at få en defekt lever.

Jeg håber ikke jeg gør dig for trist med mit svar.

Selvfølgelig gør dit svar mig trist. Det kan vi vist ikke komme udenom. - Men jeg ber jo om det. Sæddonor bliver ikke svaret. Jeg VIL have børn med manden. Desuden vil jeg ikke fratage ham den lykke.

Honnie's Wife<3 skriver:

Gen-fejl er så meget sagt, det kan jo betyde briller

Hvis jeg får høje risikotal med hensyn til om det bliver en handicappet en, så ville jeg hellere få lavet en abort i 25 uge, end at skulle stå til ansvar over for sådan et barn, hele det's liv!

Hvis jeg fik valget mellem et handicappet barn eller ingen børn, så ville jeg hellere det foruden..!

Same here. Jeg ville ikke kunne magte opgave med et svært handicappet barn.

4kløver skriver:

Min i maven har NF1 og vi ville ikke vælge ham fra selv om vi fik det tilbud.

Hvad er NF1, hvis jeg må spørge??

SussieThyssen skriver:

Ja, det ER barske løjer søde..men igen....

Jeg er født med den skavank at min krop betragter fostre som et allergen, noget den vil af med.
Jeg har SÅ meget allergi, at jeg end ikke kunne tåle min mors mælk og blev flasket op med gedemælk.
Jeg var ved at dø af sult flere gange gennem min barndom, fordi jeg ikke kunne holde føde i mig.
Jeg har kronisk mavekatar, født med reflux, har kronisk tyktarmskatar, jeg er diabetiker og har tilsyneladende også arvelig gigt. Min lever fungerer ikke optimalt..jeg har arvet min farmors skavank hvor mine synsnerver tilkalker..og så videre og så videre...

MEN...berettiger det mig til ikke at leve?
Skulle jeg have været en abort, ligesom alle de søskende min mor bar, men som ikke blev til noget???
Jeg vandt, fordi jeg ville!
Jeg har kæmpet med sygdomme lige fra jeg blev født, men gør det mig til et mindre værdifuldt menneske?
Skulle jeg have været en abort, fordi jeg ikke er perfekt?
Hvor kan andre afgøre for mig, om jeg skulle leve eller dø, bare fordi, jeg rent fysisk ikke er perfekt?

Da jeg og min daværende mand fik at vide, at vi kun havde max 15% chance for at få et barn..muligvis mindre..og mistanken om, at jeg ville kunne give den arv videre til mine eventuelle børn, så satte vi os ned og sagde, at vi IKKE ville have børn, men adoptere.
Jeg ville ikke bringe de gener videre.
Jeg ville steriliseres, men uha..jeg var jo så ung og bla-bla fra sygehuset.

Men så dukkede min den ældste op på banen..og hun VILLE..ligesom jeg i sin tid ville.
Jeg fik fostervandsprøve, fordi jeg ville vide hvordan mit barn havde det, men ALDRIG for at få hende fjernet..ALDIG.
Jeg var heldig..jeg fik 3 guldklumper..3 gaver..3 mirakler. Den ældste har ikke fået "arven" fra mig..ja hun er mælkeallergiker, som jeg var..men det er der så mange der er...det samme er nr 2 og 3. Nr 3 har også kæmpet med sygdom fra han blev født..men tanken om at han ikke skulle være her????
Den er ubærlig.

Når vi skal tage valg over liv og død, er det, det sværeste valg af alle..derfor er mit livsmotto:

Du kan ikke bestemme om et menneske skal dø...men du kan bestemme om han skal leve!

Alle har vel ret til et liv...
Og værdigt kan vi jo ikke beslutte for det lille liv om det er..
Det er svært. Man sidder med en øv følelse indeni.

Som nogen siger burde jeg/vi måske slet ikke starte PB. Men skal vi have frataget os vores største lykke pga en genfejl der ikke er sikkert barnet får.?
Men hvad nu hvis barnet bærer genet, il folk så se ondt på os fordi vi fratager denne livet, hvis det blvier valget? , VIlle det så være bedre bare at lade vær med at få børn.

Du/i har været meget igennem. Og det har jeg stor respekt for. Har stor respekt for jeres valg.

Arrh denne afstemning gav mig bestemt ikke mere ro i hjertet.

Anonym skriver:

Jeg ville enten fravælge at få et barn pga. for høj risiko for slem sygdom.

Vurderer jeg ikke at risikoen er for stor for at barnet vil blive meget sygt, og dermed beslutter mig til at skyde "projekt baby" igang, så tager jeg også ufortrødent det barn, som der måtte komme ud af det.

Jeg syntes det er en beslutning man skal gøre op med sig selv,  inden barnet bliver til.
Men  skulle det så vise sig, at risikoen var urimelig høj, og et sygdomsfrit liv nok ville blive usandsynligt, så er det ok (for barnets skyld!!), at lave et fravalg. Man kan jo ikke vide alt på forhånd, eller være over-forberedt på alting.

Men overvejelserne og viden inden, bør være på plads,  før man overhovedet beslutter sig til at blive gravid, syntes jeg.
Jeg ville kun allernødigst fravælge et barn. Og ikke pga. risiko, hvis det var en risiko, som jeg godt kendte til.

Selvom risikoen er der, er det jo ikke ens betydende med, at det  vil ske.
Men det  kan ske, og det skal man seriøst have vejet for/imod inden!!

Men hvad så hvis man er uenige?
Jeg synes måske ikke sygdommen er værd at slå ihjel for.. Har jo set 3 der har det fint efter operationen.

Men hvis nu min kære mand er af anden mening. At barnet skal fjernes? Og jeg mener det ikke skal??
Jeg er ikke ene om at tage beslutningen. Det er jo ligeså meget hans barn og hans beslutning.

Men vil heller ikke fratage ham den store lykke det er at få et barn. Men igen, det er jo mig der skal leve med at have fået fjernet et barn. Og hvad nu hvis 2. graviditet ikke kommer.. Orrh, der er mange flere spekulationer i det, end at barnet er syg..

Frk-Lotusblomst skriver:

Selvfølgelig gør dit svar mig trist. Det kan vi vist ikke komme udenom. - Men jeg ber jo om det. Sæddonor bliver ikke svaret. Jeg VIL have børn med manden. Desuden vil jeg ikke fratage ham den lykke.

Så snak med jeres læge angående ægsortering, så er det jo også din mand der er far. men æggene vil bare blive befrugtet i et glas og så kan der screenes om babyen er bære på den leversygdom. Så vil i være 100% sikker på at baby ikke vil få den genfejl.

merethe skriver:

Så snak med jeres læge angående ægsortering, så er det jo også din mand der er far. men æggene vil bare blive befrugtet i et glas og så kan der screenes om babyen er bære på den leversygdom. Så vil i være 100% sikker på at baby ikke vil få den genfejl.

Puuha. Det er for mig unaturligt og slet ikke den måde jeg havde drømt om at lave barn på. - Hvis man nu kunne naturligt selv selvfølgelig - det er jo heller ikke sikkert..

Pludselig er der godt nok en masse følelser omkring PB. Og slet ikke alle de lykkelige jeg havde før..

Men jah, vi må snakke med lægen. - Kan vi jo passende når manden skal have svar på blodprøven..

Frk-Lotusblomst skriver:

Hej alle..

Ville i det?? Få en abort hvis forsteret bar et sygt gen. Eller hvordan man lige skal sige det?

I min kærestes familie (mors side) er der en leversygdom, min svigermor, hendes onkel og bror har fået ny lever og har været igennem en meget hård tid. De har det dog alle godt nu. Hendes bror har fornylig fået nyt hjerte og siger at forløbet med leveren er meget værre end at få et nyt hjerte.

Leveren stopper simpelthen med at fungere og man skal have en ny..
Det er 50/50 om min kæreste har det - han skal nu tjekkes da vi jo er i gang med PB. - Det er en sygdom der først viser sig omrkign 35-40 års alderen eller senere. Dog er der ingen sikkerhed for at hvis han ikke ahr det at barnet ikke får det. Det kan sagtens springe en generation over (svigermors mor havde det ikke).

Igår fandt min svgermor så ud af at vi var i gang med PB. - HOLD KÆFT HUN BLEV LYKKELIG. Nå men hun spurgte så om jeg var villig til at få en abort hvis forsteret/barnet i maven bar genet. Og så selvom det var langt henne i graviditeten man opdager det.

VILLE I KUNNE DET?????
Jeg svarede Ja. Men når jeg står i det, med maven, er jeg ikke så sikker på det blier ligeså nemt at sige jah. - Men blvier for svigermors og min kæreste skyld nødt til det. <3

Det er tilladt at svare anonymt.

 

Måske den ligger i forkert kategori, men da jeg selv er i den kategori, blev det blige der den lå.. Håber det er ok.

Den er bare rigtig svær..
For at trække på en personlig erfaring, så har min ene søster ADHD, det fik hun pga et ar på tindingelappen der kom under fødslen af hende og tvillingen, mangel på ilt. Hun fik sit første epileptiske anfald da hun var en 7 år gammel, idag har hun ingen erindring om sin barndom, det er bare væk. At se det lækre pigebarn ligeså stille transformere sig om til et monster, har gjort ondt. Det har været en urimelig kamp, for hende især. Hun er der næsten, men mangler nu 15+ af hendes år, ingen uddannelse og oppe i 20'erne, ingen venner pga en tilbagetrukket tilværelse og ingen forståelse fra hendes omverden, nu parkeret på en førtidspension - istedet for den nødvendige støtte hun ville have brug for i en uddannelse/arbejde.
Det er et liv jeg ikke ville ønske for nogen, især psykiske handicaps æder en op, primært fordi omgivelserne mangler den nødvendige viden.

Men om jeg ville kunne vælge det voksende liv fra, når det nu først var begyndt at fæstne sig ordentligt, det aner jeg slet ikke...