Abort i følge med genfejl/senere sygdom hos barnet

Anonym skriver:

Selvfølgelig er det svært at forholde sig til man måske mangler en tå eller finger, men så da hellere det frem for at skulle have nyt hjerte eller lign.

Jeg synes ikke det er et liv værdigt at være spændt fast til en kørestol eller være afhængning maskiner eller lign for at være i live.

Tror man skal være sindsyg stærk psykisk for at kunne gennemgå alt det og leve med det - noget jeg ikke ville kunne.

Jaaah meget bedre. Ved mig er det jo klart min forfængelighed der spiller ind.
JEg kan dog skjule min last, hvis man kan sige det sådan, så selvom mange omkring en ved det, så ved mit arbejde det f.eks ikke.
Og ret grænseoverskridende jeg skriver om det her egentlig. :O
Det er så velkommen jeg føler mig her åbenbart.
Der er 0-2 der fødes som jeg om året. HAr set 1 med samme last. - Fra sverige også har min kæreste set 1 anden.

Men jah, det er til at leve med.

Er helt enig i det med kørestol og psykiskstyrke.

Mi skriver:

Kan i ikke tjekke for genfejlet ved en moderkagebiopsi ret tidlig i graviditeten? Det gør måske beslutningen lidt nemmere, hvis du ikke er så langt henne

Jeg ved det ikke. Hun (red. min svigermor) sagde bare at jeg jo skulle være klar på det også kunne blive sent i graviditeten vi skulle tage beslutningen.

Men det kan vi jo altsammen snakke med diverse læger osv om til den tid. Men håber da, fremfor alt barnet er sundt, men hvis ikke, så at det bliver opdageet tidligst muligt. SOm du siger.

Før jeg blev gravid ville jeg nok have svaret ja. For jeg har også altid sagt at hvis jeg blev gravid under min uddannelse, så ville jeg få en abort. 

Men når man så står der med sit barn i maven, så ændrer alt sig fuldstændig. Men kan egentlig godt se hvorfor nogen ville vælge at få fjernet et barn der bar på et sygt gen, ligeså meget for barnets egen skyld at det ikke skal kæmpe med en sygdom senere i livet. Men puha det er svært lige at tage stilling til. 

Jeg kunne godt forestille mig at du virkelig vil genoverveje det når du først er gravid. Netop fordi man meget hurtigt får et forhold til det der lille foster Men krydser i hvert fald fingre for at I en dag vil få et skønt raskt barn

Frk-Lotusblomst skriver:

Hej alle..

Ville i det?? Få en abort hvis forsteret bar et sygt gen. Eller hvordan man lige skal sige det?

I min kærestes familie (mors side) er der en leversygdom, min svigermor, hendes onkel og bror har fået ny lever og har været igennem en meget hård tid. De har det dog alle godt nu. Hendes bror har fornylig fået nyt hjerte og siger at forløbet med leveren er meget værre end at få et nyt hjerte.

Leveren stopper simpelthen med at fungere og man skal have en ny..
Det er 50/50 om min kæreste har det - han skal nu tjekkes da vi jo er i gang med PB. - Det er en sygdom der først viser sig omrkign 35-40 års alderen eller senere. Dog er der ingen sikkerhed for at hvis han ikke ahr det at barnet ikke får det. Det kan sagtens springe en generation over (svigermors mor havde det ikke).

Igår fandt min svgermor så ud af at vi var i gang med PB. - HOLD KÆFT HUN BLEV LYKKELIG. Nå men hun spurgte så om jeg var villig til at få en abort hvis forsteret/barnet i maven bar genet. Og så selvom det var langt henne i graviditeten man opdager det.

VILLE I KUNNE DET?????
Jeg svarede Ja. Men når jeg står i det, med maven, er jeg ikke så sikker på det blier ligeså nemt at sige jah. - Men blvier for svigermors og min kæreste skyld nødt til det. <3

Det er tilladt at svare anonymt.

 

Måske den ligger i forkert kategori, men da jeg selv er i den kategori, blev det blige der den lå.. Håber det er ok.

Puuuhhh..det er en svær en.

Set med mine øjne, så ville jeg nok helt afstå fra selv at lave børnene med så alvorlig en arvelig fejl, og så få børn med donor.
For mig går man ikke bare hen og får fjernet et liv, bare fordi det måske har en defekt.

Jeg ville aldrig kunne få en abort over 12 uge, så måtte det gå som det kunne, dertil er man, set med mine øjne, alt for langt henne, hvis det går derover.
Jeg ville heller aldrig kunne få fjernet et barn med DS..og den med at man "måske" har en sygdom, der kan bryde ud, når man er 35-40 år, synes jeg ikke er nogen undskyldning for at få fjernet et liv.

Hvad skulle jeg så sige?
Jeg har været syg mere eller mindre hele mit liv, men derfor ville jeg da aldrig undvære mit liv

Jeg fik taget fostervandsprøver med mine unger, og det var ikke for at overveje muligheden for at få dem fjernet, men kun af den grund, at jeg ville vide, om der var noget i vejen med dem, så jeg vidste hvad jeg gik ind til.

Hvis det er sådan, at din mand på forhånd ved, at han har 50% chance for at lave et barn, med en sygdom, der måske kan kræve en ny lever, jamen så burde han, set med mine øjne, overhovedet ikke forsøge at få børn, men lade sig sterilisere og så få børn med donor.
Det er ikke ham, der skal have lavet indgreb på sin krop, men DIG.
Det er DIG, der skal leve med indgrebene og..ret barskt sagt..overgrebene.
Hvorfor tror nogle mænd at det bare er så let at skifte ét barn ud med et andet??

Hvad er det, der gør at vi mennesker i den grad bare smider ud af de fostre vi ikke lige har "lyst" til at få?
Er det den endegyldige og optimale konsekvens af vores brug-og-smid-væk-samfund?

Jeg føler virkeligt med dig, og jeg håber, du med dig selv, vil stå fast på det DU føler er rigtigt, og ikke lader dig presse af andre til at tage en beslutning, der går imod din etik, dine følelser og din moral.
Hvad der er rigtigt for andre, behøver ikke at være rigtigt for dig, husk det!

Og så får du et stort knus

Kærligst
Sussie

Frk-Lotusblomst skriver:

Hej alle..

Ville i det?? Få en abort hvis forsteret bar et sygt gen. Eller hvordan man lige skal sige det?

I min kærestes familie (mors side) er der en leversygdom, min svigermor, hendes onkel og bror har fået ny lever og har været igennem en meget hård tid. De har det dog alle godt nu. Hendes bror har fornylig fået nyt hjerte og siger at forløbet med leveren er meget værre end at få et nyt hjerte.

Leveren stopper simpelthen med at fungere og man skal have en ny..
Det er 50/50 om min kæreste har det - han skal nu tjekkes da vi jo er i gang med PB. - Det er en sygdom der først viser sig omrkign 35-40 års alderen eller senere. Dog er der ingen sikkerhed for at hvis han ikke ahr det at barnet ikke får det. Det kan sagtens springe en generation over (svigermors mor havde det ikke).

Igår fandt min svgermor så ud af at vi var i gang med PB. - HOLD KÆFT HUN BLEV LYKKELIG. Nå men hun spurgte så om jeg var villig til at få en abort hvis forsteret/barnet i maven bar genet. Og så selvom det var langt henne i graviditeten man opdager det.

VILLE I KUNNE DET?????
Jeg svarede Ja. Men når jeg står i det, med maven, er jeg ikke så sikker på det blier ligeså nemt at sige jah. - Men blvier for svigermors og min kæreste skyld nødt til det. <3

Det er tilladt at svare anonymt.

 

Måske den ligger i forkert kategori, men da jeg selv er i den kategori, blev det blige der den lå.. Håber det er ok.

Det er godt nok rigtig rigtig svært at svare på.

Især fordi hvis det fx er leversygdommen som I skal tage stilling til så har I jo både oplevet hvordan folk har kæmpet og kæmpet med det - men på den anden side har I også set hvordan folk er kommet ud på den anden side, og hvis det var op til dem, der har sygdommen tror jeg nu ikke de ville vælge deres liv fra ift leversygdommen.

Altså hvis de selv kunne vælge som 50 årig "vil jeg helst ha denne her sygdom eller slet ikke blive født" 

Men det er virkelig svært men jeg tror måske der er nogle enkelte ekstreme tilfælde hvor jeg ville få en abort, men så ville det ikke være for barnets skyld men for min egen - særligt når det er første barn er jeg ikke sikker på jeg ville kunne rumme fx down syndrom fordi det måske fjernede overskuddet til nogensinde at få flere børn. Men på den anden side er jeg ikke sikker på jeg ville kunne leve med valget hvis jeg valgte abort - tænk man nu aldrig bliver gravid igen efterfølgende?

Ej det er svært og tror at - ligemeget hvilket valg man træffer - vil man få ar på sjælen, da der ikke er rigtigt og forkert i disse spørgsmål (min holdning hvertfald)

Frk-Lotusblomst skriver:

Jaaah meget bedre. Ved mig er det jo klart min forfængelighed der spiller ind.
JEg kan dog skjule min last, hvis man kan sige det sådan, så selvom mange omkring en ved det, så ved mit arbejde det f.eks ikke.
Og ret grænseoverskridende jeg skriver om det her egentlig. :O
Det er så velkommen jeg føler mig her åbenbart.
Der er 0-2 der fødes som jeg om året. HAr set 1 med samme last. - Fra sverige også har min kæreste set 1 anden.

Men jah, det er til at leve med.

Er helt enig i det med kørestol og psykiskstyrke.

Det er jo noget helt andet om det er ens veninde eller ens chaf der kender til ens laster Det var da helt vildt! :O Ej, nu vil jeg jo høre mere

Luna F. skriver:

Før jeg blev gravid ville jeg nok have svaret ja. For jeg har også altid sagt at hvis jeg blev gravid under min uddannelse, så ville jeg få en abort. 

Men når man så står der med sit barn i maven, så ændrer alt sig fuldstændig. Men kan egentlig godt se hvorfor nogen ville vælge at få fjernet et barn der bar på et sygt gen, ligeså meget for barnets egen skyld at det ikke skal kæmpe med en sygdom senere i livet. Men puha det er svært lige at tage stilling til. 

Jeg kunne godt forestille mig at du virkelig vil genoverveje det når du først er gravid. Netop fordi man meget hurtigt får et forhold til det der lille foster Men krydser i hvert fald fingre for at I en dag vil få et skønt raskt barn

Tak.
Og lige mine tanker omkring det hele. Tror jeg bliver en smule bange for at knytte mig for meget til det skønne lille forster, med bagtanken i hovedet om at det måske skal fjernes. Uhh, får helt kuldegysninger.
Jeg burde ikke tage sorgerne på forskud, det ved jeg. <nu skal vi jo først lige blvie gravide. Men hold da op, jeg kender mig selv, er et total overfølsomt pigebarn. Så jeg blvier desværre nødt til at dykke ned i tankerne omkring det..

Frk-Lotusblomst skriver:

Hej alle..

Ville i det?? Få en abort hvis forsteret bar et sygt gen. Eller hvordan man lige skal sige det?

I min kærestes familie (mors side) er der en leversygdom, min svigermor, hendes onkel og bror har fået ny lever og har været igennem en meget hård tid. De har det dog alle godt nu. Hendes bror har fornylig fået nyt hjerte og siger at forløbet med leveren er meget værre end at få et nyt hjerte.

Leveren stopper simpelthen med at fungere og man skal have en ny..
Det er 50/50 om min kæreste har det - han skal nu tjekkes da vi jo er i gang med PB. - Det er en sygdom der først viser sig omrkign 35-40 års alderen eller senere. Dog er der ingen sikkerhed for at hvis han ikke ahr det at barnet ikke får det. Det kan sagtens springe en generation over (svigermors mor havde det ikke).

Igår fandt min svgermor så ud af at vi var i gang med PB. - HOLD KÆFT HUN BLEV LYKKELIG. Nå men hun spurgte så om jeg var villig til at få en abort hvis forsteret/barnet i maven bar genet. Og så selvom det var langt henne i graviditeten man opdager det.

VILLE I KUNNE DET?????
Jeg svarede Ja. Men når jeg står i det, med maven, er jeg ikke så sikker på det blier ligeså nemt at sige jah. - Men blvier for svigermors og min kæreste skyld nødt til det. <3

Det er tilladt at svare anonymt.

 

Måske den ligger i forkert kategori, men da jeg selv er i den kategori, blev det blige der den lå.. Håber det er ok.

Eeej jeg bliver nødt til lige i den forbindelse at fortælle om en jeg kender. Hun er kun en bekendt og ikke en jeg socialiserer med eller noget

Hun er i midten af 20erne og bor med hendes kæreste

Så talte vi en dag om børn og så sagde hun "ja nu har jeg lige opdaget jeg er ordblind så jeg skal hvertfald aldrig ha mine egne børn og sætte børn i denne onde verden med sådan et forfærdeligt handocap" - no shit så alvorlig og konsekvent var hun og ikke det mindste ironi var der at spore i hendes stemme.

Jeg blev helt paf og spurgte lidt ind til det men hun var ikke til at hukke og stikke i.

Selvfølgelig hver sin grænse, men blev en anelse fornærmet da både min kæreste, mor, stedfar, søster mm er ordblinde og skulle undvære dem pga ordblindhed det kan jeg slet ikke sætte mig ind i.

Frk-Lotusblomst skriver:

Hej alle..

Ville i det?? Få en abort hvis forsteret bar et sygt gen. Eller hvordan man lige skal sige det?

I min kærestes familie (mors side) er der en leversygdom, min svigermor, hendes onkel og bror har fået ny lever og har været igennem en meget hård tid. De har det dog alle godt nu. Hendes bror har fornylig fået nyt hjerte og siger at forløbet med leveren er meget værre end at få et nyt hjerte.

Leveren stopper simpelthen med at fungere og man skal have en ny..
Det er 50/50 om min kæreste har det - han skal nu tjekkes da vi jo er i gang med PB. - Det er en sygdom der først viser sig omrkign 35-40 års alderen eller senere. Dog er der ingen sikkerhed for at hvis han ikke ahr det at barnet ikke får det. Det kan sagtens springe en generation over (svigermors mor havde det ikke).

Igår fandt min svgermor så ud af at vi var i gang med PB. - HOLD KÆFT HUN BLEV LYKKELIG. Nå men hun spurgte så om jeg var villig til at få en abort hvis forsteret/barnet i maven bar genet. Og så selvom det var langt henne i graviditeten man opdager det.

VILLE I KUNNE DET?????
Jeg svarede Ja. Men når jeg står i det, med maven, er jeg ikke så sikker på det blier ligeså nemt at sige jah. - Men blvier for svigermors og min kæreste skyld nødt til det. <3

Det er tilladt at svare anonymt.

 

Måske den ligger i forkert kategori, men da jeg selv er i den kategori, blev det blige der den lå.. Håber det er ok.

Jeg har svaret at det afhænger af sygdommen.

Min mand har huntington chorea(HC), som er en arvlig sygdom. Vi har en dreng der er lavet vha ægsortering for at undgå at at sygedommen bliver givet videre.

Vores dreng er i dag 3,5 år og da han blev lavet var min mand stadigvæk risico person, har blev dianostiseret i september 09, fik sin førtidspension i november 10, og et godt bud er at han om senest 5 år er på plejehjem, han er i dag 37 år

Anonym skriver:

Det kommer helt an på sygdommes alvor. Hvis det er en sygdom som er til at leve med, ville jeg ikke få det gjort, men hvis det vlle kræve en hulens masse operationer osv så ville jeg nok tænke en ekstra gang.

Vi har en i familie der fik fjernet sit foster da man fandt ud af den ville have været svært handicappet. Og det synes jeg er helt okey. Som jeg ser det skal man gøre op med sig selv om det ville være et værdigt liv at få, være linket til en kørestol eller lign.

Vi havde selv snakket da vi ventede vores barn, og var enige i at vi ikke ville kunne magte rollen som forældre til et svært handicappet barn eller lign. Så hvis udfaldet havde været det, havde vi fået fortaget en abort. Ski' være med om der mangler en finger eller tå, det er til at leve med.

Heldivis fik vi gode resultater og har i dag et dejlig sundt og raskt barn

Jeg er med på dette svar 

Jeg synes også det er okay at få en abort, hvis fosteret skulle vise sig at være svært handicappet. Vi havde også selv taget stilling, hvis der skulle vise sig noget til MD-scanningen