Abort i følge med genfejl/senere sygdom hos barnet

Hej alle..

Ville i det?? Få en abort hvis forsteret bar et sygt gen. Eller hvordan man lige skal sige det?

I min kærestes familie (mors side) er der en leversygdom, min svigermor, hendes onkel og bror har fået ny lever og har været igennem en meget hård tid. De har det dog alle godt nu. Hendes bror har fornylig fået nyt hjerte og siger at forløbet med leveren er meget værre end at få et nyt hjerte.

Leveren stopper simpelthen med at fungere og man skal have en ny..
Det er 50/50 om min kæreste har det - han skal nu tjekkes da vi jo er i gang med PB. - Det er en sygdom der først viser sig omrkign 35-40 års alderen eller senere. Dog er der ingen sikkerhed for at hvis han ikke ahr det at barnet ikke får det. Det kan sagtens springe en generation over (svigermors mor havde det ikke).

Igår fandt min svgermor så ud af at vi var i gang med PB. - HOLD KÆFT HUN BLEV LYKKELIG. Nå men hun spurgte så om jeg var villig til at få en abort hvis forsteret/barnet i maven bar genet. Og så selvom det var langt henne i graviditeten man opdager det.

VILLE I KUNNE DET?????
Jeg svarede Ja. Men når jeg står i det, med maven, er jeg ikke så sikker på det blier ligeså nemt at sige jah. - Men blvier for svigermors og min kæreste skyld nødt til det. <3

Det er tilladt at svare anonymt.

 

Måske den ligger i forkert kategori, men da jeg selv er i den kategori, blev det blige der den lå.. Håber det er ok.

Frk-Lotusblomst skriver:

Hej alle..

Ville i det?? Få en abort hvis forsteret bar et sygt gen. Eller hvordan man lige skal sige det?

I min kærestes familie (mors side) er der en leversygdom, min svigermor, hendes onkel og bror har fået ny lever og har været igennem en meget hård tid. De har det dog alle godt nu. Hendes bror har fornylig fået nyt hjerte og siger at forløbet med leveren er meget værre end at få et nyt hjerte.

Leveren stopper simpelthen med at fungere og man skal have en ny..
Det er 50/50 om min kæreste har det - han skal nu tjekkes da vi jo er i gang med PB. - Det er en sygdom der først viser sig omrkign 35-40 års alderen eller senere. Dog er der ingen sikkerhed for at hvis han ikke ahr det at barnet ikke får det. Det kan sagtens springe en generation over (svigermors mor havde det ikke).

Igår fandt min svgermor så ud af at vi var i gang med PB. - HOLD KÆFT HUN BLEV LYKKELIG. Nå men hun spurgte så om jeg var villig til at få en abort hvis forsteret/barnet i maven bar genet. Og så selvom det var langt henne i graviditeten man opdager det.

VILLE I KUNNE DET?????
Jeg svarede Ja. Men når jeg står i det, med maven, er jeg ikke så sikker på det blier ligeså nemt at sige jah. - Men blvier for svigermors og min kæreste skyld nødt til det. <3

Det er tilladt at svare anonymt.

 

Måske den ligger i forkert kategori, men da jeg selv er i den kategori, blev det blige der den lå.. Håber det er ok.

Begrund gerne jeres svar, eller erfaringer hvis nogen har stået i det.

Det kommer helt an på sygdommes alvor. Hvis det er en sygdom som er til at leve med, ville jeg ikke få det gjort, men hvis det vlle kræve en hulens masse operationer osv så ville jeg nok tænke en ekstra gang.

Vi har en i familie der fik fjernet sit foster da man fandt ud af den ville have været svært handicappet. Og det synes jeg er helt okey. Som jeg ser det skal man gøre op med sig selv om det ville være et værdigt liv at få, være linket til en kørestol eller lign.

Vi havde selv snakket da vi ventede vores barn, og var enige i at vi ikke ville kunne magte rollen som forældre til et svært handicappet barn eller lign. Så hvis udfaldet havde været det, havde vi fået fortaget en abort. Ski' være med om der mangler en finger eller tå, det er til at leve med.

Heldivis fik vi gode resultater og har i dag et dejlig sundt og raskt barn

nej det tror jeg ikke..  

Min mand har en genfejl. Vores børn kan ikke blive syge, da jeg ikke har genet. Men havde jeg haft det, så ville vi have brugt ægsortering, da vi fik kunstig befrugtning, så barnet ikke ville blive sygt.

Hvis jeg først fandt ud af, om barnet var sygt ved misdannelsesscanningen, så ville jeg have meget svært ved at få en abort. Hvis barnet ville skulle lide meget eller få dårlig livskvalitet, så ville jeg klart vælge abort.

Hvis vores børn havde fået sygdommen, som min mand er bærer af, ville det have betydet mange indlæggelser også i isolation, medicin, og død i 30-50 års alderen. Men en af mine veninder har sygdommen, og hun lever jo et lykkeligt liv. Jeg tror ikke at jeg havde valgt abort, men tror det er svært at svare på før man står i situationen.

Jeg har svaret at det kommer an på sygdommens alvor.

Anonym skriver:

Det kommer helt an på sygdommes alvor. Hvis det er en sygdom som er til at leve med, ville jeg ikke få det gjort, men hvis det vlle kræve en hulens masse operationer osv så ville jeg nok tænke en ekstra gang.

Vi har en i familie der fik fjernet sit foster da man fandt ud af den ville have været svært handicappet. Og det synes jeg er helt okey. Som jeg ser det skal man gøre op med sig selv om det ville være et værdigt liv at få, være linket til en kørestol eller lign.

Vi havde selv snakket da vi ventede vores barn, og var enige i at vi ikke ville kunne magte rollen som forældre til et svært handicappet barn eller lign. Så hvis udfaldet havde været det, havde vi fået fortaget en abort. Ski' være med om der mangler en finger eller tå, det er til at leve med.

Heldivis fik vi gode resultater og har i dag et dejlig sundt og raskt barn

Vi er også enige om at vi ikke magter (hvis man kan sige det sådan), et svært handikappet barn. Så der er ingen tvivl.
Selvom svigermor og de andre ahr det godt nu, har det været en kamp at komme igennem. Der er stadig masser af kontroller, mange piller der skal spise hver dag (det er dog det mindste), og en helt masse forholdsregler man skal tage efter operationen.

Og selvfølgelig, mangler den en af sine lemmer, jamen det klare vi jo fint.
Jeg har dog selv erfaringer med at mangle en ting/noget af noget. Så kender de følelser der kan være omkring. SÅ håber bare vores kommende barn er rask og sundt. Og har alle lemmer i behold.

isabellamor skriver:

nej det tror jeg ikke..  

Tak for svar..

Frk-Lotusblomst skriver:

Vi er også enige om at vi ikke magter (hvis man kan sige det sådan), et svært handikappet barn. Så der er ingen tvivl.
Selvom svigermor og de andre ahr det godt nu, har det været en kamp at komme igennem. Der er stadig masser af kontroller, mange piller der skal spise hver dag (det er dog det mindste), og en helt masse forholdsregler man skal tage efter operationen.

Og selvfølgelig, mangler den en af sine lemmer, jamen det klare vi jo fint.
Jeg har dog selv erfaringer med at mangle en ting/noget af noget. Så kender de følelser der kan være omkring. SÅ håber bare vores kommende barn er rask og sundt. Og har alle lemmer i behold.

Selvfølgelig er det svært at forholde sig til man måske mangler en tå eller finger, men så da hellere det frem for at skulle have nyt hjerte eller lign.

Jeg synes ikke det er et liv værdigt at være spændt fast til en kørestol eller være afhængning maskiner eller lign for at være i live.

Tror man skal være sindsyg stærk psykisk for at kunne gennemgå alt det og leve med det - noget jeg ikke ville kunne.

Mi skriver:

Min mand har en genfejl. Vores børn kan ikke blive syge, da jeg ikke har genet. Men havde jeg haft det, så ville vi have brugt ægsortering, da vi fik kunstig befrugtning, så barnet ikke ville blive sygt.

Hvis jeg først fandt ud af, om barnet var sygt ved misdannelsesscanningen, så ville jeg have meget svært ved at få en abort. Hvis barnet ville skulle lide meget eller få dårlig livskvalitet, så ville jeg klart vælge abort.

Hvis vores børn havde fået sygdommen, som min mand er bærer af, ville det have betydet mange indlæggelser også i isolation, medicin, og død i 30-50 års alderen. Men en af mine veninder har sygdommen, og hun lever jo et lykkeligt liv. Jeg tror ikke at jeg havde valgt abort, men tror det er svært at svare på før man står i situationen.

Jeg har svaret at det kommer an på sygdommens alvor.

Puuha.. Dejligt barnet kun, kunne få sygdommen hvis i begge bar genet. Og dejligt din veninde har det godt.

Det er også sådan jeg ahr det. Kangodt forstå de gerne vil udrydde sygdommen hvis man kan sige det sådan. Men det er godt nok en stor ting at ligge på mine skuldre synes jeg . Men det er jo ikke kun min beslutning, og manden ved jo godt hvad han helst vil, hvis barnet skulle bære genet..

Frk-Lotusblomst skriver:

Puuha.. Dejligt barnet kun, kunne få sygdommen hvis i begge bar genet. Og dejligt din veninde har det godt.

Det er også sådan jeg ahr det. Kangodt forstå de gerne vil udrydde sygdommen hvis man kan sige det sådan. Men det er godt nok en stor ting at ligge på mine skuldre synes jeg . Men det er jo ikke kun min beslutning, og manden ved jo godt hvad han helst vil, hvis barnet skulle bære genet..

Kan i ikke tjekke for genfejlet ved en moderkagebiopsi ret tidlig i graviditeten? Det gør måske beslutningen lidt nemmere, hvis du ikke er så langt henne