Abort i følge med genfejl/senere sygdom hos barnet

Luna F. skriver:

Jeg synes kun det er godt at du allerede forberede dig på at det kan blive noget du skal tage stilling til til den tid. Og ikke bare lukker øjnene for det. For når du så står i situationen, så havde du set det komme , og har måske allerede skabt et udgangspunkt for dit valg. 

Men lad være med at gruble for meget over det, fokuser på jeres PB og så må du jo tage den til den tid hvis det bliver aktuelt

Alt andet end at nyde PB vil også være for dumt.
Så fra nu må vi vente på mandens testresutaltat, - ikke at det betyder det store for barnet da der jo ligegyldigt hvad er 50 procent chance, men så ved vi da besked om hans fremtid. <3

Og så ser vi. Måske det ikke bliver aktuelt. Man kan jo desværre ikke vide..

Anonym skriver:

En lille ting for verden, stor ting for personen

Forstår godt du har det som du har det, specielt med misdannelser i hovedet, det ville jeg have det svært ved, selv hvis det, som ved dig kunne skjules med hår eller make-up. Men igen, som du siger, så er det jo en lille ting, som jo egentlig ikke betyder noget

Meget stor for personen.
Bare at skifte frisør er en KÆMPE ting for mig.. Puha..

Men i hverdagen ligger jeg jo ikke så meget mærke til det.
Men ønsker dog derfor ikke for nogen de skal have misdannelser. Men skulle et kommende barn have det er det helt ok med mig.

snefnug skriver:

Jeg tro jeg forstår hvad du mener.

Det er heller ikke altid lige nemt, men jeg glæder mig over at vi tog beslutningen og ægsortering og ikke bare satsede på at min ikke havde sygedommen

Godt..
Jaah det kan jeg godt forstå. Og hvor dejligt med en baby, og en lille unge i sit hjem. MMMMM..
Og når det var det rigtige valg for jer kan det jo ikke være bedre.

Giraffen skriver:

havde det sådan lidt - at med den holdning så er det nok heldigt nok hun ikke sætter børn i verden (men det sagde jeg selvfølgelig ikke til hende)

Jah det er det da vist. Hold da op.
Kan slet ikke følge den tankegang.

Giraffen skriver:

Nu er det heldigvis ikke svigermor der skal bestemme

Altså mit bud - ud fra at jeg så du skrev at du var et "følsomt pigebarn" så skal der nok tænkes ekstra grundigt - især fordi der i værste tilfælde kan ske det at du ikke bliver gravid igen efter aborten.

Hvor er din kæreste i alt det? for jeg mener - en sygdom der kommer i 35-40 alderen er naturligvis ikke sjov, men man kan heller ikke gardere sig mod at ens børn kører sig ihjel som 20-årig og havde man vidst det havde man nok fået dem alligevel

Så måske har jeg besluttet mig - var det leverfejl tror jeg ikke jeg ville kunne skille mig af med barnet

Nej det skal hun jo selvfølgelig ikke. Men da hun sad der igår, med meget alvorlige glimtende øjne og spurgte mig, kunne jeg ikke andet end at sige jah. Det var så følsomt et emne for hende. Og hun ville give alt den støtte hun kunne, sagde hun. Jeg tænkte bare: Men du har jo aldrig været igennem en abort.

Synes den er såå svær..
Han er midt i det hele den kære mand. Han er mors dreng, og at have set sin mor have det sådan, gå igennem operationen og tiden bagefter, hvordan hun har ændret sig, har sat sine spor.
Han vil have barnet fjernet. Indtil videre..

Årh jah, hvad nu hvis jeg ikke blvier gravid efter. EJ det kan jeg slet ikke forlige mig med.. Puuha

Frk-Lotusblomst skriver:

Nej det skal hun jo selvfølgelig ikke. Men da hun sad der igår, med meget alvorlige glimtende øjne og spurgte mig, kunne jeg ikke andet end at sige jah. Det var så følsomt et emne for hende. Og hun ville give alt den støtte hun kunne, sagde hun. Jeg tænkte bare: Men du har jo aldrig været igennem en abort.

Synes den er såå svær..
Han er midt i det hele den kære mand. Han er mors dreng, og at have set sin mor have det sådan, gå igennem operationen og tiden bagefter, hvordan hun har ændret sig, har sat sine spor.
Han vil have barnet fjernet. Indtil videre..

Årh jah, hvad nu hvis jeg ikke blvier gravid efter. EJ det kan jeg slet ikke forlige mig med.. Puuha

Han kan jo også sagtens nå at skifte mening efter sådan en omgang scanning og kiggeri på vidunderet

Giraffen skriver:

Han kan jo også sagtens nå at skifte mening efter sådan en omgang scanning og kiggeri på vidunderet

Jeg håber..
Han ønsker sig børn ligeså meget, hvis ikke mere end jeg.
Så chancen for at han ombestemmer sig er der da..

Frk-Lotusblomst skriver:

Hej alle..

Ville i det?? Få en abort hvis forsteret bar et sygt gen. Eller hvordan man lige skal sige det?

I min kærestes familie (mors side) er der en leversygdom, min svigermor, hendes onkel og bror har fået ny lever og har været igennem en meget hård tid. De har det dog alle godt nu. Hendes bror har fornylig fået nyt hjerte og siger at forløbet med leveren er meget værre end at få et nyt hjerte.

Leveren stopper simpelthen med at fungere og man skal have en ny..
Det er 50/50 om min kæreste har det - han skal nu tjekkes da vi jo er i gang med PB. - Det er en sygdom der først viser sig omrkign 35-40 års alderen eller senere. Dog er der ingen sikkerhed for at hvis han ikke ahr det at barnet ikke får det. Det kan sagtens springe en generation over (svigermors mor havde det ikke).

Igår fandt min svgermor så ud af at vi var i gang med PB. - HOLD KÆFT HUN BLEV LYKKELIG. Nå men hun spurgte så om jeg var villig til at få en abort hvis forsteret/barnet i maven bar genet. Og så selvom det var langt henne i graviditeten man opdager det.

VILLE I KUNNE DET?????
Jeg svarede Ja. Men når jeg står i det, med maven, er jeg ikke så sikker på det blier ligeså nemt at sige jah. - Men blvier for svigermors og min kæreste skyld nødt til det. <3

Det er tilladt at svare anonymt.

 

Måske den ligger i forkert kategori, men da jeg selv er i den kategori, blev det blige der den lå.. Håber det er ok.

Når det er sådan en alvorlig genfejl i familien og at man har 50% chance for at få det, så syntes jeg at det vil være bedst, ikke at få børn på den naturlige måde, men istedet for få hjælp med ægsortering. Jeg syntes du/I skal snakke med jeres læge om det.  Ellers så syntes jeg at i måske bør overveje en sæddonnor. Jeg synes det er forkert at begynde og lave en baby når man ved at den lille har 50% chance for at få en defekt lever.

Jeg håber ikke jeg gør dig for trist med mit svar.

Frk-Lotusblomst skriver:

Hold da op Sussie. Der fik du lige følelserne frem i mig. Mine øjne er helt tårevædet...

Lige nøjagtig de 3 sidste afsnit går så tæt ind på livet på mig.
Min kære'kære mand vil så inderligt gerne have børn, og det har været en kamp for ham, fordi han netop ikke vil give barnet genet. Men jeg vil så gerne have barn med ham, og ikke et doner barn.
Og som jeg står nu, og med de følelser du fik op i mig, så kan jeg slet ikke se hvordan jeg skulle kunne få fortaget en abort.

Jeg skal også kunne se mig i øjnene bagefter. Og det er jeg sku egentlig ikke sikker på jeg kan.
Men hvad nu hvis barnet bære genet, kan jeg så se mig i øjnene og give det livet. Arrrh det er sååå svært...

Det er en meget underlig følelse. For præcis går det imod min moral, min etik, mine værdier.

Tak for det Sussie.

Ja, det ER barske løjer søde..men igen....

Jeg er født med den skavank at min krop betragter fostre som et allergen, noget den vil af med.
Jeg har SÅ meget allergi, at jeg end ikke kunne tåle min mors mælk og blev flasket op med gedemælk.
Jeg var ved at dø af sult flere gange gennem min barndom, fordi jeg ikke kunne holde føde i mig.
Jeg har kronisk mavekatar, født med reflux, har kronisk tyktarmskatar, jeg er diabetiker og har tilsyneladende også arvelig gigt. Min lever fungerer ikke optimalt..jeg har arvet min farmors skavank hvor mine synsnerver tilkalker..og så videre og så videre...

MEN...berettiger det mig til ikke at leve?
Skulle jeg have været en abort, ligesom alle de søskende min mor bar, men som ikke blev til noget???
Jeg vandt, fordi jeg ville!
Jeg har kæmpet med sygdomme lige fra jeg blev født, men gør det mig til et mindre værdifuldt menneske?
Skulle jeg have været en abort, fordi jeg ikke er perfekt?
Hvor kan andre afgøre for mig, om jeg skulle leve eller dø, bare fordi, jeg rent fysisk ikke er perfekt?

Da jeg og min daværende mand fik at vide, at vi kun havde max 15% chance for at få et barn..muligvis mindre..og mistanken om, at jeg ville kunne give den arv videre til mine eventuelle børn, så satte vi os ned og sagde, at vi IKKE ville have børn, men adoptere.
Jeg ville ikke bringe de gener videre.
Jeg ville steriliseres, men uha..jeg var jo så ung og bla-bla fra sygehuset.

Men så dukkede min den ældste op på banen..og hun VILLE..ligesom jeg i sin tid ville.
Jeg fik fostervandsprøve, fordi jeg ville vide hvordan mit barn havde det, men ALDRIG for at få hende fjernet..ALDIG.
Jeg var heldig..jeg fik 3 guldklumper..3 gaver..3 mirakler. Den ældste har ikke fået "arven" fra mig..ja hun er mælkeallergiker, som jeg var..men det er der så mange der er...det samme er nr 2 og 3. Nr 3 har også kæmpet med sygdom fra han blev født..men tanken om at han ikke skulle være her????
Den er ubærlig.

Når vi skal tage valg over liv og død, er det, det sværeste valg af alle..derfor er mit livsmotto:

Du kan ikke bestemme om et menneske skal dø...men du kan bestemme om han skal leve!

Jeg ville enten fravælge at få et barn pga. for høj risiko for slem sygdom.

Vurderer jeg ikke at risikoen er for stor for at barnet vil blive meget sygt, og dermed beslutter mig til at skyde "projekt baby" igang, så tager jeg også ufortrødent det barn, som der måtte komme ud af det.

Jeg syntes det er en beslutning man skal gøre op med sig selv,  inden barnet bliver til.
Men  skulle det så vise sig, at risikoen var urimelig høj, og et sygdomsfrit liv nok ville blive usandsynligt, så er det ok (for barnets skyld!!), at lave et fravalg. Man kan jo ikke vide alt på forhånd, eller være over-forberedt på alting.

Men overvejelserne og viden inden, bør være på plads,  før man overhovedet beslutter sig til at blive gravid, syntes jeg.
Jeg ville kun allernødigst fravælge et barn. Og ikke pga. risiko, hvis det var en risiko, som jeg godt kendte til.

Selvom risikoen er der, er det jo ikke ens betydende med, at det  vil ske.
Men det  kan ske, og det skal man seriøst have vejet for/imod inden!!