Abort i følge med genfejl/senere sygdom hos barnet

4kløver skriver:

Håber da kun for noget godt.. ja det med skolen passer bare synd at vis man ikke lige har en sygdom er man bare et Møj barn og ingen hjælp kan få.

Jaah det er desværre virkelighedens verden i dag. - Økonomien er ikke til det. HMM... Underligt system... På det punkt desværre.

Frk-Lotusblomst skriver:

Jeg er rimelig sikker på vi ikke kunne magte det. Og jeg vil ikke være en af dem der bare sneder dem på institution og kun besøger dem ganske lidt fordi ens liv køre videre og man får flere børn.
Så hellere skåne den får det liv.

Jeg sad og snakkede med min mr om det i lørdags, og sagde faktisk til hende at (7-9-13!!!!!) HVIS jeg fik et handicappet barn, ville jeg bortadoptere det!

Jeg ville ikke være låst af at have et unormal barn..

Honnie's Wife<3 skriver:

Jeg sad og snakkede med min mr om det i lørdags, og sagde faktisk til hende at (7-9-13!!!!!) HVIS jeg fik et handicappet barn, ville jeg bortadoptere det!

Jeg ville ikke være låst af at have et unormal barn..

Jeg tør ikke tage chance og føde det. - Tænk hvis ingen vil adoptere det. Eller hvis nogen adoptere det og så sender det på institution fordi de ikke amgter opgaven. Det vil jeg ikke kunne bære.
HAr stor respekt for dem der vælger at beholde barnet og give det, det bedste muligt. <3 Ved bare jeg ikke selv kan.

jeg kender i et vis omfang til dit problem... her er det bare ikke min kæreste der bærer en sygdom men mig selv.

Jeg har mange gange gået og overvejet hvis det viste sig at mit barn havde arvet denne sygdom som jeg har om jeg så skulle få en abort, og jeg er bestemt ikke afklaret den dag idag, om jeg nogensinde bliver det ved jeg ikke.

Nej, jeg ville ikke få en abort.

jydeinden skriver:

jeg kender i et vis omfang til dit problem... her er det bare ikke min kæreste der bærer en sygdom men mig selv.

Jeg har mange gange gået og overvejet hvis det viste sig at mit barn havde arvet denne sygdom som jeg har om jeg så skulle få en abort, og jeg er bestemt ikke afklaret den dag idag, om jeg nogensinde bliver det ved jeg ikke.

Nu er der så nogen der skriver at vi kunne få en donor istedet. osv osv. Ville du det? Altså lade din mand befrugte en rugemor??? Så barnet 100% ville blvie fri fra genet?

Jeg selv vil ikke fratage min kæreste at få hans eget barn. Vores barn sammen <3

Og vil i så som nogen foreslår få ægsorteret. Eller hvad det nu hed??

Eller vil i bare præve og tage den derfra også når i er gravide se om barnet bærer genet og derfra finde ud af hvad i vil??

Synes virkelig det er svært. Den lykke følelse jeg gik med om at PB er startet og vi forhåbentlig om ikke længe skal være forældre, er svækket. Jeg ønsker barn og med ham her. Og ønsker da vi bare skal gå i gang og så se hvor det føre os hen. men hold da op denne afstemning/debat sætter gang i noget inde i mig. Om det er skyld, tristhed, "had" eller hvad det er ved jeg ikke..

Frk-Lotusblomst skriver:

Nu er der så nogen der skriver at vi kunne få en donor istedet. osv osv. Ville du det? Altså lade din mand befrugte en rugemor??? Så barnet 100% ville blvie fri fra genet?

Jeg selv vil ikke fratage min kæreste at få hans eget barn. Vores barn sammen <3

Og vil i så som nogen foreslår få ægsorteret. Eller hvad det nu hed??

Eller vil i bare præve og tage den derfra også når i er gravide se om barnet bærer genet og derfra finde ud af hvad i vil??

Synes virkelig det er svært. Den lykke følelse jeg gik med om at PB er startet og vi forhåbentlig om ikke længe skal være forældre, er svækket. Jeg ønsker barn og med ham her. Og ønsker da vi bare skal gå i gang og så se hvor det føre os hen. men hold da op denne afstemning/debat sætter gang i noget inde i mig. Om det er skyld, tristhed, "had" eller hvad det er ved jeg ikke..

aldrig i livet om jeg ville lade min kæreste få et barn med en anden kvinde... dét er jeg nok for egoistisk til

hvis vi skal have nogen børn så skal det være helt vores egne, ville slet ikke kunne affinde mig med at kalde mig mor uden at have været den tur igennem som en graviditet er.. hvis du kan følge mig i det

og nej tror ikke vi skulle have vores æg sorteret, for da det er en knoglesygdom jeg har, er jeg ikke sikker på om man overhovedet kan se det så tidligt.

så tror vi ville være nødtil at tage det lidt som det kommer, og så må jeg tage valget den dag jeg ved om mit barn har samme sygdom som jeg

du er velkommen til at skrive en pb hvis du har nogen spørgsmål

jydeinden skriver:

aldrig i livet om jeg ville lade min kæreste få et barn med en anden kvinde... dét er jeg nok for egoistisk til

hvis vi skal have nogen børn så skal det være helt vores egne, ville slet ikke kunne affinde mig med at kalde mig mor uden at have været den tur igennem som en graviditet er.. hvis du kan følge mig i det

og nej tror ikke vi skulle have vores æg sorteret, for da det er en knoglesygdom jeg har, er jeg ikke sikker på om man overhovedet kan se det så tidligt.

så tror vi ville være nødtil at tage det lidt som det kommer, og så må jeg tage valget den dag jeg ved om mit barn har samme sygdom som jeg

du er velkommen til at skrive en pb hvis du har nogen spørgsmål

Det forstår jeg så udemærket. Ligesom jeg ikke vil have et barn med en anden mand (donor) når nu jeg har min egen elskede. <3 .

Så du er måske ligesom jeg. Tage chancen og hvis man kan se det, så tage den derfra..??

Jeg skriver lige PB.

Frk-Lotusblomst skriver:

Hej alle..

Ville i det?? Få en abort hvis forsteret bar et sygt gen. Eller hvordan man lige skal sige det?

I min kærestes familie (mors side) er der en leversygdom, min svigermor, hendes onkel og bror har fået ny lever og har været igennem en meget hård tid. De har det dog alle godt nu. Hendes bror har fornylig fået nyt hjerte og siger at forløbet med leveren er meget værre end at få et nyt hjerte.

Leveren stopper simpelthen med at fungere og man skal have en ny..
Det er 50/50 om min kæreste har det - han skal nu tjekkes da vi jo er i gang med PB. - Det er en sygdom der først viser sig omrkign 35-40 års alderen eller senere. Dog er der ingen sikkerhed for at hvis han ikke ahr det at barnet ikke får det. Det kan sagtens springe en generation over (svigermors mor havde det ikke).

Igår fandt min svgermor så ud af at vi var i gang med PB. - HOLD KÆFT HUN BLEV LYKKELIG. Nå men hun spurgte så om jeg var villig til at få en abort hvis forsteret/barnet i maven bar genet. Og så selvom det var langt henne i graviditeten man opdager det.

VILLE I KUNNE DET?????
Jeg svarede Ja. Men når jeg står i det, med maven, er jeg ikke så sikker på det blier ligeså nemt at sige jah. - Men blvier for svigermors og min kæreste skyld nødt til det. <3

Det er tilladt at svare anonymt.

 

Måske den ligger i forkert kategori, men da jeg selv er i den kategori, blev det blige der den lå.. Håber det er ok.

Puha den er svær
Jeg har selv stået i en lignende situation. Min mor har en genfejl, som øger risikoen for veneblodpropper. Jeg ville ikke testes for det, fordi det ville betyde at jeg skulle gå med trælse bekymringer!

Nu har jeg så fået en datter og til 8 ugers undersøgelsen sagde min læge så, at hun ville anbefale på det kraftigste, at jeg også blev testet.

Det blev jeg så og havde desværre også genet. Jeg har det dobbelt, hvor min mor kun har det halvt. Det betyder at jeg knaset hvad, vil føre det videre til mine børn

Det er en forfærdelig tanke, men altså mit liv er ikke mindre værdigt, fordi jeg har den fejl! Jeg kan måske bliver 100 år uden nogensinde at få en blodprop. Jeg kan også blive kørt ned i morgen!! Man må tage nogle chancer og jeg føler helt sikkert, at det stadig er forsvarligt for mig at få flere børn - det siger lægerne også!!

Lunae skriver:

Puha den er svær
Jeg har selv stået i en lignende situation. Min mor har en genfejl, som øger risikoen for veneblodpropper. Jeg ville ikke testes for det, fordi det ville betyde at jeg skulle gå med trælse bekymringer!

Nu har jeg så fået en datter og til 8 ugers undersøgelsen sagde min læge så, at hun ville anbefale på det kraftigste, at jeg også blev testet.

Det blev jeg så og havde desværre også genet. Jeg har det dobbelt, hvor min mor kun har det halvt. Det betyder at jeg knaset hvad, vil føre det videre til mine børn

Det er en forfærdelig tanke, men altså mit liv er ikke mindre værdigt, fordi jeg har den fejl! Jeg kan måske bliver 100 år uden nogensinde at få en blodprop. Jeg kan også blive kørt ned i morgen!! Man må tage nogle chancer og jeg føler helt sikkert, at det stadig er forsvarligt for mig at få flere børn - det siger lægerne også!!

Selvfølgelig er dit liv værdigt. På trods af sygdommen. Og din lilles liv er selvfølgelig også.
Inden svigermor fik besked om PB havde jeg ALDRIG haft den tanke at barnet skulle fjernes hvis det bar genet. Jah havde slet ikke i tankerne at det skulle tjekkes...

Nu synes jeg det fylder mit hovede alt for meget.

HVis du så blev gravid igen, ville du så få testet om barnet havde det? Og ville du denne gang igen sætte barnet i verden eller få det fjernet??

Som du siger, så kan man dø af sååå meget andet, der ikke er genbetinget.