Hvorfor er det et tabu?

ciepige skriver:

Halløj de damer! 

 

Jeg sad lige og tænkte lidt over, hvorfor det er, at det er sådan et tabu at være ung mor/far? Med ung mor/far mener jeg under 22-23 år. 

Hvorfor skulle der være forskel på mennekser, bare pga. alderen? Jeg ved da, at rigtig mange mennesker, inklusive mig selv, er meget mere moden i forhold til min alder! 

Hvad synes I? Skab lidt debat  

Jeg var 20 år da jeg blev graavid med min datter og 21 år da jeg fødte hende.

Med min søn var jeg 23 år.

Og nu her er jeg 26 år.

Der findes jo millioner af mennekser/kvinder der får børn på forskellige tidspunkter i hver deres liv.

Nogen unge er umodne og ikke klar og man græmmes over deres måde at håndtere tingene på, deres uvidenhed om selve livet osv.

Andre unge mennesker, som jeg selv, har taget det flot og altid fået ros. Min SP ville heller ikke sætte mig i "ungdomsmødregruppe", ford der syntes hun Hun anså mig som en almindelig gennemsnits mor og jeg røg derfor i mødregruppe med kvinder der var mellem 4 og 16 år ældre end jeg

Omvendt behøver man heller ikke være super mom, bare fordi man har rundet de 30. Man har måske livserfaring, har prøvet en masse ting i livet på de 10 år, men det er ikke en garenti.

Nogen af dem jeg har kendskab til der har fået børn når de har rundet de 30+, de er meget usikre på alt hvad de gør, de tænker ALT for meget over tingene og det gør dem usikre.

Men man modnes på forskellige tidspunkter i livet.

Og der vil altid være "unge" og "gamle" mødre og sådan er det bare.
Og det er jo det der er så fantastisk ved at alle er så forskellige, at man lærer noget nyt og kan give og tage på tværs af generationer

*Camilla 26+6

Jeg fik Isabella da jeg lige var fyldt 32 år 

Jeg ser det på ingen måde som tabu at være unge forældre, men jeg har hverken psykisk eller fysisk været klar til at få børn før nu  Jeg vil nok nærmere sige at det er omvendt - at det er tabu at få barn når man er over 30 

Jo, jeg har da haft nogle kærester igennem årene, men de var ikke far-potentiale for mig. Jeg har festet igennem, jeg har sat grænser af og jeg har i den grad haft rod i min økonomi i 20'erne - hvilket er fortid nu 

Først da jeg fyldte 30 fandt jeg sammen med min nuværende kæreste (igen) - og vi begyndte projekt baby!  Tidspunktet var perfekt for mig: orden i økonomien, fast job (hvor jeg har været ansat i 11 år) - og så fast kæreste 

Men dertil vil jeg sige, at man skal være klar til det - og det det omhandler. Hvis man er det som unge forældre, jamen så fint, intet problem her Go for it!

Som Kittygirl skriver, så har jeg også nogle få stykker der burde have ventet - bl.a. en 16-årig der fik sit første barn - og nu hænger i systemet. Hun dropper ud af hver en udd. for at starte på ny - og sådan har det kørt i snart 8 år 

SussieThyssen skriver:

Det skyldes jo nok, at når man bliver ældre, så indser man selv, hvis man var meget ung, da man fik den første, at man i virkeligheden ville have været en bedre mor/far, hvis man havde haft blot lidt flere år på bagen.
Sådan har jeg det da selv.

Jeg var 18 da jeg blev gravid med min den første, som jeg så mistede + nr 2 og 3, og jeg fik så min den ældste da jeg var 22.
I dag erkender jeg blankt, at hvis jeg havde ventet bare 4-5 år til jeg var over 25, så ville jeg have været en langt bedre mor.
Det handler IKKE om at man ikke har ansvarsfølelse, slet ikke og man elsker sin unge overalt, men man har mere ro og mere tid, når man lige er de år ældre.
Når man er helt ung, så har man så travlt med at leve sit eget liv, og derfor ikke har det samme focus på barnets liv, medens når man er lidt ældre, så lever man mere på barnets præmisser og ikke sine egne.

Da jeg var i begyndelsen af tyverne ville jeg flå hovedet af enhver der påstod det jeg siger nu, men...senere..ja der indså jeg, at det jeg siger nu og som andre har sagt før mig, er rigtigt.
NEJ man er IKKE en dårlig mor blot fordi man er meget ung, det vil jeg lige understrege med fede streger og i tykt sort, men man er en anden type mor.
Jeg tror flere piger herinde, der har prøvet begge dele, nok vil give mig ret.

Når jeg tænker tilbage, så var mit første barn noget der fulgte med, som en del af livet...en gave ja..og det største og mest vidunderlige mirakel, ja...men ikke desto mindre en selvfølgelighed.
Men de næste to, som jeg først fik, da jeg havde passeret de 30, de var det vigtigste, og ikke bare noget, der fulgte med.
Man kan sige det billedligt, at som helt ung, der den ældste traileren, der hængte på bilen, medens de to næste, der var bil og trailer væk, men var blevet byttet ud med en bus 

Kærligst
Sussie

Så godt skrevet og beskrevet. Det er præcis sådan jeg har det og også derfor at jeg først nu er klar til at få flere og først nu i princippet ville have haft den første, men vi var 2 om valget og jeg ahr nu en skøn og fantastisk datter på 5 år  Men hvor ville jeg dog for hendes skyld egentlig ønske at jeg havde ventet med at få hende til nu, hvor jeg er ældre, klogere og hviler mere i mig selv 

Frøken J. skriver:

 Super godt svar, og jeg tror du har helt ret. For rent biologisk set, er det jo faktisk bedst at få børn i start-tyverne eller lidt før. Men samfundet har bare bygget en masse normer ovenpå der gør, at man i dag "ikke bare lige får børn tidligt".

Dertil hjælper det jo nok ikke ligefrem sagen, at "De unge mødre" er blevet så populært, for flertallet af dem er ikke ligefrem de bedste repræsentanter for unge mødre.

Den med de unge mødre tror jeg du har helt ret i. Men come on det er jo åbenlyst at de ikke vælge dem med overskud og styr på det hele, for det sælger ikke. Nej vi kvinder vil meget hellere se noget hvor vi kan hæve os over andre, pege fingre og gøre nar! DET sælger!

I det hele taget synes jeg det er ærgeligt når tingene bliver delt op i de unge mødre og de gamle mødre - Er vi ikke bare allesammen mødre der i bund og grund har de samme håb, drømme og ønsker for vores børn. Så længe man giver sine børn det de har behov for så er jeg sku ligeglad med hvor gammel eller ung man er!

Jeg synes faktisk at tendensen er omvendt, at de meget unge har travlt med at hakke på de der er rundet 30 år, jeg har endda set en skrive at 25 år var SENT at få sit første barn Jeg blev selv uplanlagt gravid som 23årig og fødte da jeg var 24 og det synes jeg selv, var meget ungt! Ingen i min familie eller omgangskreds havde fået børn så tidligt. Havde du spurgt mig for 5 år siden, så skulle jeg ikke have børn før jeg var i hvert fald 30 år og havde oplevet en masse ting! Sådan skulle det ikke gå, nu er jeg mor til to i en alder af 27

jegfødte som 16 årige(blev 17 en måned efter)

jeg selv vil mene jeg er meget moden af min alder, har klaret det fint(; og er 100% alene, har aldrig haft kommunen inde over eller noget,

for mig er det ikke et tabu, ja jeg var side ung(; men min søn mangler intet og jeg har fået så meget ind i mit liv, føler ikke jeg har mistet noget,

jeg starter på uddannelse her den 2 august, og skal da nok også klare det(;

 

Halløj de damer! 

 

Jeg sad lige og tænkte lidt over, hvorfor det er, at det er sådan et tabu at være ung mor/far? Med ung mor/far mener jeg under 22-23 år. 

Hvorfor skulle der være forskel på mennekser, bare pga. alderen? Jeg ved da, at rigtig mange mennesker, inklusive mig selv, er meget mere moden i forhold til min alder! 

Hvad synes I? Skab lidt debat  

jeg var 25 da jeg fik min datter, men det var så også efter flere års forsøg. jeg var tidlig klar og synes på ingen måder man kan sige at man skal nå en vis alder for at få børn.

da jeg var 19 købte jeg hus, havde fast arbejde, fin økonomi osv., storken havde bare svært ved at finde vej.

jeg kender folk på 30 der er langt mindre modne end jeg var som 17-18 årig.

synes egentlig man burde lave et program der hed 'de gamle mødre' bare for at se om de er så meget bedre end unge mødre.

kender selv mange der synes det er ALT for tidligt at få børn før man er over de 25, de har måske ikke selv været klar i den alder?

mor 2010 skriver:

jeg var 25 da jeg fik min datter, men det var så også efter flere års forsøg. jeg var tidlig klar og synes på ingen måder man kan sige at man skal nå en vis alder for at få børn.

da jeg var 19 købte jeg hus, havde fast arbejde, fin økonomi osv., storken havde bare svært ved at finde vej.

jeg kender folk på 30 der er langt mindre modne end jeg var som 17-18 årig.

synes egentlig man burde lave et program der hed 'de gamle mødre' bare for at se om de er så meget bedre end unge mødre.

kender selv mange der synes det er ALT for tidligt at få børn før man er over de 25, de har måske ikke selv været klar i den alder?

Jeg forstår ikke hvorfor den der "Der er også mødre på 30 år, der er dårlige mødre" skal komme. Jeg forstår ikke at man skal slå hinanden i hovedet pga. alder. Den unge der kritiserer den ældre, er jo ikke et hak bedre selv! I øvrigt handler det ar blive mor ikke kun om man er moden men i høj grad også om hvornår man har lyst! Jeg kunne som andre 16 eller 19årige sagtens have varetaget et barn men lysten var det absolut ikke dengang! Det gjorde mig ikke mindre moden end de der var mødre. Mange unge mødre bliver ikke mere modne men mere ansvarsbeviste og det er ikke det samme. Jeg har kendt unge mødre som var umodne i deres væremåde men samtidig var ansvalige gode mødre.

132319 skriver:

Jeg forstår ikke hvorfor den der "Der er også mødre på 30 år, der er dårlige mødre" skal komme. Jeg forstår ikke at man skal slå hinanden i hovedet pga. alder. Den unge der kritiserer den ældre, er jo ikke et hak bedre selv! I øvrigt handler det ar blive mor ikke kun om man er moden men i høj grad også om hvornår man har lyst! Jeg kunne som andre 16 eller 19årige sagtens have varetaget et barn men lysten var det absolut ikke dengang! Det gjorde mig ikke mindre moden end de der var mødre. Mange unge mødre bliver ikke mere modne men mere ansvarsbeviste og det er ikke det samme. Jeg har kendt unge mødre som var umodne i deres væremåde men samtidig var ansvalige gode mødre.

det vil jeg da gerne undskylde, har formuleret mig forkert. er slet ikke for at vende den og sige at folk over 30 er dårlige mødre.

mener bare at nogen stadig ikke er modne til forældrerollen som 30 årig mens andre er som 18 årige, hvis det gir mening?
altså der er jo rigtig stor forskel fra person til person.

og når jeg skriver moden til barn mener jeg så også med det hele, altså at lysten også er der og man er ansvarsbevidst og det hele.

jeg havde lysten til det allerede som 19 årig og mener selv jeg ville kunne klare det ligeså godt dengang som jeg klarer det nu

Personligt er jeg bedøvende ligeglad med hvornår folk får deres unger bare de kan forsørge dem selv og behandle dem ordentligt.

Jeg havde da selv fået min den første for flere år siden hvis kæresten havde været med på den. Men er du sindssyg hvor er jeg glad, at vi ventede. Jeg er langt mere klar nu. På ALLE områder-økonomisk, uddannelsesmæssigt, forholdet til faderen er langt mere stabilt, boligforholdene er stabile og generelt så bliver det her barn født ind i en langt roligere familie, end det ville være blevet for 5-7 år siden