Hvorfor er det et tabu?

Jeg var 18 da jeg blev gravid med Silje og 19 da jeg fødte. Jeg var moden nok og voksede med mit ansvar, men kunne jeg have valgt om, så gjorde jeg det... Ikke fordi jeg ikke elsker min datter, men udelukkende pga. hendes far. Jeg kan jo håbe at de 12 dage jeg har hende af gangen er nok til at han ikke ødelægger hende, men jeg kan jo desværre ikke se ud i fremtiden. Men for hendes skyld, så skulle jeg have valgt en anden far eller også skulle hendes far være ligeglad og ikke ville have samvær med hende.

Jeg blev 19år her i maj, og har termin d. 15/8

Min kæreste er 23år.

Jeg føler på ingen måde at det er et tabu og være unge forældre.. Jeg har/går stadig i en mødregruppe for unge mødre. Og jeg synes vi alle sammen klare det super godt. Selvfølgelig er der mødre/fædre som ikke kan tage vare på et barn i den alder. Det er jo et kæmpe ansvar med utrolig mange følelser inkl. Og det er jo ikke altid lige til og overskue når tingene ikke går efter bogen. Kender også nogle som har fået fjernet deres barn fordi de simpelthen ikke kunne finde ud af det .. så min mening er at selvom man an være en fantastisk forældre som 15-16 årig synes jeg stadig man skal vente til omkring de 20 år..så kender man sig selv bedre. Jeg personligt var ikke klar som 17 årig, og måtte da også få en abort der. men blev mor for første gang lidt efter jeg blev 21 år.. og er nu blevet mor igen som 23 årig..

lisbeth2910 skriver:

Det er tiden der gør det! Idag er der mange der venter med at få børn til de er omkring 30 år - vi er blevet egoister der sætter os selv først og først skal forfølge en karriere, udleve vores drømme osv. ikke fordi det er dårligt! Jeg var selv 30 år da jeg fik min den første, men det var ikke selvvalgt, jeg kunne ikke blive gravid så det tog en hel del år inden det lykkedes!

Mine forældres generation der fik børn i 70'erne var det helt normalt at man var i starten af tyverne da man fik børn. Mine forældre var 21 og 22 år da de fik mig. Og alle forældrene i min klasse var samme alder. Der var man unormal hvis man var over 25 år da man fik børn. Min lillebror har f.eks altid synes at han havde oldgamle forældre selvom de kun var 24 og 25 år da de fik ham. Men de fleste børn i hans klasse var første barn og derfor var deres forældre også nogen år yngre end mine forældre.

Så jeg mener det er tiden/ændring i levemåde der gør det!

Men der er vel godt og skidt ved alt. Jeg er glad for at jeg fik lov til at udleve alt det jeg ville inden jeg fik børn, men omvendt så er jeg ked af at jeg bliver en meget gammel mormor engang. Det handler vel også meget om modenhed. Jeg kender 30 årige der bestemt ikke burde have fået børn, men omvendt så kender jeg 22 årige der er lige så gode forældre som alle andre!

ciepige skriver:

Halløj de damer! 

 

Jeg sad lige og tænkte lidt over, hvorfor det er, at det er sådan et tabu at være ung mor/far? Med ung mor/far mener jeg under 22-23 år. 

Hvorfor skulle der være forskel på mennekser, bare pga. alderen? Jeg ved da, at rigtig mange mennesker, inklusive mig selv, er meget mere moden i forhold til min alder! 

Hvad synes I? Skab lidt debat  

Syns bestemt ikke det er et tabu .. Fik Oscar da jeg var 20 og det var perfekt .. 

Tror det mange gange har noget at gøre med udd. Der er mange der ser ned på folk der ingen udd. har , men vælger og få børn trods det ..

Og dem der er 16 kan være bedre forældre end dem på 30 .. Man ser også forældre på eks. 30 år , der får fjernet deres børn fordi de ikke magter det og ikke kan passe det . 

Bare fordi man er ung mor , er ikke ensbetydende med man er en dårlig mor

Jeg fandt ud af, at jeg var gravid på min 18 års fødselsdag. Jeg er 19 år nu, og har Emma på 4 (snart 5) måneder .

Nogen mennesker bør ikke få børn, og det er ligemeget alder. Sørgeligt, men sandt. Nogen kan ikke sætte sig selv til side for en andens skyld, og det kræver det 100% at man gør når man får et barn.

Jeg havde meget nemmere ved at sætte mig selv til side i en alder af 19, end min søster havde da hun fik min nevø som 28 årig.

Hun havde i princippet levet for længe "alene" til at kunne omstille sig til ikke bare at kunne gøre som hun ville, så det at få et barn kom som et større chok for hende end det gjorde for mig. Jeg avr vant til at der var nogen der ville bestemme hvordan, hvornår og hvorfor jeg gjorde tingene, så det var ikke så stor en omvæltning at det nu var en lille bitte størrelse der gjorde det.

Jeg er glad for at jeg fik min datter da jeg gjorde, også selvom jeg fortryder valget af far, men så må jeg jo bare kompensere for det herhjemme

Havde det stået 100% til mig, så havde jeg først fået min den første nu, for der er da utrolig mange ting jeg gerne ville have oplevet inden jeg fik barn, men ser så bare det positive i at have fået hende tidligt, for så er jeg ikke mellem 80 og skinddø når hun flytter hjemmefra og så kan jeg nå tingene der

lisbeth2910 skriver:

Det er tiden der gør det! Idag er der mange der venter med at få børn til de er omkring 30 år - vi er blevet egoister der sætter os selv først og først skal forfølge en karriere, udleve vores drømme osv. ikke fordi det er dårligt! Jeg var selv 30 år da jeg fik min den første, men det var ikke selvvalgt, jeg kunne ikke blive gravid så det tog en hel del år inden det lykkedes!

Mine forældres generation der fik børn i 70'erne var det helt normalt at man var i starten af tyverne da man fik børn. Mine forældre var 21 og 22 år da de fik mig. Og alle forældrene i min klasse var samme alder. Der var man unormal hvis man var over 25 år da man fik børn. Min lillebror har f.eks altid synes at han havde oldgamle forældre selvom de kun var 24 og 25 år da de fik ham. Men de fleste børn i hans klasse var første barn og derfor var deres forældre også nogen år yngre end mine forældre.

Så jeg mener det er tiden/ændring i levemåde der gør det!

Men der er vel godt og skidt ved alt. Jeg er glad for at jeg fik lov til at udleve alt det jeg ville inden jeg fik børn, men omvendt så er jeg ked af at jeg bliver en meget gammel mormor engang. Det handler vel også meget om modenhed. Jeg kender 30 årige der bestemt ikke burde have fået børn, men omvendt så kender jeg 22 årige der er lige så gode forældre som alle andre!

 Super godt svar, og jeg tror du har helt ret. For rent biologisk set, er det jo faktisk bedst at få børn i start-tyverne eller lidt før. Men samfundet har bare bygget en masse normer ovenpå der gør, at man i dag "ikke bare lige får børn tidligt".

Dertil hjælper det jo nok ikke ligefrem sagen, at "De unge mødre" er blevet så populært, for flertallet af dem er ikke ligefrem de bedste repræsentanter for unge mødre.

Jeg har lige testet positiv i dag, så var lige på apoteket for at købe endnu en test, bare for en sikkerheds skyld. Det var som om ham jeg blev ekspederet af blev helt flov, ved ikke om det var pga. min unge alder, men tænker bare, at hvis det var en moden ældre kvinde, så ville han måske ikke have været lige så forfjamsket.. 

Jeg var lige blevet 18 da jeg blev gravid med min store datter og fødte hende jo så 3 måneder inden jeg blev 19 år..

Min lille datter blev jeg gravid med da jeg var 20 og fødte hende da jeg var 21 år.