Kønsscanning og rigtig ked af det

Nessie skriver:

Fordi vi er nogen der har svært ved at få børn, som bliver stødt på manchetterne.
Vi ville give vores højre arm for at få et barn, uanset køn, og bliver temmelig provokerede af, at nogle ligefrem bliver kede af det når det ikke var det ønskede køn, for barnet er vel et ønskebarn uanset hvad?

Jeg forstår godt at man kan blive en smule skuffet, hvis det ikke var hvad man forventede eller ønskede, men jeg forstår ikke at man bliver så trist, og ligefrem kan græde i skuffelse over det.

Det er jo ikke kønnet der definerer kærligheden til barnet, det er vel hele essensen af drømmen om et barn, der gør at man elsker det, fra det ligger i maven?

Alle reagerer jo forskelligt - jeg ville nok ikke ligefrem græde, men jeg ville stadig have været ked af hvis det havde været en pige, for jeg ØNSKEDE drenge begge gange. Men det betyder jo ikke at man ikke vil elske det barn der kommer selvom det har et andet køn end man håbede

Men hvorfor skal man tage hensyn til andres situation HELE tiden??? Hvorfor er det ikke ok for de der ikke har problemer med at blive gravide at ØNSKE et bestemt køn? Du har vel også nogle ønsker for din fremtid/familie eller dig selv som andre ikke har mulighed for at få... Hvorfor skulle du ikke have lov til at ønske det og endda sige det højt? - også herinde! 

Nessie skriver:

Fordi vi er nogen der har svært ved at få børn, som bliver stødt på manchetterne.
Vi ville give vores højre arm for at få et barn, uanset køn, og bliver temmelig provokerede af, at nogle ligefrem bliver kede af det når det ikke var det ønskede køn, for barnet er vel et ønskebarn uanset hvad?

Jeg forstår godt at man kan blive en smule skuffet, hvis det ikke var hvad man forventede eller ønskede, men jeg forstår ikke at man bliver så trist, og ligefrem kan græde i skuffelse over det.

Det er jo ikke kønnet der definerer kærligheden til barnet, det er vel hele essensen af drømmen om et barn, der gør at man elsker det, fra det ligger i maven?

Du har helt ret i det ikke er kønnet der afgøre ens kærlighed til barnet.. Men se det fra TS side! Dette er muligvis hendes sidste barn, og ønsket om at få lov til at blive velsignet med en pige har været så stort og når det så ikke skulle blive denne gang, forstår jeg sku godt hun er ked af det!

Synes det er fint nok i har jeres meninger og holdninger, men er der grund til at sparke til en der allerede føler hun ligger ned? Kunne forstå jeres ' sure opstød' hvis hun havde valgt at bruge abort som prævention, men helt ærligt? Hun siger jo selv hun godt ved det er 'forkert' at føle som hun gør, og at kærligheden helt sikkert er der og uden tvivl vil hun elske sin lille bebse, med eller uden tissemand.. Hun har jo brug for at få sine følelser ud og høre at det ikke er hende der er gal på den, men at der faktis er flere i den store verden der har følt det samme..

Jeg blev da selv lidt skuffet da vi fik af vide vi skulle have en pige, fordi jeg så gerne ville have en dreng, men uanset hvad elsker jeg mit barn mere end noget andet..

Ja undskyld jeg kommer med mit sure opstød til dig og jer andre, men synes nu ikke i er helt fair!

Stor krammer til dig TS!

DAs mor skriver:

Alle reagerer jo forskelligt - jeg ville nok ikke ligefrem græde, men jeg ville stadig have været ked af hvis det havde været en pige, for jeg ØNSKEDE drenge begge gange. Men det betyder jo ikke at man ikke vil elske det barn der kommer selvom det har et andet køn end man håbede

Men hvorfor skal man tage hensyn til andres situation HELE tiden??? Hvorfor er det ikke ok for de der ikke har problemer med at blive gravide at ØNSKE et bestemt køn? Du har vel også nogle ønsker for din fremtid/familie eller dig selv som andre ikke har mulighed for at få... Hvorfor skulle du ikke have lov til at ønske det og endda sige det højt? - også herinde! 

Jeg har heller ikke sagt at jeg ikke kunne ønske et bestemt køn, det jeg ikke forstår er at man kan blive så ked af det, at man ligefrem begynder at græde, for jeg går ud fra at de fleste børn er kærlighedsbørn uanset køn.

Der skal ikke tages hensyn hele tiden, men jeg synes det er ok, at vi ikke alle forstår hinanden, og jeg er bare kommet med mit synspunkt, og forklaret at jeg godt kan føle mig en smule provokeret af sådan en udmelding

Charlotte89 skriver:

Jeg synes altså, at du bare skal være glad for at det er et sund og rask barn, og at du kan få børn! Tænk lige på alle dem der ikke kan få børn!

 

//Charlotte

Mileva skriver:

Du har helt ret i det ikke er kønnet der afgøre ens kærlighed til barnet.. Men se det fra TS side! Dette er muligvis hendes sidste barn, og ønsket om at få lov til at blive velsignet med en pige har været så stort og når det så ikke skulle blive denne gang, forstår jeg sku godt hun er ked af det!

Synes det er fint nok i har jeres meninger og holdninger, men er der grund til at sparke til en der allerede føler hun ligger ned? Kunne forstå jeres ' sure opstød' hvis hun havde valgt at bruge abort som prævention, men helt ærligt? Hun siger jo selv hun godt ved det er 'forkert' at føle som hun gør, og at kærligheden helt sikkert er der og uden tvivl vil hun elske sin lille bebse, med eller uden tissemand.. Hun har jo brug for at få sine følelser ud og høre at det ikke er hende der er gal på den, men at der faktis er flere i den store verden der har følt det samme..

Jeg blev da selv lidt skuffet da vi fik af vide vi skulle have en pige, fordi jeg så gerne ville have en dreng, men uanset hvad elsker jeg mit barn mere end noget andet..

Ja undskyld jeg kommer med mit sure opstød til dig og jer andre, men synes nu ikke i er helt fair!

Stor krammer til dig TS!

Jeg skrev kun mine synspunkter, og jeg er ikke i tvivl om, at de piger der er herinde, som er blevet skuffet over kønnet, allerede elsker deres barn, dreng eller pige.

Det jeg siger er, at jeg ikke forstår at man kan blive så skuffet at man ligefrem græder over det, for det er jo stadig et kærlighedsbarn.

Men jeg synes det er dejligt, at folk tør fortælle hvordan de har det, og jeg kan sagtens forstå hvis man bliver en smule skuffet, men altså ikke at man bliver så trist at man græder.

Det er ikke forkert at føle som man gør, men jeg synes nu at det er lidt synd for det ufødte barn

Anonym skriver:

Du ønskede dig måske en dreng?

Jeg ønskede mig en pige brændene og det er så en dreng.

Ja et sundt og raskt barn er da det vigtigste men jeg kan bare ikke lægge den her følelse af nærmest sorg fra mig...er rigtig trist.

Har i forvejen en dreng og vil ikke have flere børn  og nu er det endnu en dreng

Tillykke med din graviditet, og din lille dreng i maven. Vi ved jo alle godt at du bare lige skal komme dig over "chokket", og vil elske den lille ny lige så højt som hans storebror

Fordi vi er nogen der har svært ved at få børn, som bliver stødt på manchetterne.
Vi ville give vores højre arm for at få et barn, uanset køn, og bliver temmelig provokerede af, at nogle ligefrem bliver kede af det når det ikke var det ønskede køn, for barnet er vel et ønskebarn uanset hvad?

Jeg forstår godt at man kan blive en smule skuffet, hvis det ikke var hvad man forventede eller ønskede, men jeg forstår ikke at man bliver så trist, og ligefrem kan græde i skuffelse over det.

Det er jo ikke kønnet der definerer kærligheden til barnet, det er vel hele essensen af drømmen om et barn, der gør at man elsker det, fra det ligger i maven?

 Jeg er ikke lige så diplomatisk som dig... Så jeg...  God forklaring!!!

Det er jo det gode ved at komme til kønsscanning - så har du hele graviditeten til at acceptere det der kommer ud

Har ikke selv prøvet at blive skuffet - har altid sagt at jeg ville have en dreng først - og det fik jeg - og da vi så ventede numemr to håbede jeg på en pige så man kunne "prøve en af begge" og det fik jeg - ved ikke om jeg var blevet skuffet hvis det var en dreng... synes jo det er fantastisk at være mor til en dreng, så at være mor til to drenge må jo bare være dobbelt så fantastisk... meeeen... synes nu også det er skønt at jeg har fået min lille smukke pige

Op med humøret - når først baby kommer til verden er jeg sikker på at du er bedøvend eligeglad med hvad køn det er

Anonym skriver:

Vi har været til kønsscanning og jeg blev bare så ked af resultatet

Har det rigtig skidt med det for jeg føler mig dybt utaknemmelig men kan stadig ikke ryste tristheden af mig.

Det skulle være mit det sidste barn og havde et kraftigt ønske om kønnet men sådan skulle det bare ikke være og nu skærer det i mit hjerte selvom jeg ved det er dybt forkasteligt at jeg føler sådan.

Nogen andre herinde som har prøvet at være igennem det samme som mig som kan give nogle opmuntrende ord med på vejen?

Åååååååh du kære !!!

Hvor er det bare tarveligt for dig, at du skal stå med disse følelser.

Hvorom alting er, skal du IKKE føle skyld, skam eller andet negativt! - Forlig dig med din reaktion...... Jeg LOVER dig, at du nok skal komme til at ELSKE og glæde dig over din dreng !!!

MANGE tanker og kram

Kæmpe krammer til dig, et sted burde man jo bare være lykkelig for at kunne få barn og det er sundt og rask, men det fjerner jo ikke ønsket om et køn alligvel, Selv synes jeg det kunne være sjovt med en pige næste gang, men vil blive lige så glad for en dreng igen. Måske derfor jeg synes det både kan være godt og ondt med de kønsscanninger, for tror ikke man bliver skuffet når amn får en skøn lille nøfødt op til sig uanset hvad køn det er