Kønsscanning og rigtig ked af det

Camulla skriver:

Jeg har en dreng og venter nu nr. 2 til januar og håber inderligt, at det er en pige, men er det en dreng mere, bliver jeg også rigtig glad for det. Det er vel bare bonus at få en af hvert køn? Og alle ved jo, at der er størst chance for at få børn af samme køn desværre...

Synes du skulle prøve at sætte tingene lidt i perspektiv. Måske det kunne hjælpe? Jeg har f.eks. en god veninde som fødte en dødfødt, prøvede derefter at blive gravid i 2 år ca., fik så en velskabt pige og venter nu endnu en pige, hvis hjerte ikke er som det skal være. Jeg har også gået i klasse med en som fødste døde børn 3 gange (!!!) så at få 2 drenge (forhåbentligt raske) er vel ikke så slemt, hvis man sammenligner med andre skæbner?? Kan bare så mange ulykkelige historier, så synes man skal være glad for det køn man får

Men håber du får det bedste ud af det trods alt  

Ja det sætter tingene i perspektiv, også derfor jeg skammer mig over at føle som jeg gør.

Men når man har de følelser så kan man jo ikke bare slukke for dem selvom man ved man ikke burde føle sådan

Årrrh, det er aldrig rart at blive skuffet og slet ik når det er noget man brændende har ønsket sig 

Jeg var til kønsscanning i torsdags og havde håbet inderligt på en pige, men det var en lille tap der kom frem på skræmen.. Jeg reagerede "blot" ved at grine og blev heldigvis ikke så ked af det.. Lige i det sekund hun sagde kønnet blev jeg faktisk ligeglad med om det var en dreng eller pige

Og nu nogle dage efter kan jeg da godt mærke skuffelsen, men er sikker på at det lille menneske jeg har i min krop nok skal blive fantastisk uanset hvad.. Hvilket jeg er sikker på at dit også blir

Men ja, det må selvfølgelig være en anden grad af skuffelse når det er ens sidste barn og man havde et brændende ønske.. Sender dig en masseog husk at det er tilladt at føle alle slags følelser, selvom det vigtigste er at baby er sund og rask.

Smilo skriver:

Årrrh, det er aldrig rart at blive skuffet og slet ik når det er noget man brændende har ønsket sig 

Jeg var til kønsscanning i torsdags og havde håbet inderligt på en pige, men det var en lille tap der kom frem på skræmen.. Jeg reagerede "blot" ved at grine og blev heldigvis ikke så ked af det.. Lige i det sekund hun sagde kønnet blev jeg faktisk ligeglad med om det var en dreng eller pige

Og nu nogle dage efter kan jeg da godt mærke skuffelsen, men er sikker på at det lille menneske jeg har i min krop nok skal blive fantastisk uanset hvad.. Hvilket jeg er sikker på at dit også blir

Men ja, det må selvfølgelig være en anden grad af skuffelse når det er ens sidste barn og man havde et brændende ønske.. Sender dig en masseog husk at det er tilladt at føle alle slags følelser, selvom det vigtigste er at baby er sund og rask.

Tak for  Det hjælper at høre fra andre som kan forstå en og også at læse om hvordan i reagerer

Bare det at den lille vokser inden i en gør at man elsker han eller hun og tror helt sikkert på at når vi ser babyen i virkeligheden at vi alle vil elske dem af hele vores hjerter

Så skal jeg bare lige komme mig over chokket..

Anonym skriver:

Vi har været til kønsscanning og jeg blev bare så ked af resultatet

Har det rigtig skidt med det for jeg føler mig dybt utaknemmelig men kan stadig ikke ryste tristheden af mig.

Det skulle være mit det sidste barn og havde et kraftigt ønske om kønnet men sådan skulle det bare ikke være og nu skærer det i mit hjerte selvom jeg ved det er dybt forkasteligt at jeg føler sådan.

Nogen andre herinde som har prøvet at være igennem det samme som mig som kan give nogle opmuntrende ord med på vejen?

Jeg synes altså, at du bare skal være glad for at det er et sund og rask barn, og at du kan få børn! Tænk lige på alle dem der ikke kan få børn!

//Charlotte

Anonym skriver:

Tak for svaret og håber virkelig du har ret.

Kan slet ikke forstå jeg reagerer på den måde her...Igår aftes var jeg rigtig langt nede og sagde endda til kæresten at hvis jeg havde vidst det er en dreng så ville jeg ikke have gået alt det med slem graviditets kvalme igennem...tanken om det måske var ønske pige har holdt mig oppe

Hvis du ikke kan forlige dig med tanken mens du er gravid, så er jeg 100 % sikker på at alt ændre sig når du har bettemanden i armene og så vil du være glad for at have gået alt det igennem - også selvom det ikke er en pige

Charlotte89 skriver:

Jeg synes altså, at du bare skal være glad for at det er et sund og rask barn, og at du kan få børn! Tænk lige på alle dem der ikke kan få børn!

 

//Charlotte

Jo tak det ved jeg da sandeligt godt at jeg skal

Charlotte89 skriver:

Jeg synes altså, at du bare skal være glad for at det er et sund og rask barn, og at du kan få børn! Tænk lige på alle dem der ikke kan få børn!

 

//Charlotte

Hvorfor skal dén der altid komme!?!

DAs mor skriver:

Hvorfor skal dén der altid komme!?!

Fordi at JEG synes, at det er en forfærdelig tanke at have, når der er så mange der ikke kan få børn. Så synes jeg, at man skal være taknemlig for det barn man får uanset køn!

//Charlotte

DAs mor skriver:

Hvorfor skal dén der altid komme!?!

Ja det tænkte jeg også lige

Altså kan da godt forstå det må virke utaknemmeligt i nogen øjne men følelser kan man jo ikke bare sådan lige ligge låg på og så må det da være bedre at komme ud med følelserne og støtte sig op af andre som har oplevet noget a la en selv

Charlotte89 skriver:

Fordi at JEG synes, at det er en forfærdelig tanke at have, når der er så mange der ikke kan få børn. Så synes jeg, at man skal være taknemlig for det barn man får uanset køn!

 

//Charlotte

Så synes jeg da du skulle oprette en tråd om det i stedet for at skrive det her, når det ikke er det der bliver spurgt om.

Bare fordi nogle ikke har "muligheden" for at ønske eller træffe et valg - skal andre så ikke have lov!?