Kønsscanning og rigtig ked af det

Anonym skriver:

Du ønskede dig måske en dreng?

Jeg ønskede mig en pige brændene og det er så en dreng.

Ja et sundt og raskt barn er da det vigtigste men jeg kan bare ikke lægge den her følelse af nærmest sorg fra mig...er rigtig trist.

Har i forvejen en dreng og vil ikke have flere børn  og nu er det endnu en dreng

Jeg ønskede mig brændende en søn. Altså VIRKELIG meget.. Og har altid elsket små drengebørn

Ja - selvom folk sagde til mig at det er vigtigst at de er raske, så er det bare ikke sådan man tænker, og det er virkelig svært at overbevise sig selv om det.

Men er begyndt at acceptere det - kan jo ikke ændre det
Og vi har som sagt shoppet som gale, men det er stadig svært, og det vil det nok være et stykke tid endnu.. Desværre - det er ikke helt fair overfor min datter - men hun er meget velkommen nu

MorTilJanuar skriver:

Ååååh hvor forstår jeg dig bare 100 % 

Vi kender ikke kønnet endnu men skal vide det så snart det er muligt, nu skal vi dog lige igennem NF først som jeg frygter som ild i helved 

Men jeg har hele tiden vidste at fik jeg besked om en dreng ville jeg blive helt utrolig ked af det, også fordi at alle fra da vi gjorde det officielt i 5+3 har sagt det blev en pige.. Så jeg har "psyket" mig selv til at gå og tro det er en dreng, og det hjælper faktisk lidt.. Det føles stadigvæk ikke fedt at gå og sige det bliver en dreng men føles efterhånden bedre og bedre 

Jeg er sikker på at du nok skal ende mig at være rigtig rigtig glad for endnu en lille velskabt dreng 

Ja det er nemlig det med omgivelser for her sagde alle også at det nok skulle være en lille fin pige og håbede virkelig på det

Da hun så inde ved scanningen sagde "neeeej, se en lille tissemand" brød jeg bare sammen men måtte holde humøret oppe for min kærestes skyld da han også blev ked af det.

Idag har han dog accepteret det mere end mig og siger vi nok skal blive lykkelige med bebsen

Hvor er jeg dog glad for at læse om andre som har oplevet det samme som mig, det hjælper mig virkelig

Anonym skriver:

Ja det er nemlig det med omgivelser for her sagde alle også at det nok skulle være en lille fin pige og håbede virkelig på det

Da hun så inde ved scanningen sagde "neeeej, se en lille tissemand" brød jeg bare sammen men måtte holde humøret oppe for min kærestes skyld da han også blev ked af det.

Idag har han dog accepteret det mere end mig og siger vi nok skal blive lykkelige med bebsen

Hvor er jeg dog glad for at læse om andre som har oplevet det samme som mig, det hjælper mig virkelig

Det er helt helt helt normalt at gennemgå det du gør... så du skal slet ikke have dårlig samvittighed som du nævnte tidligere i tråden ...

Er sikker på at du nok skal blive super lykkelig og glad for at få en dreng, det handler om at finde ALLE fordele ved en dreng og "dyrke" dem hvis du forstår mig 

Anonym skriver:

Ja tror du har ret for mine omgivelser mener alle jeg bare skal være lykkelig for at babyen er sund og rask og det er jeg så sandelig også  Men føler mig stadig så trist indeni...

Synes det er synd for babyen at han ikke er ligeså ønske som min første søn, han var nemlig et rigtig ønske barn fra start til idag

Jeg burde skamme mig

Næ, du burde give dig selv lov at sørge over "tabet" af en potientielle datter - når nu du ikke ønsker flere børn. Det ER en sorg og et tab, og det er hverken godt for dig eller baby at du slår dig selv i hovedet med dine - i min verden- helt naturlige tanker og følelser... Når du har haft tid til at være ked og sørge, begynder du sikkert at glæde dig til at få en søn mere alligevel... Jeg har stadig dage hvor jeg er lidt trist, men håber og tror på at når min dreng er kommet ud og jeg får lov at lære ham rigtigt at kende - så ville jeg ikke bytte ham alligevel :0)

MorTilJanuar skriver:

Det er helt helt helt normalt at gennemgå det du gør... så du skal slet ikke have dårlig samvittighed som du nævnte tidligere i tråden ...

Er sikker på at du nok skal blive super lykkelig og glad for at få en dreng, det handler om at finde ALLE fordele ved en dreng og "dyrke" dem hvis du forstår mig 

Ja jeg forstår dig og tusinde tak for de opmuntrende ord

Håber og tror på jeg nok skal blive glad for resultatet og begynde at glæde mig til at se ham...

Tak til jer alle for svar, det hjælper virkelig at få det ud for prøvede at snakke med min mor om det og hun kunne jo ikke sige så meget andet at jeg skal være lykkelig for han er sund og rask

Jeg har en dreng og venter nu nr. 2 til januar og håber inderligt, at det er en pige, men er det en dreng mere, bliver jeg også rigtig glad for det. Det er vel bare bonus at få en af hvert køn? Og alle ved jo, at der er størst chance for at få børn af samme køn desværre...

Synes du skulle prøve at sætte tingene lidt i perspektiv. Måske det kunne hjælpe? Jeg har f.eks. en god veninde som fødte en dødfødt, prøvede derefter at blive gravid i 2 år ca., fik så en velskabt pige og venter nu endnu en pige, hvis hjerte ikke er som det skal være. Jeg har også gået i klasse med en som fødste døde børn 3 gange (!!!) så at få 2 drenge (forhåbentligt raske) er vel ikke så slemt, hvis man sammenligner med andre skæbner?? Kan bare så mange ulykkelige historier, så synes man skal være glad for det køn man får

Men håber du får det bedste ud af det trods alt  

Jeg har ikke prøvet det, men er sikker på jeg havde reageret ligesådan hvis Adam havde været en pige... Jeg har altid kun ønsket mig drenge!

Det betyder jo ikke at man ikke vil elske den lille nye! Men synes helt sikkert man skal have lov at ærgre sig/være ked af det ikke blev det man ønskede mest

 

Kender det. Jeg ville så gerne ha en pige til men det er en dreng. Men elsker lillebror i maven efter jeg havde slugt kamelen.

Jeg forstår dig godt, jeg ønskede en pige og det får jeg så jeg føler mig yderst heldig da jeg ikke ønskede en dreng, men jeg er SIKKER på at når man vænner sig til tanken igennem nogle dage, måske uger så bliver du glad for den sparkende trold du har i maven 

Holbæktrunten skriver:

Næ, du burde give dig selv lov at sørge over "tabet" af en potientielle datter - når nu du ikke ønsker flere børn. Det ER en sorg og et tab, og det er hverken godt for dig eller baby at du slår dig selv i hovedet med dine - i min verden- helt naturlige tanker og følelser... Når du har haft tid til at være ked og sørge, begynder du sikkert at glæde dig til at få en søn mere alligevel... Jeg har stadig dage hvor jeg er lidt trist, men håber og tror på at når min dreng er kommet ud og jeg får lov at lære ham rigtigt at kende - så ville jeg ikke bytte ham alligevel :0)

Ja tror du har ret, at jeg måske bare skal lade mig selv være ked af i et stykke tid indtil jeg har fået det ud af kroppen

Når vi så får vores dejlige små babyer ud så elsker vi dem jo helt sikkert ubetinget alligevel, man kan jo ikke andet når det kommer til stykket