Kønsscanning og rigtig ked af det

lucas<3 skriver:

hej ..

 

da vi var til kønsskanning og fik afvide det var en dreng, blev jeg meget ked/skuffet for jeg havde troet at det var en pige,. så jeg gik i nogle uger og var ked a det.. men det gik hurtig over igen. da jeg så så ham igen i uge 28 til 3d skanning, blev jeg bare mere glad for ham. og da han så kom til verden var jeg smadder glad..  jeg ved til næste gang jeg skal ha en at jeg ikke skal være skuffet hvis jeg ikke får det jeg vel ha.  om det så er en pige eller dreng betyder ikk noget. men en pige er da velkommen næste gang,..  

håber du er blevet glad afligevel over kønnet...

Tak for dit svar, det betyder meget at høre om andres oplevelser

Anonym skriver:

Vi har været til kønsscanning og jeg blev bare så ked af resultatet

Har det rigtig skidt med det for jeg føler mig dybt utaknemmelig men kan stadig ikke ryste tristheden af mig.

Det skulle være mit det sidste barn og havde et kraftigt ønske om kønnet men sådan skulle det bare ikke være og nu skærer det i mit hjerte selvom jeg ved det er dybt forkasteligt at jeg føler sådan.

Nogen andre herinde som har prøvet at være igennem det samme som mig som kan give nogle opmuntrende ord med på vejen?

Selvom jeg aldrig har prøvet noget lign, og måske heller ikke rigtig forstår at man kan have de følelser.. Så respekterer jeg det 100%.. Jeg havde intet ønske om et bestemt køn (nogle af gangene), men har altid forestillet mig selv som en drenge-mor.. Nå, men da jeg blev gravid 2 gang, og mistede i 14 uge, der ændrede det alt for mig.. (lidt lige som en anden skrev).. Jeg tænker måske også som det første, ved de her debatter, "vær blot glad og taknemmelig over at det er et raskt barn"., men jeg siger det aldrig højt, da jeg respekterer at ikke alle er ens... og SELVFlGELIG har man ikke kontrol over sine følelser.. Er sikker på at du kommer til at elske din anden lille søn, lige så højt som din første, når først du får ham op i dine arme Men en pige skal være mindst lige så velkommen

Krussedulle skriver:



Selvom jeg aldrig har prøvet noget lign, og måske heller ikke rigtig forstår at man kan have de følelser.. Så respekterer jeg det 100%.. Jeg havde intet ønske om et bestemt køn (nogle af gangene), men har altid forestillet mig selv som en drenge-mor.. Nå, men da jeg blev gravid 2 gang, og mistede i 14 uge, der ændrede det alt for mig.. (lidt lige som en anden skrev).. Jeg tænker måske også som det første, ved de her debatter, "vær blot glad og taknemmelig over at det er et raskt barn"., men jeg siger det aldrig højt, da jeg respekterer at ikke alle er ens... og SELVFlGELIG har man ikke kontrol over sine følelser.. Er sikker på at du kommer til at elske din anden lille søn, lige så højt som din første, når først du får ham op i dine arme Men en pige skal være mindst lige så velkommen

Okay, flot!!! Der mangler lige det halve af mit indlæg.. Håber du fangede essensen af det jeg mente

Krussedulle skriver:

Okay, flot!!! Der mangler lige det halve af mit indlæg.. Håber du fangede essensen af det jeg mente

Det gjorde jeg ihvertfald og påskønner dit indlæg meget

Jeg kan sagtens se hvordan tingene forandrer sig hvis man har oplevet at miste en baby og det tænker jeg også meget over, nok derfor jeg har følt mig utaknemmelig.

Den tråd her, og det faktum at det faktisk hjælpe at dele sine følelser og få tilbage fra andre, har gjort at jeg har forenet mig med tanken om at jeg skal have en dreng til. Han er yderst velkommen nu.  

 

Ja det er nemlig det med omgivelser for her sagde alle også at det nok skulle være en lille fin pige og håbede virkelig på det

Da hun så inde ved scanningen sagde "neeeej, se en lille tissemand" brød jeg bare sammen men måtte holde humøret oppe for min kærestes skyld da han også blev ked af det.

Idag har han dog accepteret det mere end mig og siger vi nok skal blive lykkelige med bebsen

Hvor er jeg dog glad for at læse om andre som har oplevet det samme som mig, det hjælper mig virkelig

Jeg kan godt forstå dig.

 Anden gang jeg var gravid var jeg helt sikker på det var endnu en pige, og var derfor ikke forberedt på at se en tissemand. Jeg blev dog ikke ked af det, men var bare i chok da JM sagde, det er 100% en dreng.

Jeg skulle have et par uger til at vænne mig til tanken.

Nu når han er her, kan jeg slet ikke forstå at jeg ville have at han skulle være en pige. Er så overlykkelig at han er som han er, for han er en dejlig dreng. 

 Er helt sikker på at du vil være ligeså lykkelig når du får dit barn i dine arme 

Nessie skriver:

Jeg reagerede egentlig også mest, fordi jeg syntes du var lidt hård ved hende den anden der skrev. havde egentlig ikke tænkt mig at skrive i denne tråd, men bare undres i mit stille sind.

Og det er jo en debat, så vi må vel alle komme med vores synspunkter

Synes nu ikke det var "hårdt" at spørge hvorfor den altid skal komme, den kommentar, men ligesmeget...

FruRafn skriver:

Fordi det er sandt! Jeg sad med samme tanke da jeg læste tråden. Nogle af os skal pumpe os med hormoner, have suget æg ud, sat dem op igen, hvor der så er 20% chance for at der overhovedet kommer en baby ud af det. Og så bekymrer I jer om hvorvidt det er 'det rigtige' køn I får? Alle børn er da en gave....

Bare fordi noget er sandt betyder det jo ikke at man absolut skal sige det højt - indimellem er det fint bare at lade det passere. Hvorfor springer "I" ikke bare sådan en tråd over hvis det sårer jer sådan - synes da overskriften er temmeligt sigende...

Beklager - men det er sgu en af mine kæpheste herinde! Er virkeligt træt at at "vi andre" ikke må sige noget som helst som bare er i nærheden af noget planlægning, "når I er så mange der ikke bare sådan selv kan"! Hverken TS eller jeg siger jo at vi ikke ville have barnet hvis det er/var et andet køn end det vi ønskede - men dét var tilfældet var der da klart noget galt

Du synes måske det lyder hårdt, men jeg synes godt nok det er meget egoistisk at sige at andre ikke må have en bestemt følelse!

Og så bare lige for god ordens skyld: jeg FØLER med jer alle der må igennem behandling! Det må være forfærdeligt at skulle igennem så meget for at få sit ønskebarn, men I må altså også forstå at vi andre måske render rundt med nogle helt andre tanker end I gør, fordi vi ikke har de samme problemer

DAs mor skriver:

Bare fordi noget er sandt betyder det jo ikke at man absolut skal sige det højt - indimellem er det fint bare at lade det passere. Hvorfor springer "I" ikke bare sådan en tråd over hvis det sårer jer sådan - synes da overskriften er temmeligt sigende...

Beklager - men det er sgu en af mine kæpheste herinde! Er virkeligt træt at at "vi andre" ikke må sige noget som helst som bare er i nærheden af noget planlægning, "når I er så mange der ikke bare sådan selv kan"! Hverken TS eller jeg siger jo at vi ikke ville have barnet hvis det er/var et andet køn end det vi ønskede - men dét var tilfældet var der da klart noget galt

Du synes måske det lyder hårdt, men jeg synes godt nok det er meget egoistisk at sige at andre ikke må have en bestemt følelse!

Og så bare lige for god ordens skyld: jeg FØLER med jer alle der må igennem behandling! Det må være forfærdeligt at skulle igennem så meget for at få sit ønskebarn, men I må altså også forstå at vi andre måske render rundt med nogle helt andre tanker end I gør, fordi vi ikke har de samme problemer

Til det sidste afsnit i dit indlæg!!

Må vi så heller ikke strutte med maverne når vi er gravide, skal vi gemme os langt væk og først komme frem npr vi er færdige med at føde??

Nej vel, alle mennesker har forskellige ting i livet de døjer med og man må tage det sure med det søde.

Sådan er livet, det er ikke det samme for nogen mennesker overhovedet!!

*Camilla 26+6

chael skriver:

Til det sidste afsnit i dit indlæg!!

Må vi så heller ikke strutte med maverne når vi er gravide, skal vi gemme os langt væk og først komme frem npr vi er færdige med at føde??

Nej vel, alle mennesker har forskellige ting i livet de døjer med og man må tage det sure med det søde.

Sådan er livet, det er ikke det samme for nogen mennesker overhovedet!!

*Camilla 26+6

præcist!

Og så er vi endda så priviligerede herinde at det er muligt at springe tråde over

Anonym skriver:

Du ønskede dig måske en dreng?

Jeg ønskede mig en pige brændene og det er så en dreng.

Ja et sundt og raskt barn er da det vigtigste men jeg kan bare ikke lægge den her følelse af nærmest sorg fra mig...er rigtig trist.

Har i forvejen en dreng og vil ikke have flere børn  og nu er det endnu en dreng

Hej ærgeligt du er ano.

Vi kunne godt have noget at snakke om