Kønsscanning og rigtig ked af det

Anonym skriver:

Vi har været til kønsscanning og jeg blev bare så ked af resultatet

Har det rigtig skidt med det for jeg føler mig dybt utaknemmelig men kan stadig ikke ryste tristheden af mig.

Det skulle være mit det sidste barn og havde et kraftigt ønske om kønnet men sådan skulle det bare ikke være og nu skærer det i mit hjerte selvom jeg ved det er dybt forkasteligt at jeg føler sådan.

Nogen andre herinde som har prøvet at være igennem det samme som mig som kan give nogle opmuntrende ord med på vejen?

nej ikk rigtig venter kun barn nummer 1 har et ønske om en pige men bliver da også glad hvis det er en dreng

man kan SAGTENS have en masse forestillinger om hvordan det bliver med en dreng eller en pige ...  Det er HELT ok at blive skuffet (også selvom folk måske synes du er ÅNDSVAG ) ...Du skal jo lige have tid til at lægge forestillingerne om hvad det blev og hvordan det så nok ville blive på hylden og SØRGE over det ikke blev sådan .. og så tage DIT barn til dig ... heldigvis fik du en kønsskanning ... så har du jo tid til at komme dig over det inden du skal være mor  

og så når du jo 100% at indstille dig på DIT barn

så tud du bare i en uges tid ... det er HELT tilladt

Tin skriver:

Har ikke læst alle indlæggene men må altså give dig ret!!!

 

Jeg synes at man er dybt utaknemmelig, hvis man ikke er glad for et sundt og rask barn!!Men det kan også meget vel hænge sammen med, at min egen mor kun fik mig og min lillebror, tiltrods for at hun havde ønsket sig en kæmpe børneflok! Min lillebror havde nemlig en meget alvorlig muskelsygdom, og måtte igennem SÅ meget før han døede i en alder af 15 år, velvidene at han var døende!! Hans hjerne var tip top, men fysisk var han meget syg!!

Denne tankegang viser bare hvor forvente, hvor tids "yngre" mennesker er......får man ikke det man vel have, ja så bliver man enorm skuffet.

Jeg har dyb medlienhed med de børn, der kommer til verden på denne måde.........for selvom du måske ikke fortæller dit barn det, så vil DU altid huske de tanker du havde da du fik kønnet at vide, og jeg håber at de bliver gjort til skamme.....

Nu er det jo ikke fordi TS hader sit barn, grundet kønnet. Det kan måske virke som utaknemmeligt, men når man ikke er en af dem der har svært ved at få børn, så tænker man ikke nødvendigvis i de baner. TS har gjort sig forventninger, noget i retning af moderskabskonstellationer, og det er ikke bevidst! Hun har ikke sat sig ned og sagt: "Får jeg det og det køn, så vil jeg ikke have barnet." Det handler jo om, at hun har haft de her forventninger, fordi hun kunne, og de forventninger blev nu rykket med. Og det er altså ikke hendes egen skyld - hun kan, som skrevet mange gange nu, ikke styre sine egne følelser. 

Og jeg er nu ret sikker på, at det ikke har noget med alder at gøre  

Som TS allerede har skrevet, så har hun fået det bedre med tanken om en dreng nu - og så kan hun jo så bevæge sig videre derfra. Det er noget så udskyldigt som forventninger. Og vi ved alle, at forventninger ikke altid holder. Og sådan er det bare. 

Og nej, jeg er ikke en af dem der selv har visse forventninger. Når jeg skal have børn, så vil jeg sætte stor pris på begge køn, pige som dreng, ligemeget hvad. Og det ved jeg med sikkerhed Men jeg ved da, hvor "nemt" det er, at ende med disse forventninger, da det jo ikke er noget man styrer. 

Tin skriver:

Har ikke læst alle indlæggene men må altså give dig ret!!!

 

Jeg synes at man er dybt utaknemmelig, hvis man ikke er glad for et sundt og rask barn!!Men det kan også meget vel hænge sammen med, at min egen mor kun fik mig og min lillebror, tiltrods for at hun havde ønsket sig en kæmpe børneflok! Min lillebror havde nemlig en meget alvorlig muskelsygdom, og måtte igennem SÅ meget før han døede i en alder af 15 år, velvidene at han var døende!! Hans hjerne var tip top, men fysisk var han meget syg!!

Denne tankegang viser bare hvor forvente, hvor tids "yngre" mennesker er......får man ikke det man vel have, ja så bliver man enorm skuffet.

Jeg har dyb medlienhed med de børn, der kommer til verden på denne måde.........for selvom du måske ikke fortæller dit barn det, så vil DU altid huske de tanker du havde da du fik kønnet at vide, og jeg håber at de bliver gjort til skamme.....

Altså ... Jeg var da også sikker på Oscar var en pige , og jo , jeg blev enormt skuffet , men jeg elsker ham da stadig ligeså meget som jeg ville ha gjort hvis det var blevet en pige ??? 

Hun siger jo heller ikke hun ikke er taknemmelig , men derfor kan man stadig godt bli meget skuffet hvis man har haft det andet køn i tankerne ! Og lige til sidst .....

.... Jeg husker da ikke på jeg hellere ville ha haft en pige .. Det da ikke noget man går og tænker over .. Altså . 

Dinna88 skriver:

Nu er det jo ikke fordi TS hader sit barn, grundet kønnet. Det kan måske virke som utaknemmeligt, men når man ikke er en af dem der har svært ved at få børn, så tænker man ikke nødvendigvis i de baner. TS har gjort sig forventninger, noget i retning af moderskabskonstellationer, og det er ikke bevidst! Hun har ikke sat sig ned og sagt: "Får jeg det og det køn, så vil jeg ikke have barnet." Det handler jo om, at hun har haft de her forventninger, fordi hun kunne, og de forventninger blev nu rykket med. Og det er altså ikke hendes egen skyld - hun kan, som skrevet mange gange nu, ikke styre sine egne følelser. 

Og jeg er nu ret sikker på, at det ikke har noget med alder at gøre  

Som TS allerede har skrevet, så har hun fået det bedre med tanken om en dreng nu - og så kan hun jo så bevæge sig videre derfra. Det er noget så udskyldigt som forventninger. Og vi ved alle, at forventninger ikke altid holder. Og sådan er det bare. 

Og nej, jeg er ikke en af dem der selv har visse forventninger. Når jeg skal have børn, så vil jeg sætte stor pris på begge køn, pige som dreng, ligemeget hvad. Og det ved jeg med sikkerhed Men jeg ved da, hvor "nemt" det er, at ende med disse forventninger, da det jo ikke er noget man styrer. 

morethanperfect skriver:

Deeejligt, at vi er enige 

Nu  kan farmanden sige som bonden , når der kommer en konge ind , kommer der en prins ud

Når vi har fået piger siger han så , der er kommet lys med ind de er flækket forneden 

Når det er sagt , må jeg indrømme jeg ik forstår man kan ha det sådan , det vigtigste er de er friske

Dinna88 skriver:

Deeejligt, at vi er enige 

Vi stort set altid enige

morethanperfect skriver:

Vi stort set altid enige

Ja! Haha. det er bare positivt!

Anonym skriver:

Vi har været til kønsscanning og jeg blev bare så ked af resultatet

Har det rigtig skidt med det for jeg føler mig dybt utaknemmelig men kan stadig ikke ryste tristheden af mig.

Det skulle være mit det sidste barn og havde et kraftigt ønske om kønnet men sådan skulle det bare ikke være og nu skærer det i mit hjerte selvom jeg ved det er dybt forkasteligt at jeg føler sådan.

Nogen andre herinde som har prøvet at være igennem det samme som mig som kan give nogle opmuntrende ord med på vejen?

Er midt i det - dog uden at være gravid. Blev nødt til at dele det med min mand igår fordi jeg i glæde gik og kiggede på pigeting til min lille nyfødte niece men så bare blev grebet med bukserne nede og blev ked af det mens jeg egentligt bare skulle hygge mig med at finde en gave - så blev jeg grebet af den her ukontrollerbare følelse af at jeg brændende ønsker mig en pige næste gang som også er sidste gang - og netop fordi jeg ved at det med stor sandsynlighed er det sidste barn er bange for jeg får en dreng mere - selvom jeg er glad for ethvert barn jeg får, men det eb mig virkelig og sagde også til min mand at det jo er et ret stort tabu mellem kvinder - for ville jo aldrig få en abort pågrund af "forkert" køn, men tanken overrumplede mig virkelig og jeg ved ikke hvad jeg skal stille op med den...