Kønsscanning og rigtig ked af det

DAs mor skriver:

Hvorfor skal dén der altid komme!?!

Fordi det kan være svært at forstå man kan blive skuffet over et barns køn. Synes bestemt man skal anerkende at man føler det man gør og er skuffet og det er vel også ok man ønsker sig noget. Men at reagere voldsomt på at det bliver et bestemt køn når man ser hvilken sorg det er for barnløse eller dem der mister både tidligt og sent i graviditeten, så er det svært at forstå der er plads til skuffelse over et sundt og rask lille barn. Arbejder også med handicappede fysisk som psykisk og heriblandt er der forældre der har fået to handicappede børn ud af tre mulige. Det er virkeligt hårdt for dem.

Men det er heller ikke for at være fordømmende for synes da det er modigt at stå frem og indrømme at man bliver reelt skuffet. Det kan som sagt bare være så svært at sætte sig ind i når man synes man er så priviligeret over at have et lille liv i sin mave, som fortjener at være ønsket for den som den er og ikke dens køn. Har selv oplevet mennesker som har været skuffet over deres barns køn og det har også været synligt i barnets opvækst at det ikke var helt det ønskede. Jeg har også selv oplevet folk tro jeg var skuffet fordi jeg nu venter søn nr. 2 og har en søn i forvejen. Det syntes jeg er dybt ubehageligt, da jeg bare er lykkelig for hvis alting går som det skal og har jo en dejlig dreng, så hvordan skulle jeg ikke kunne være glad for en dreng nr. 2.

Men fair nok man føler sådan, bare man kan ligge det bag sig når barnet kommer til verden og man besinder sig og sætter det i perspektiv og det er også mit indtryk de fleste trods alt kan. Vi må jo allesammen prøve at forstå hinandens tanker og følelser uden at være fordømmende.. 

Chalala85 skriver:

 er enig. Forstår godt Ts på nogen punkter, men som du selv skriver, et ønskebarn er vel et ønskebarn uanset køn, kærligheden bør ikke være mere eller mindre til barnet uanset køn.

 Kærligheden bør ikke være mere eller mindre til barnet uanset køn 

Lige mine ord..

Må indrømme at jeg tænkte " GIDER DU LIGE...DÅRLIG SMAG I MUNDEN..TAK"

Kan på ingen måde sætte mig ind i dine tanker, og håber ihvertfald at de går over igen..

Nessie skriver:

Fordi vi er nogen der har svært ved at få børn, som bliver stødt på manchetterne.
Vi ville give vores højre arm for at få et barn, uanset køn, og bliver temmelig provokerede af, at nogle ligefrem bliver kede af det når det ikke var det ønskede køn, for barnet er vel et ønskebarn uanset hvad?

Jeg forstår godt at man kan blive en smule skuffet, hvis det ikke var hvad man forventede eller ønskede, men jeg forstår ikke at man bliver så trist, og ligefrem kan græde i skuffelse over det.

Det er jo ikke kønnet der definerer kærligheden til barnet, det er vel hele essensen af drømmen om et barn, der gør at man elsker det, fra det ligger i maven?

maria_wt skriver:

 Kærligheden bør ikke være mere eller mindre til barnet uanset køn 

Lige mine ord..

Må indrømme at jeg tænkte " GIDER DU LIGE...DÅRLIG SMAG I MUNDEN..TAK"

Kan på ingen måde sætte mig ind i dine tanker, og håber ihvertfald at de går over igen..

 Jeg tror alle har en holdning omkrin ts spørgsmål positive som negative. Det kommer jo igen an på hvordan man ser på det. Nogen fokusere mere på hvilket køn de ønsker at få i graviditeten andre er ligeglade og tænker bare det hele er som det skal være. vi mennesker er forskellige og heldigvis for det

Guldklumperne skriver:

Jeg forstår dig 100 %....da jeg blev gravid 2. gang ønskede jeg, ligesom dig, en lille prinsesse. Da scanningsdamen så sagde, at der en lille tissemand, brød jeg sammen. Jeg græd åbenlyst, for var bare så skuffet.

MEN damen blev så bare ved med at scanne, og sagde efter lang tid, at hun lige ville hente lægen. Det så ud somom vores lille dreng havde vand i hovedet. Pludselig ændrede alting sig, for nu var det pludselig noget andet som galt, og i værste tilfælde kunne jeg risikere, at skulle have en abort. Miste min lille babydreng, som jeg nu mærkede, hvor højt jeg elskede. Der var heldigvis intet galt med ham.

Min dreng nr. 2 er mit hjertebarn, og vores bånd er tæt tæt knyttede for tænk, hvis jeg havde mistet ham. Mit syn på det "rigtige/forkerte" køn blev den dag ændret for altid....

Jeg håber du kan bruge min lille historie..... 

Hold da op.. Skønt det gik godt og han havde det fint.. 

Kom også til at tænke på at det må være ubehageligt for den der scanner at sidde i den situation. De ved jo godt hvor stor en sorg det er, at fortælle hvis et barn evt. fejler noget og så at opleve nogen bryder sammen over kønnet må være svært.

Men synes det rimeligt at ens følelser er hvad de er og synes det var en fin måde at formidle hvor hurtigt alting kan ændre sig også.. 

Charlotte89 skriver:

Fordi at JEG synes, at det er en forfærdelig tanke at have, når der er så mange der ikke kan få børn. Så synes jeg, at man skal være taknemlig for det barn man får uanset køn!

 

//Charlotte

Har ikke læst alle indlæggene men må altså give dig ret!!!

Jeg synes at man er dybt utaknemmelig, hvis man ikke er glad for et sundt og rask barn!!Men det kan også meget vel hænge sammen med, at min egen mor kun fik mig og min lillebror, tiltrods for at hun havde ønsket sig en kæmpe børneflok! Min lillebror havde nemlig en meget alvorlig muskelsygdom, og måtte igennem SÅ meget før han døede i en alder af 15 år, velvidene at han var døende!! Hans hjerne var tip top, men fysisk var han meget syg!!

Denne tankegang viser bare hvor forvente, hvor tids "yngre" mennesker er......får man ikke det man vel have, ja så bliver man enorm skuffet.

Jeg har dyb medlienhed med de børn, der kommer til verden på denne måde.........for selvom du måske ikke fortæller dit barn det, så vil DU altid huske de tanker du havde da du fik kønnet at vide, og jeg håber at de bliver gjort til skamme.....

Anonym skriver:

Vi har været til kønsscanning og jeg blev bare så ked af resultatet

Har det rigtig skidt med det for jeg føler mig dybt utaknemmelig men kan stadig ikke ryste tristheden af mig.

Det skulle være mit det sidste barn og havde et kraftigt ønske om kønnet men sådan skulle det bare ikke være og nu skærer det i mit hjerte selvom jeg ved det er dybt forkasteligt at jeg føler sådan.

Nogen andre herinde som har prøvet at være igennem det samme som mig som kan give nogle opmuntrende ord med på vejen?

hej ..

da vi var til kønsskanning og fik afvide det var en dreng, blev jeg meget ked/skuffet for jeg havde troet at det var en pige,. så jeg gik i nogle uger og var ked a det.. men det gik hurtig over igen. da jeg så så ham igen i uge 28 til 3d skanning, blev jeg bare mere glad for ham. og da han så kom til verden var jeg smadder glad..  jeg ved til næste gang jeg skal ha en at jeg ikke skal være skuffet hvis jeg ikke får det jeg vel ha.  om det så er en pige eller dreng betyder ikk noget. men en pige er da velkommen næste gang,..  

håber du er blevet glad afligevel over kønnet...

Chalala85 skriver:

 Jeg tror alle har en holdning omkrin ts spørgsmål positive som negative. Det kommer jo igen an på hvordan man ser på det. Nogen fokusere mere på hvilket køn de ønsker at få i graviditeten andre er ligeglade og tænker bare det hele er som det skal være. vi mennesker er forskellige og heldigvis for det

Pu-ha jeg kan godt følge dig, tror også at jeg ville have været skuffet hvis vi havde fået en dreng, for jeg ville bare så gerne have en lille prinsesse

maria_wt skriver:

 Kærligheden bør ikke være mere eller mindre til barnet uanset køn 

Lige mine ord..

Må indrømme at jeg tænkte " GIDER DU LIGE...DÅRLIG SMAG I MUNDEN..TAK"

Kan på ingen måde sætte mig ind i dine tanker, og håber ihvertfald at de går over igen..

Aaåårrrh for fanden hvad skal den bemærkning til for????

Der er sgi da ingen som har mindre kærlighed til barnet pga kønnet men hele tråden handler altså om en umiddelbar skuffelse pga kønnet og der er kæmpe forskel!!!