132319 skriver:



Jeg kan slet ikke se det frygtelige i at sende sit barn på værelset når det nu er metoden der virker.
Jeg synes der er en tendens til at folk, som også set her i tråden, skal kalde det andre gør for "straf" og se sort på det.
Herhjemme hjælper "Jeg vil ikke have at du gør det, lad os tale sammen midt i dit hysteri" og nu skal vi være gode venner alle sammen, bare ikke altid!
Børn skal have lov til at blive sure, ked af det og vise følelser og for nogle børn (inkl. min egen) er den bedste måde at gøre dét på, alene på sit værelse. Han kommer altid ud og giver mig en krammer og taler med mig om hvorfor vi blev sure på hinanden bagefter.
Jeg genkender meget af min søn i mig selv, når min far var dum havde jeg også bare brug for at komme ind på mit værelse og råbe og skrige lidt!
Helt enig, der er godt nok meget fordømmen overfor en metode som på ingen måder gør skade på børnene.
Jeg er selv blevet sendt på værelset når jeg var urimelig eller hvis min søster og jeg skændtes og slåes. Jeg var altså hverken utryk på værelset eller bange for mine forældre af den grund
Derimod havde jeg meget respekt for min far, for han mente jo hvad han sagde og satte så ind i mellem handling bag ordene, hvorimod min mor ikke sendte os på værelset, og overfor hende var vi helt urimelige.
Det der med at børnene vil forbinde værelset med noget ondt, ved at få timeout derude, kunne jeg egentlig godt tænke mig at folk dokumenterede eller på anden måde redegjorde for. Det lyder mere som en teoretisk betragtning, end noget som rent faktisk sker.
Hvis man bruger time out på en ordentlig måde, så kommer man jo netop aldrig derud hvor man vrænger eller råber af børnene eller tager dem hårdt i armen.
Anmeld