lisbeth2910 skriver:
Enig bliver vi ikke! Jeg ville ikke vælge dine/jeres metoder.
Min datter kan skam også finde på nogen "sjove" ting indimellem. jeg tror bare ikke på at man langsigtet får noget ud af og straffe, kortsiget måske men langsigtet NEJ!
Jeg arbejder hver dag med konsekvenser i mit arbejde som støttepædagog. Jeg synes at når det handler om børn der på anden vis er uden for rækkevide så er konsekvens ok, men det at straffe ved at man skal sidde på en stol eller sit værelse og tænke over tingene eller til man bliver god igen, når man er et ganske normalt barn så tror jeg bare ikke at det er det de gør altså tænker over tingene eller bliver god igen. Måske ja så lærer de og snakke papegøjen efter munden og fortælle det man gerne vil hører men egentlig reflektere over det når vi snakker om små børn det gør de altså ikke!
Det med og tælle til 3 - det forstår jeg så heller ikke hvorfor man gør. Hvad sker der når man har talt til 3 og barnet stadig står og griner af en? Tæller man så til 5 - 15 eller 500? I don't get it. Hvis man virkelig vil straffe kan man da lige så godt gøre det fra starten af i stedet for at tælle ned til det. Men igen så synes jeg en kort præcis forklaring der somme tider bare kan være: JEG vil ikke have at du spytter i aftensmaden! når barnet så siger hvorfor ja så er det helt ok at sige fordi jeg siger det. Længere har den ikke nød og være!
Hejsa
Jeg stiller mig lidt undrene overfor, at du ikke mener at "normale" børn reflekterer over tingene, men børn som er "uden for rækkevidde" åbenbart gør, da de, iflg. dig, har brug for konsekvens.
Jeg er mor til en søn med autisme og ADHD (et af de børn, som er "uden for rækkevidde"), og jeg kan da i hvert fald med sikkerhed sige, at han yderst sjældent reflekterer over tingene, hvis han er blevet sendt på værelset/fået time out. Derimod kan jeg også med sikkerhed sige, at hans to papsøskende reagerer med eftertænksomhed, hvis de bliver bedt om at gå ind på værelset og finde ud af hvordan man opfører sig.
Så jeg må sige, at hvis jeg har forstået dig korrekt, så er jeg dybt uenig med dig. Vi er enige så langt, at konsekvens for børn som er "uden for rækkevidde" er nødvendig, men refleksion over tingene skal man ikke lige regne med. Derimod mener jeg også, at konsekvens over for "normale" børn er nødvendigt. Det er, for mig at se, måden man er tydelig overfor sine børn, og det har de jo alle brug for.