Har dit barn en time out stol eller bliver værelset brugt...

camilla28 skriver:

hun hopper ud af sin seng og leger  eller ligger sig foran lågen  ( børnesikring ) hehe   tit liger hun sig til og sove der .. eller også er huntørstig 100 ange derfor har hun en drikke dunk med i seng  men altå hun har en tremme seng   og hun hopper bare ud suuk

 

 har prøvet det med en bog men det virker ikke mere end 5 min

øv .. hmm. hvis jeg kommer på et eller andet smart og inovativt så skriver jeg lige til dig. hehe. men så har du sikkert prøvet det..

men jeg  for at det bare er en fase.. (som snart er ovre)

Jeg forsøger mig med en Timeout stol i køkkenet... Her er der bare ingen af børnene der hører efter... Jeg forklare dem pænt hvorfor de skal sidde der... Men det virker som om at det fiser ind af de ene øre og ud af det øre... Og hvis de er rigtigt oppe og køre ender de som regel med at stikke mig en på skrinet...

Jeg forsøger også som børnehaven sagde at jeg skulle når de røg i totterne på hinanden sætte dem i hver sin ende af sofaen, med det resultat at i samme sekund jeg vender ryggen til slås de igen...

tazz skriver:

Sådan et barn gad jeg godt have, men det har jeg ikke.

F.eks. har vi katte som hun elsker at drille. Vi fjerner hende fra situationen og fortæller hvad vi vil og ikke vil finde os i. Resultatet er, at hun begynder at afpresse os "Hvis jeg ikke får en is, så driller jeg kattene!"
Det hjalp først, da vi droppede "Vi vil ikke have det ...." samtalen, og satte action bag ordene, at der skete noget. Hun røg direkte i seng og sove hvis vi så hende drille kattene - så stoppede hun.

Synes det er fantastisk, at I kan gøre det uden at skulle 'straffe', det ville jeg også virkelig gerne selv; men jeg må erkende, at jeg kan tale herfra og til juleaften, hun skal mærke en konsekvens.
Derfor mener jeg også, at det at jeg tæller, er den gyldne mellemvej for os. Hun får tre chancer for, at køle ned og vil hun ikke det, SÅ ryger hun afsted.

Enig bliver vi ikke! Jeg ville ikke vælge dine/jeres metoder.

Min datter kan skam også finde på nogen "sjove" ting indimellem. jeg tror bare ikke på at man langsigtet får noget ud af og straffe, kortsiget måske men langsigtet NEJ!

Jeg arbejder hver dag med konsekvenser i mit arbejde som støttepædagog. Jeg synes at når det handler om børn der på anden vis er uden for rækkevide så er konsekvens ok, men det at straffe ved at man skal sidde på en stol eller sit værelse og tænke over tingene eller til man bliver god igen, når man er et ganske normalt barn så tror jeg bare ikke at det er det de gør altså tænker over tingene eller bliver god igen. Måske ja så lærer de og snakke papegøjen efter munden og fortælle det man gerne vil hører men egentlig reflektere over det når vi snakker om små børn det gør de altså ikke!

Det med og tælle til 3 - det forstår jeg så heller ikke hvorfor man gør. Hvad sker der når man har talt til 3 og barnet stadig står og griner af en? Tæller man så til 5 - 15 eller 500? I don't get it. Hvis man virkelig vil straffe kan man da lige så godt gøre det fra starten af i stedet for at tælle ned til det. Men igen så synes jeg en kort præcis forklaring der somme tider bare kan være: JEG vil ikke have at du spytter i aftensmaden! når barnet så siger hvorfor ja så er det helt ok at sige fordi jeg siger det. Længere har den ikke nød og være!

Kaufie skriver:

Det gør vi også - sender William på snart 4 ned på sit værelse hvis han vil råbe og skrige eller være imod alt vi siger.

Så råber og skriger han lidt og kommer af med sit raseri - og så kan vi snakke sammen om hvad der gik galt.

Jeg oplever heller ikke at han ser sit værelse som et Øv-sted at være - og der er heller ingen problemer med at sove derinde. Det er hans fristed, hvor han kan gøre (næsten) som han vil.

Jeg kan slet ikke se det frygtelige i at sende sit barn på værelset når det nu er metoden der virker.

Jeg synes der er en tendens til at folk, som også set her i tråden, skal kalde det andre gør for "straf" og se sort på det. 

Herhjemme hjælper "Jeg vil ikke have at du gør det, lad os tale sammen midt i dit hysteri" og nu skal vi være gode venner alle sammen, bare ikke altid!

Børn skal have lov til at blive sure, ked af det og vise følelser og for nogle børn (inkl. min egen) er den bedste måde at gøre dét på, alene på sit værelse. Han kommer altid ud og giver mig en krammer og taler med mig om hvorfor vi blev sure på hinanden bagefter. 

Jeg genkender meget af min søn i mig selv, når min far var dum havde jeg også bare brug for at komme ind på mit værelse og råbe og skrige lidt!

V har en skammel i vores gang, som vi ind immellem bruger til time out. jeg ser det ikke som at straffe barnet, da jeg ikke mener man skal straffe børn. derimod er det en pause eller en mulighed for at køle ned. Især min yngste er både temperamentsfuld og MEGET stædig og det er af og til kan det være en hjælp for os alle at fjerne hende fra situationen (hvis I forstår hvad jeg mener) så hun kan falde til ro og besinde sig .

dte er ikke noget der liver brugt hver dag, Vi holder os normalt til at snakke med hende om at det hun gør ikke er ok og det vil vi ikke have, men når det kammer over for hende er det en god løsning for os, at lade hende sidde derude lidt.

lisbeth2910 skriver:

Enig bliver vi ikke! Jeg ville ikke vælge dine/jeres metoder.

Min datter kan skam også finde på nogen "sjove" ting indimellem. jeg tror bare ikke på at man langsigtet får noget ud af og straffe, kortsiget måske men langsigtet NEJ!

Jeg arbejder hver dag med konsekvenser i mit arbejde som støttepædagog. Jeg synes at når det handler om børn der på anden vis er uden for rækkevide så er konsekvens ok, men det at straffe ved at man skal sidde på en stol eller sit værelse og tænke over tingene eller til man bliver god igen, når man er et ganske normalt barn så tror jeg bare ikke at det er det de gør altså tænker over tingene eller bliver god igen. Måske ja så lærer de og snakke papegøjen efter munden og fortælle det man gerne vil hører men egentlig reflektere over det når vi snakker om små børn det gør de altså ikke!

Det med og tælle til 3 - det forstår jeg så heller ikke hvorfor man gør. Hvad sker der når man har talt til 3 og barnet stadig står og griner af en? Tæller man så til 5 - 15 eller 500? I don't get it. Hvis man virkelig vil straffe kan man da lige så godt gøre det fra starten af i stedet for at tælle ned til det. Men igen så synes jeg en kort præcis forklaring der somme tider bare kan være: JEG vil ikke have at du spytter i aftensmaden! når barnet så siger hvorfor ja så er det helt ok at sige fordi jeg siger det. Længere har den ikke nød og være!

Bare lige for at klarificere, så bruger jeg IKKE time-out metoden.

Anna ved udmærket hvad der sker, når jeg har tal til tre, og hun har også af og til prøvet mig af. Jeg tæller IKKE til 5 eller 500, men hun har fået chancen for, at slappe af og vil hun ikke det, så er det i seng. Igen, hun er et barn som let bliver overstimuleret, og der hjælper samtaler ikke. Desværre er det ikke noget I pædagoger lærer om, så for jer eksisterer de børn ikke.

Pædagogerne i børnehaven er heller ikke til "jeg ville have det"-samtalen, så der er også konsekvens med det samme.

Herhjemme har hun har aldrig fået lov til, at opføre sig som hun gider, hun er bare et anderledes barn end der står i de der pædagogbøger. Derfor har vi fået et helt andet barn efter hun startede i børnehave, hvor der er mindre snak og mere konsekvens, i stedet for i vuggestuen hvor de bare ikke håndtere hende, fordi hun ikke står i de fine bøger og hun ikke reagerer på samtale.

lisbeth2910 skriver:

Enig bliver vi ikke! Jeg ville ikke vælge dine/jeres metoder.

Min datter kan skam også finde på nogen "sjove" ting indimellem. jeg tror bare ikke på at man langsigtet får noget ud af og straffe, kortsiget måske men langsigtet NEJ!

Jeg arbejder hver dag med konsekvenser i mit arbejde som støttepædagog. Jeg synes at når det handler om børn der på anden vis er uden for rækkevide så er konsekvens ok, men det at straffe ved at man skal sidde på en stol eller sit værelse og tænke over tingene eller til man bliver god igen, når man er et ganske normalt barn så tror jeg bare ikke at det er det de gør altså tænker over tingene eller bliver god igen. Måske ja så lærer de og snakke papegøjen efter munden og fortælle det man gerne vil hører men egentlig reflektere over det når vi snakker om små børn det gør de altså ikke!

Det med og tælle til 3 - det forstår jeg så heller ikke hvorfor man gør. Hvad sker der når man har talt til 3 og barnet stadig står og griner af en? Tæller man så til 5 - 15 eller 500? I don't get it. Hvis man virkelig vil straffe kan man da lige så godt gøre det fra starten af i stedet for at tælle ned til det. Men igen så synes jeg en kort præcis forklaring der somme tider bare kan være: JEG vil ikke have at du spytter i aftensmaden! når barnet så siger hvorfor ja så er det helt ok at sige fordi jeg siger det. Længere har den ikke nød og være!

tazz skriver:

Bare lige for at klarificere, så bruger jeg IKKE time-out metoden.

Anna ved udmærket hvad der sker, når jeg har tal til tre, og hun har også af og til prøvet mig af. Jeg tæller IKKE til 5 eller 500, men hun har fået chancen for, at slappe af og vil hun ikke det, så er det i seng. Igen, hun er et barn som let bliver overstimuleret, og der hjælper samtaler ikke. Desværre er det ikke noget I pædagoger lærer om, så for jer eksisterer de børn ikke.

Pædagogerne i børnehaven er heller ikke til "jeg ville have det"-samtalen, så der er også konsekvens med det samme.

Herhjemme har hun har aldrig fået lov til, at opføre sig som hun gider, hun er bare et anderledes barn end der står i de der pædagogbøger. Derfor har vi fået et helt andet barn efter hun startede i børnehave, hvor der er mindre snak og mere konsekvens, i stedet for i vuggestuen hvor de bare ikke håndtere hende, fordi hun ikke står i de fine bøger og hun ikke reagerer på samtale.

Du behøver ikke blive sur fordi jeg ikke er enig med dig

Nu skrev jeg så også at hvis det handlede om børn der på anden vis var uden for rækkevide så var konsekvens ok! Så hvis bh mener at konsekvens er det eneste der fungere så må de jo have vuderet at hun ikke reagere på det andet.

Nu hænger tingene sådan sammen at jeg selv er mor til et meget sensitivt barn så det tror jeg nu nok jeg ved en hel del om, selv om det ikke står i nogen fine lærer bøger - hvilket jeg nu nok skulle mene det gør!

Børn er forskellige og det er vi som forældre også, det afspejler sig jo også i vores måde og opdrage og agere på! Fred være med det!

øv .. hmm. hvis jeg kommer på et eller andet smart og inovativt så skriver jeg lige til dig. hehe. men så har du sikkert prøvet det..

men jeg  for at det bare er en fase.. (som snart er ovre)

denne fase har været siden hun var ja siden hun kune gå så siden hun var 11 mdr ca men ja kom frisk med forslag 

Vores unger køler ned på trappen. (skriver køler ned, for det er mest brugt, når de kommer i klammeri med hinanden, og det så tager overhånd... Det er jo drenge)

Kunne ikke drømme om at bruge værelse eller seng til den slags, da det skal være hyggelige og dejlige steder...