Følelser for baby før og efter fødsel - rejse uden baby

elvital skriver:

Lige med hensyn til amning så har jeg også altid haft et svært forhold til det med at amme. Jeg er ikke seksuelt misbrugt eller andet. Jeg har bare aldrig forenet mig selv med at amme. Jeg ammede derfor min søn til han var 4 måneder gammel. (min svigermor som arbejder på barsel afdelingen sagde så at nu var det forsvarligt at holde op med at amme. Han var stor og stærk -og skulle til at have grød)

Jeg må indrømme at jeg er blevet så glad for at være stoppet med at amme. Jeg ved ikke hvorfor jeg har det sådan, men jeg har altid været utilpas med at amme. Og det er ikke noget med egoisme at gøre... Folk er forskellige, og jeg havde det rigtig dårligt med at amme!

 

Jeg har det bare heller ikke særlig godt med tanken om at amme - og selvom at mange spørger hvorfor, så synes jeg ikke at jeg behøver at fortælle grunden. At de så bare siger at jeg er egoistisk og ikke vil det bedste for mit barn, det kan jeg ikke tage mig af.. for de kender mig jo ikke.

Men lidt rart at jeg ikke er den eneste der har det sådan.
I starten sagde jeg at jeg skal ALDRIG amme.. men har dog fået af vide hvor godt det er for baby osv..

JEG SYNES VIRKELIG AT FOLK GERNE MÅ TÆNKE FØR DE SKRIVER!

vi taler her om en pige der stiller et spørgsmål! Hun indrømmer at hun ikke kender noget til babyens udvikling, hun skriver også at hun ikke har forståelse for de følelser der kommer, og hun er høflig over for alle dem som kommer med (gode, men grove) svar til hendes spørgsmål!

Jeg synes at konstruktive svar er vejen frem. Der er ingen grund til at være så hård i mod hende! Jeg synes I skal have noget forståelse for at det er en gravid (LÆS hormonel! ) pige der blot stiller et spørgsmål!

Jeg vil sgu ærligt indrømme at jeg havde det præsis på samme måde som hende dengang jeg var gravid! Og jeg fik det rigtig dårligt med mig selv hver gang folk gik til angrib på mig over det!

Jeg har i dag fået min søn, og jeg er verdens bedste mor (hvis jeg selv skal sige det).

Nogen mødre er ekstremt pylret. Og hænger sig op af "eksperterne" svar.

Her hjemme er det ikke Lola fra Go morgen danmark som sætter dags orden. Her hjemme er det min søn! Og han er 6 måneder og er blevet passet mange gange med en overnatning af gangen! Det er INTET problem for os.

Ditte Marie (sjovt du har samme navn som mig ), jeg forstår du gerne vil rejse... din holdning ændre sig måske. who knows! Men derfor betyder det ikke at du er uansvarlig, umoden og alt muligt andet... Jeg korser mig ikke over dig. Faktisk synes jeg at det er godt du spørger! Jeg anede sgu heller ikke en skid om livet som mor inden jeg selv blev mor.

Jeg vil helst heller ikke kun tale om bebs... men man bliver faktisk lidt grebet af det  Jeg har endda startetet op til flere blogs om moder livet! Min nye lidenskab! hahaha... -du må gerne besøge en af dem og se hvordan livet som mor er for mig! (jeg var meget som dig under min graviditet). 

/ditte marie (navne søster)

 

"Her hjemme er det ikke Lola fra Go morgen danmark som sætter dags orden. Her hjemme er det min søn! Og han er 6 måneder og er blevet passet mange gange med en overnatning af gangen! Det er INTET problem for os."
- Det er lige præcis sådan det skal være..


Hah - men jeg må indrømme at det med kun at tale om bebs, det er kommet lidt allerede, men det er sgu også fordi at alle spørger til den hele tiden

Jeg vil helt sikkert tjekke dine blogs ud tusind tak

Ditte_Marie skriver:

"Her hjemme er det ikke Lola fra Go morgen danmark som sætter dags orden. Her hjemme er det min søn! Og han er 6 måneder og er blevet passet mange gange med en overnatning af gangen! Det er INTET problem for os."
- Det er lige præcis sådan det skal være..


Hah - men jeg må indrømme at det med kun at tale om bebs, det er kommet lidt allerede, men det er sgu også fordi at alle spørger til den hele tiden

Jeg vil helt sikkert tjekke dine blogs ud tusind tak

Armen altså, det der med bare at afvise ting, fordi "en eller anden ekspert siger det", den holder bare ikke Det handler altså om barnets psykiske udvikling som er bevist af utallige forskere, teoretikere mm. gennem mange år. Jeg kan blive så harm, når folk siger: "Jamen der er så meget man ikke må" - Det er fint, men det her er altså noget der er belæg for, og det skal man altså ikke tage forgivet! Bare før du støtter op om det

Jeg synes også folk skal tale pænt til dig, det er ikke det Konstruktiv snak er bedst. Men jeg synes helt klart, at du skal låne nogle bøger om barnets psykiske udvikling. Faktisk synes jeg at et grundkursus i børneudviklingspsykologi burde være obligatorisk, men det er det desværre ikke

Zeus skriver:

Nu du selv skriver, at du ikke kan forholde dig til følelserne omkring baby endnu.. Hvis vi nu tager nogen følelser som du kender alt til? Følelserne for den vigtigste person i dit liv - lige nu - din kæreste.. Hvordan ville du have det med, at skulle være væk fra ham i 10 dage? Ville du foretrække at tage afsted i de 10 dage? Forkorte turen? Eller blive hjemme? Hvis du nu slet ikke havde mulighed for at tage ham med altså.. Var det så overhovedet blevet til noget? Eller hvis det nu var ham der skulle alene afsted i 10 dage, ville du så have han tog afsted i alle 10 dage, forkortede sin ferie, eller blev hjemme?

Selvfølgelig kan du ikke forestille dig de følelser du får for et barn, du slet ikke kender endnu, heller ikke selvom det er dit eget barn.. Men dit barn kender allerede dig, inden hun bliver født.. Hun kender dine lyde, dine lugte, dine bevægelser, og hun kender DIG. Du/i er hendes tryghed her i verden..

Om i tager afsted eller ej, er jeres egen beslutning. Men bare husk på, at selvom baby ikke virker som om, at hun aner en dyt om noget som helst, så ved hun godt, hvem der ikke er der.. Og måske tager hun ikke skade af, at i er væk på forlænget weekend, for det sker nok oftere end man regner med - også pga uforskyldte omstændigheder - men mærk efter, om det virkelig er noget i har lyst til..

Og måske skulle du lytte til kæresten når han siger, at han synes det er for lang tid

 

 

Det var en god sammenligning

Men jeg har faktisk lige været på en ferie, kun min mor og jeg, uden kæresten i 7 dage.. Det var svært at sige farvel til ham i lufthavnen, men ellers ikke det store problem. Savnede ham selvfølgelig, men ikke noget med at jeg hylede eller ikke kunne hænge sammen. Havde en dejlig ferie Så ville bestemt ikke blive hjemme.

Hvis min kæreste tog afsted.. Han var væk 21 dage i December måned, nåede lige hjem til juleaften. Dét var lidt hårdt. Mest fordi at jeg var alene herhjemme og alting hele tiden mindede mig om ham. Og så fordi at julen bare er en hygge-tid, og min hygge-kammerat var jo væk. Men jeg ville ikke forkorte den, for tror også at det er sundt at savne
Jeg vænnede mig jo også til det til sidst.. at han ikke var hjemme.

Vi tager afsted, men det bliver nok bare en forlænget weekend
Han siger at det er for lang tid pga. hans behov, ikke babys. Han tror bare at han vil savne baby rigtig meget

Stefanie8 skriver:

Dit barn har brug for dig HVER dag de første 6 måneder - der er lavet studier der viser, at hvis et barn tages fra sin mor og selv et par dage, har det uheldige følger. Der er stor forskel på hvordan man har det når barnet er i maven og når det er ude - jeg tænker også amning? Har du ikke tænkt dig dette, for det vil være en smertefuld omgang for dig at forlade dit barn og ikke kunne komme af med mælken for ikke at tale om din baby som pludselig skal have erstatning som systemet ikke er vandt til. Jeg ville aldrig kunne forlade mig barn for at tage på ferie og min søn er 3 1/2 nu..... Men afvent og se, man kan jo aldrig vide hvordan man har det før man har prøvet at blive mor. Men jeg har altså læst at symbiosen skal være overstået (6 måneder) før "baby" er "ok" med at være væk fra sin mor uden at det får følger...... Håber det hjalp lidt.... 

Men hvilke uheldige følger?
For min mor havde altså kun tre måneders barsel med min storebror..
Og han fejler da bestemt ikke noget den dag i dag

Frøken J. skriver:

Armen altså, det der med bare at afvise ting, fordi "en eller anden ekspert siger det", den holder bare ikke Det handler altså om barnets psykiske udvikling som er bevist af utallige forskere, teoretikere mm. gennem mange år. Jeg kan blive så harm, når folk siger: "Jamen der er så meget man ikke må" - Det er fint, men det her er altså noget der er belæg for, og det skal man altså ikke tage forgivet! Bare før du støtter op om det

Jeg synes også folk skal tale pænt til dig, det er ikke det Konstruktiv snak er bedst. Men jeg synes helt klart, at du skal låne nogle bøger om barnets psykiske udvikling. Faktisk synes jeg at et grundkursus i børneudviklingspsykologi burde være obligatorisk, men det er det desværre ikke

Det er jo ikke fordi at en ekspert siger det.. Det kunne jo være hvem som helst - men man må jo kigge på det enkelte barn?

Men hvis barnet har det fint med det og trives, så kan jeg bestemt ikke se problemet i det.. Det kan jeg altså virkelig ikke..

Ditte_Marie skriver:

Men hvilke uheldige følger?
For min mor havde altså kun tre måneders barsel med min storebror..
Og han fejler da bestemt ikke noget den dag i dag

Nej, men så var hun jo heller ikke væk fra ham i 10 dage både dag og nat

Frøken J. skriver:

Nej, men så var hun jo heller ikke væk fra ham i 10 dage både dag og nat

Nej, men hun var væk fra ham hele dagen.. og nogle gange også om natten.
og hvis baby har brug for mor hele tiden de første seks måneder, så må han vel "have taget skade" ?

Ditte_Marie skriver:

Det er jo ikke fordi at en ekspert siger det.. Det kunne jo være hvem som helst - men man må jo kigge på det enkelte barn?

Men hvis barnet har det fint med det og trives, så kan jeg bestemt ikke se problemet i det.. Det kan jeg altså virkelig ikke..

Ingen babyer i den alder trives med, at deres primære omsorgsperson forsvinder i en samlet periode på 10 dage og 10 nætter. Ingen! Jeg må indrømme det frustrerer mig lidt, at du stadig modargumenterer, når du selv siger, at du faktisk ikke ved noget om det Men hvis jeg skal smide et par navne på, som jeg synes du kan læse lidt fra, så kan jeg bl.a. nævne Erik Erikson og Mahler (blandt mange).

Mahler snakker bl.a. om den symbiotiske tilstand, som barnet er i med moderen de første fem (!!!!) måneder, hvor barnet har en fornemmelse af det selv og moderen som én sammenhængende enhed, og når moderen opfylder barnets symbiotiske behov, grundlægges den første grundlæggende tillid og tryghed til omverdenen. Hvilket vil sige, at har du først dit barn i denne symbiotiske tilstand, men forlader det dernæst i TI DØGN, kan det meget vel få den konsekvens, at dit barn for fremtiden vil få en grundlæggende mistillid og utryghed ved verden, og barnet kan få problemer med omsorg senere i livet. 

Og det er kun én ud af mange, så det er altså velunderbygget, og ikke bare noget med at der er "forskel på børn" - Den forskel kan meget vel komme senere, men nu taler vi om barnets allerførste tid, hvor barnet har forladt den trygge verden i din livmoder, og pludselig møder en skræmmende, stor, larmende verden. Dit barn har brug for dig for at være tryg.

Ditte_Marie skriver:

Nej, men hun var væk fra ham hele dagen.. og nogle gange også om natten.
og hvis baby har brug for mor hele tiden de første seks måneder, så må han vel "have taget skade" ?

Nogle gange også om natten siger du. Nogle gange er altså meget forskellig for hele ti dage og ti nætter uden sin mor. Og selvom din mor var væk hele dagen, så kom hun trods alt hjem igen. Du taler om at være væk 10 døgn i træk! Jeg er glad for i har tænkt at revidere det til mindre tid.. Og jeg forstår som sagt ikke, at du holder fast i det, hvis du selv siger, du ikke rigtig ved noget om barnets psykiske udvikling..