Følelser for baby før og efter fødsel - rejse uden baby

piadas skriver:

Min datter 4 mdr. og 6 dage idag, og jeg ville ALDRIG kunne rejse væk fra hende, så lang tid. Nu er vi jo også forskellige og måske, som nogle af de andre også skriver, er det fordi du ikke har oplevet de følelser endnu, som det er at blive forælder.

Jeg tror, at når først du har født, finder du ud af, at du ikke har lyst til at være væk fra dit barn i så lang tid. Jeg har en veninde, som var i Australien i 3 uger lige inden hendes datter blev 1 år, og hun savnede hende hæsligt!

Min datter har jo samme alder lige nu, som jeres barn ca. vil have, når I planlægger at tage afsted. Min mand arbejder rigtig meget, og jeg kan se, at hvis hun bliver rigtig ked af det, er det kun mig, der dur, fordi hun er mest vant til mig - og jeg er slet ikke sippet med, at andre ikke må holde hende osv. - tvært imod forsøger jeg nemlig at undgå, at hun bliver et barn, der kun vil sin mor, hvis du forstår, hvad jeg mener.

Jeg synes, det ville være synd, hvis I bare "efterlader" hende hos din mor. Hun vil jo ikke være i stand til at forstå, hvor du er, når hun bliver ked af det. Det ville i hvert fald kræve, at du vænner hende til din mor lige så meget, som hun er vant til dig.

Hvad med amning forresten - planlægger du ikke at amme? Hvad nu hvis h*n ikke vil tage en flaske?

Håber I gør, det der er rigtigt for jer, men jeg ville ikke bestille billetter, før efter fødslen, så I ikke kommer til at stå med nogle dyre billetter, I har fortrudt, I har købt.

Ps. Hvis det er Real Madrid - FC Barcelona, I skal ned at se, ramler de sammen som minimum to gange om året, så der sker vel ikke noget ved at udskyde rejsen et år eller to?

Og jeg er en af dem der har haft æren af at holde lille Ida da hun var lille bitte... ihh hun var sødere end sød.

Sofia skriver:

Og jeg er en af dem der har haft æren af at holde lille Ida da hun var lille bitte... ihh hun var sødere end sød.

Hej,

jeg troede ikke man kunne blive SÅ glad for så lille et menneske, men det kan man og blir man.

Jeg kunne slet ikke forstå hvorfor folk havde svært ved at få deres børn passet eller afleveret i dagpleje.....men så kom min søn Malte.

Han er idag 10 mdr. og er blevet passet lidt men ikke meget og vi har aldrig undværet ham 1 nat. Hans moster og farmor har passet ham, enten nogle timer om dagen eller lagt ham i seng om aftenen. Alt i alt tror jeg han er blevet passet 5 gange i løbet af hans korte liv.

I starten havde jeg det rigtig svært ved at lade andre passe ham, gjorde de det nu godt nok, fik han sovet nok, spist nok osv. Måske var det pylret, men jeg kunne / kan ikke gøre for det. Det er mit lille barn og jeg ønsker kun det bedste for ham. Jeg elsker ham overalt på jorden og han skal bare altid have det godt. Jeg kunne slet ikke forestille mig at disse føelser blir så stærke, men det gør de. Hvor skal man også vide det fra, det er total uvant og du har ikke været ude for noget lignede. Jeg var sikker på at min kærlighed til min kæreste ville forblive den samme og vores forhold ville være det samme, men ALT har ændret sig. Min kæreste er stadig dejlig, men i absolut første række står min søn.

Jeg tror ikke du kan sætte dig ind i eller prøve at forstå disse følelser, før du har født og holdt dit barn i dine arme. Så tror jeg din verden ændre sig og mange af dine holdinger med. 

Held og lykke med graviditeten 

Ditte_Marie skriver:

Kæresten og jeg vil rigtig gerne til Madrid, ca. 10 dage, i April næste forår -det havde vi planlagt inden jeg blev gravid, dog ikke bestilt endnu.
På det tidspunkt er baby 4-5 måneder gammel og skal passes hos min mor.

Umiddelbart kan jeg slet ikke se, at jeg vil få noget problem med det - andet end at man selvfølgelig vil savne lidt, men kan ikke rigtig forholde mig til de følelser der evt. vil komme?
Jeg har jo også min kæreste med, som jo er det vigtigste for mig indtil videre
Kæresten derimod, tror at han får det lidt/ret svært med det, og tvivler på længden af ferien.

SÅ FORTÆL FORTÆL
Hvordan har i haft det med at rejse fra baby/barn?
Og gjorde det ikke rigtig godt for forholdet at have alenetid?

Ved jo at min mor sagtens kan passe et barn - og hun glæder sig allerede
Og gider ikke at blive en "pyller-mor" som ikke kan forlade sit barn, for jeg mener at min kæreste og vores forrhold er lige så vigtig/t.


Håber at det blev forståeligt - det er lidt svært at forklare.

Nu du selv skriver, at du ikke kan forholde dig til følelserne omkring baby endnu.. Hvis vi nu tager nogen følelser som du kender alt til? Følelserne for den vigtigste person i dit liv - lige nu - din kæreste.. Hvordan ville du have det med, at skulle være væk fra ham i 10 dage? Ville du foretrække at tage afsted i de 10 dage? Forkorte turen? Eller blive hjemme? Hvis du nu slet ikke havde mulighed for at tage ham med altså.. Var det så overhovedet blevet til noget? Eller hvis det nu var ham der skulle alene afsted i 10 dage, ville du så have han tog afsted i alle 10 dage, forkortede sin ferie, eller blev hjemme?

Selvfølgelig kan du ikke forestille dig de følelser du får for et barn, du slet ikke kender endnu, heller ikke selvom det er dit eget barn.. Men dit barn kender allerede dig, inden hun bliver født.. Hun kender dine lyde, dine lugte, dine bevægelser, og hun kender DIG. Du/i er hendes tryghed her i verden..

Om i tager afsted eller ej, er jeres egen beslutning. Men bare husk på, at selvom baby ikke virker som om, at hun aner en dyt om noget som helst, så ved hun godt, hvem der ikke er der.. Og måske tager hun ikke skade af, at i er væk på forlænget weekend, for det sker nok oftere end man regner med - også pga uforskyldte omstændigheder - men mærk efter, om det virkelig er noget i har lyst til..

Og måske skulle du lytte til kæresten når han siger, at han synes det er for lang tid

Jeg ville rådføre mig med eksperterne herinde eller netsundhedsplejersken.dk - og i øvrigt vente til næste år.

Vi tog til Paris i hele 5 dage, da vores store var 13 mdr og jeg gør det ALDRIG igen - ever!!! Det er synd for alle og min mand og jeg er enige om, at det var for lang til...

Som nogle skriver - 1 nat til en 1 årig osv... Lov mig at I venter til næste år!!! .

men følelserne skal nok komme - hvor mange kan sige sig fri for at have alverdens holdninger og principper inden babys ankomst? Jeg havde en masse - som i datid, da alt faldt til jorden da baby dukkede op. 

Zeus skriver:

Nu du selv skriver, at du ikke kan forholde dig til følelserne omkring baby endnu.. Hvis vi nu tager nogen følelser som du kender alt til? Følelserne for den vigtigste person i dit liv - lige nu - din kæreste.. Hvordan ville du have det med, at skulle være væk fra ham i 10 dage? Ville du foretrække at tage afsted i de 10 dage? Forkorte turen? Eller blive hjemme? Hvis du nu slet ikke havde mulighed for at tage ham med altså.. Var det så overhovedet blevet til noget? Eller hvis det nu var ham der skulle alene afsted i 10 dage, ville du så have han tog afsted i alle 10 dage, forkortede sin ferie, eller blev hjemme?

Selvfølgelig kan du ikke forestille dig de følelser du får for et barn, du slet ikke kender endnu, heller ikke selvom det er dit eget barn.. Men dit barn kender allerede dig, inden hun bliver født.. Hun kender dine lyde, dine lugte, dine bevægelser, og hun kender DIG. Du/i er hendes tryghed her i verden..

Om i tager afsted eller ej, er jeres egen beslutning. Men bare husk på, at selvom baby ikke virker som om, at hun aner en dyt om noget som helst, så ved hun godt, hvem der ikke er der.. Og måske tager hun ikke skade af, at i er væk på forlænget weekend, for det sker nok oftere end man regner med - også pga uforskyldte omstændigheder - men mærk efter, om det virkelig er noget i har lyst til..

Og måske skulle du lytte til kæresten når han siger, at han synes det er for lang tid

 

 

Lukasmor skriver:

god måde at sætte det op på

Tak

Ditte_Marie skriver:

Kæresten og jeg vil rigtig gerne til Madrid, ca. 10 dage, i April næste forår -det havde vi planlagt inden jeg blev gravid, dog ikke bestilt endnu.
På det tidspunkt er baby 4-5 måneder gammel og skal passes hos min mor.

Umiddelbart kan jeg slet ikke se, at jeg vil få noget problem med det - andet end at man selvfølgelig vil savne lidt, men kan ikke rigtig forholde mig til de følelser der evt. vil komme?
Jeg har jo også min kæreste med, som jo er det vigtigste for mig indtil videre
Kæresten derimod, tror at han får det lidt/ret svært med det, og tvivler på længden af ferien.

SÅ FORTÆL FORTÆL
Hvordan har i haft det med at rejse fra baby/barn?
Og gjorde det ikke rigtig godt for forholdet at have alenetid?

Ved jo at min mor sagtens kan passe et barn - og hun glæder sig allerede
Og gider ikke at blive en "pyller-mor" som ikke kan forlade sit barn, for jeg mener at min kæreste og vores forrhold er lige så vigtig/t.


Håber at det blev forståeligt - det er lidt svært at forklare.

Jeg troede også at jeg saaaagtens kunne undvære min dreng, og jeg har det faktisk også helt fint med at han bliver passet hos mine forældre engang imellem, men det bliver kun fra formiddag til aften - jeg kan simpelthen ikke forestille mig, at han ikke er der når jeg vågner. Senere ud i fremtiden kan jeg sagtens "give slip" på ham, men han er "kun" 8 måneder nu, og børn har jo brug for deres forældre. Det er det tryggeste de kender..

Jeg tror du får det helt anderledes når du først får dit barn i armene, og muligvis får du ikke følelsen med det samme, men der går ikke lang tid, så vælter det ind over dig, og jeg tror ikke du vil kunne få dig selv til at være væk fra dit barn i 10 dage.

Jeg har ladet mig fortælle, at et barn kan "klare" det antal overnatninger hos andre, som det er år. Altså 1 år = 1 overnatning og 5 år = 5 overnatninger. Om det er en skrøne ved jeg ikke, for jeg har jo ikke selv prøvet det.

Dit barn har brug for dig HVER dag de første 6 måneder - der er lavet studier der viser, at hvis et barn tages fra sin mor og selv et par dage, har det uheldige følger. Der er stor forskel på hvordan man har det når barnet er i maven og når det er ude - jeg tænker også amning? Har du ikke tænkt dig dette, for det vil være en smertefuld omgang for dig at forlade dit barn og ikke kunne komme af med mælken for ikke at tale om din baby som pludselig skal have erstatning som systemet ikke er vandt til. Jeg ville aldrig kunne forlade mig barn for at tage på ferie og min søn er 3 1/2 nu..... Men afvent og se, man kan jo aldrig vide hvordan man har det før man har prøvet at blive mor. Men jeg har altså læst at symbiosen skal være overstået (6 måneder) før "baby" er "ok" med at være væk fra sin mor uden at det får følger...... Håber det hjalp lidt.... 

elvital skriver:

inden jeg fik mit barn trode jeg også at man kunne rejse og lade det passe. Men det fandt jeg hurtigt ud af ikke var muligt!!

Jeg blev overraskket over hvor affhængigt det lille barn er af sine forældre (positivt overrasket!Når man først har fået sit barn er det vidunderligt at det kun er mor og far som er de bedste).

Mit barn er nu 6 måneder. Vi skal have ham med på hans først ferie om 10 dage... er overbevist om at det meget nemmere end at lade ham passe!

Jeg er heller ikke en pylret mor i øvrigt. Min søn blev passet føste gang med overnatning da han var 1 mdr gammel(han blev passet af sin bedste mor. Siden da har vi haft ham passet med overnatning cirka 1 gang om måneden. Det går forrygende. han elsker sin bedste.

Vi har dog planer om at tage ham med på en større rejse når han er cirka 1 år gammelt