Mit barn er flaskebarn og jeg er stolt af det!

Tak for svaret.

Der er åbenlyst gode grunde til hvorfor du vil fravælge amning, synes det er flot du prioriterer uddannelse fremfor amning og barsel. Flot!

Tror du har ret i, at far måske vil føle sig mere involveret. Det er jo nok det største problem med amning, det er kun mor der kan det. (Kl. 3 om natten ville det da være rart at kunne skubbe far ud af sengen engang i mellem)

Held og lykke med det, uanset hvad du så vælger.

Tusind tak  Jeg håber vi får et nemt barn, så jeg kan holde mig til min plan. Jeg skylder også min mand et tak, for han er med til at gøre det muligt, at jeg kan fortsætte på mit ene enkeltfag næste halvår. Tror det bliver godt.

Dejligt med  Ind imellem får jeg sendt store øjne når jeg fortæller om min plan, men heldigvis er dem jeg kender rigtig godt enig med mig i at jeg kan, hvis jeg vil. 

Alexis - i den virtuelle verden! skriver:

Tusind tak  Jeg håber vi får et nemt barn, så jeg kan holde mig til min plan. Jeg skylder også min mand et tak, for han er med til at gøre det muligt, at jeg kan fortsætte på mit ene enkeltfag næste halvår. Tror det bliver godt.

Dejligt med  Ind imellem får jeg sendt store øjne når jeg fortæller om min plan, men heldigvis er dem jeg kender rigtig godt enig med mig i at jeg kan, hvis jeg vil. 

Lunae skriver:

Modermælk er det eneste rigtige for et spædbarn og hvis du som mor ikke vil eller har mulighed for at amme, ja så er du lidt af en faliterklæring!

Ovenstående synspunkter er nogle, som mange mødre til flaskebørn, skal stå model til, uden grund hvis du spørger mig! Jeg vil derfor gerne dele min historie med jer!

Da jeg blev gravid var der ingen tvivl - jeg skulle selvfølgelig amme og det var noget, som jeg glædede mig meget til! På intet tidspunkt under graviditeten tvivlede jeg på, om amningen ville køre smertefrit! Jeg havde ikke kendskab til ammeproblemer og anså amningen som en naturlig del af det at blive moder!

Efter 42 uger kom min smukke pige til verden. Stor og stærk med masser af mod på livet! Hun fandt hurtigt frem til maden og det føltes fantastisk at mærke hende så tæt på mig! Både jordmoder og sygeplejeske fortalte, at min datter tog god ved og var dygtig til at blive ammet. Lykken varede kort og inden længe havde jeg meget ømme, betændte brystvorter og synes på ingen måde at amningen var fantastisk! Jeg modtog noget brystcreme og lagde en dyd i at lufttørre vorterne efter hver amning! Min datter var en sulten pige på lidt over 4 kg og mors mælkeproduktion var slet ikke nok til at mætte hende! Derfor fik hun allerede på førstedagen modermælkserstatning som tilskud til amningen!


Vi kom hjem fra hospitalet og hurtigt stod det klart, at jeg havde brug for alt den hjælp jeg kunne få, for at kunne forsætte amningen! Jeg gik på storindkøb og fik handlet ammeindlæg, cremer, salver og suttebrikker - jeg gik all in! Tiden gik og intet blev bedre, tværtimod! Sårene og betændelsen var nu så smertefuldt, at jeg brugte dagen på at græde! Jeg græd når jeg ammede, fordi smerte var ulidelig og jeg græd når min datter sov, fordi jeg håbede at hun ikke ville vågne igen! jeg afskar mig fra omverdenen, ingen måtte besøge os og jeg ville ikke tale med nogen! Jeg prøvede forskellige suttebrikker, men uden held! Den sidste jeg prøvede virkede fint mod smerterne, men jeg følte ikke at min datter fik noget mælk! Da jeg fjernede hende fra brystet opdagede jeg, at det eneste hun havde fået at spise, var mit blod

Denne oplevelse fik mig til at kontakte både min læge og sundhedsplejeske, som begge anbefalede mig at tage en ammepause på et par dage. Efter to dage var jeg afklaret - jeg ønskede ikke at påbegynde amningen igen! Jeg kunne mærke, at jeg var ved at miste mig selv i alt det ammeræs og jeg følte ikke, at jeg havde tid og overskud til at glæde mig over min smukke datter!

Jeg traf et valg, da min datter var 8 dage gammel. Et svært valg, men et vigtigt valg! Jeg var klar over, at det ideelle er at amme sit barn, men jeg måtte også erkende, at amningen havde haft en alt for høj pris for vores familie! Alligevel var jeg flov og følte trang til at skulle forsvare min beslutning overfor de mennesker omkring, men ligeledes overfor folk, hvor min amning var dem uvedkommende!

Idag er jeg stolt af, at kunne sige at min datter er flaskebarn! Det var en umådelig stor beslutning, fordi presset på amning er så stort, men hold op hvor en lettelse det var! Jeg kunne nyde mit barn og glæde mig til hendes tilstedeværelse uden frygten for hendes sult! Jeg tog en beslutning, som var rigtig for familie og især mig selv! Det er jeg stolt af

Har selv flaskebarn. Tog beslutningen efter 4 uger med en datter der ikke tog nok på, en ked, irriteret og ængstelig mor og en far der ikke kunne gøre andet end at sidde på sidelinien og give "gode råd"

Amning er super fint og jeg ville hjertens gerne amme - men amningen skulle absolut ikke være på bekostning af min datter. Og ingen af os nød det. Klart den rigtige beslutning jeg traf dengang. Hun er nu,snart, 19 mdr og helt perfekt. Livlig, stor og glad 

Lunae skriver:

Modermælk er det eneste rigtige for et spædbarn og hvis du som mor ikke vil eller har mulighed for at amme, ja så er du lidt af en faliterklæring!

Ovenstående synspunkter er nogle, som mange mødre til flaskebørn, skal stå model til, uden grund hvis du spørger mig! Jeg vil derfor gerne dele min historie med jer!

Da jeg blev gravid var der ingen tvivl - jeg skulle selvfølgelig amme og det var noget, som jeg glædede mig meget til! På intet tidspunkt under graviditeten tvivlede jeg på, om amningen ville køre smertefrit! Jeg havde ikke kendskab til ammeproblemer og anså amningen som en naturlig del af det at blive moder!

Efter 42 uger kom min smukke pige til verden. Stor og stærk med masser af mod på livet! Hun fandt hurtigt frem til maden og det føltes fantastisk at mærke hende så tæt på mig! Både jordmoder og sygeplejeske fortalte, at min datter tog god ved og var dygtig til at blive ammet. Lykken varede kort og inden længe havde jeg meget ømme, betændte brystvorter og synes på ingen måde at amningen var fantastisk! Jeg modtog noget brystcreme og lagde en dyd i at lufttørre vorterne efter hver amning! Min datter var en sulten pige på lidt over 4 kg og mors mælkeproduktion var slet ikke nok til at mætte hende! Derfor fik hun allerede på førstedagen modermælkserstatning som tilskud til amningen!


Vi kom hjem fra hospitalet og hurtigt stod det klart, at jeg havde brug for alt den hjælp jeg kunne få, for at kunne forsætte amningen! Jeg gik på storindkøb og fik handlet ammeindlæg, cremer, salver og suttebrikker - jeg gik all in! Tiden gik og intet blev bedre, tværtimod! Sårene og betændelsen var nu så smertefuldt, at jeg brugte dagen på at græde! Jeg græd når jeg ammede, fordi smerte var ulidelig og jeg græd når min datter sov, fordi jeg håbede at hun ikke ville vågne igen! jeg afskar mig fra omverdenen, ingen måtte besøge os og jeg ville ikke tale med nogen! Jeg prøvede forskellige suttebrikker, men uden held! Den sidste jeg prøvede virkede fint mod smerterne, men jeg følte ikke at min datter fik noget mælk! Da jeg fjernede hende fra brystet opdagede jeg, at det eneste hun havde fået at spise, var mit blod

Denne oplevelse fik mig til at kontakte både min læge og sundhedsplejeske, som begge anbefalede mig at tage en ammepause på et par dage. Efter to dage var jeg afklaret - jeg ønskede ikke at påbegynde amningen igen! Jeg kunne mærke, at jeg var ved at miste mig selv i alt det ammeræs og jeg følte ikke, at jeg havde tid og overskud til at glæde mig over min smukke datter!

Jeg traf et valg, da min datter var 8 dage gammel. Et svært valg, men et vigtigt valg! Jeg var klar over, at det ideelle er at amme sit barn, men jeg måtte også erkende, at amningen havde haft en alt for høj pris for vores familie! Alligevel var jeg flov og følte trang til at skulle forsvare min beslutning overfor de mennesker omkring, men ligeledes overfor folk, hvor min amning var dem uvedkommende!

Idag er jeg stolt af, at kunne sige at min datter er flaskebarn! Det var en umådelig stor beslutning, fordi presset på amning er så stort, men hold op hvor en lettelse det var! Jeg kunne nyde mit barn og glæde mig til hendes tilstedeværelse uden frygten for hendes sult! Jeg tog en beslutning, som var rigtig for familie og især mig selv! Det er jeg stolt af

Velkommen i klubben. Jeg har også et flaskebarn - og er stolt af det. Og ekstremt glad for det, når manden kan give hende mad i weekenderne - så mor kan sove...;o)

Jeg har faktisk 2 flaskebørn. Den ældste, er en præmatur pige på 5 år. Og hun har klaret sig helt fantastisk uden morens mælk...

Jeg har faktisk kun mødt skepsis i en enkelt situation - på Gynækologisk akutafsnit på Skejby. Jeg fik en infektion i livmoderen, da den ikke trak sig sammen. Og de kunne godt have ønsket, at jeg havde ammet, for så trækker livmoderen sig sammen...

 

Jeg syntes desværre ofte, at kejsersnit og flaskebørn opfattes som "forkerte" og næsten tabubelagte. Og hvor er det synd....

Hvor er det sejt af dig at skrive dette! Har altid selv drømt og troet at jeg vil komme til at amme, men min mælk faldt aldrig til, trods ihærdig forsøg både første og anden gang!

Husker tydeligt at vi var ude og besøge nogle venner og hun kunne simpelthen ikke forstå hvorfor jeg ikke ammede, for alle kan da amme! Den bemærkning gjorde ekstrem ondt og sad der meget længe....

Men er kommet dertil hvor jeg kan se at mine børn er ligeså sunde og raske som dem der er blevet ammet! Så idag kan de bare komme og sige hvad de vil, det rager mig en S....

Tak for dit oplæg, det emne er bare så tabu belagt, det er ingen skam at give flaske...

Nu ved jeg godt, at denne tråd er lidt gammel...men nu er den blevet oppet, så tillader mig at kommentere.

Synes det er mærkeligt, at så mange flaskemødre føler sig forfulgt - jeg har nu prøvet at være både ammemor og flaskemor, idet jeg fuldammet min pige til 5 måneder og nu giver jeg hende flaske( hun er snart 7 måneder). Jeg har mødt langt flere fordomme, restriktioner og blikke m.m som ammemor set i forhold til flaske. Som flaskemor er der ingen der løfter øjenbryn, hvis man sidder og giver mad et sted, der er ingen der endnu har stillet spørgsmål ved barnets mæthed, søvn osv. Der er ingen der fortæller en, at man fratager barnets far vigtige øjeblikke - det er der til gengæld rigeligt af som ammemor. Jeg har faktisk heller ikke mødt en eneste, der stiller spørgsmålstegn ved barnet ernæring. Tænker lidt på det ramaskrig der ville lyde, hvis en oprettet et indlæg der hed " jeg ammer og er stolt af det", hvor efter man listet alle de fordele der var ved at amme.
Jeg har endnu ikke mødt ammemafiaen, synes man gjorde meget ud af at fortælle, at man ikke var en dårligere mor, hvis man gav flaske hos JM og fødselsforbedrelse. Synes faktisk jeg oftere er stødt på det, jeg vil kalde flaskemafiaen - og hvor er det dog synd, det skal blive mudderkastning mellem amme og flaskemødre. For fanden, vi gør jo alle det der fungerer bedst for vores familie - det synes jeg faktisk ikke man behøver at retfærdiggøre.

Jeg havde allerede inden bassen var født købt ind til MME så jeg havde hvis nu min egen mælk ikke slog til.

Det blev aldrig aktuelt, og MME  blev i stedet brugt til hans grød de første gange han skulle smage den slags. Hans mor viste sig nemlig at være en værre Malkeko, og det helt frem til han blev 11 måneder(den sidste måned mest for mors skyld).

Jeg ville ikke undvære det for noget i hele verden, ej heller de første 2-3 måneders smertehelved, da jeg havde en indadvendt brystvorte.

Jeg kan måske godt være en af de forudindfattede der synes at flaskebørn er en falitærklæring, men det forudsætter at man ikke engang prøver. Ved fra skolen at modermælk er super vigtig for imunsystemen (og ja der er selvfølgelig undtagelser). Der er bare så mange vigtige vitaminer og bakterier i mælken, men kan godt forstå at nogen tyer til MME. Aller vigtigst er den første Råmælk.

Men respekt for at folk prøver og erkender det ikke er en mulighed og så skifter over så man får en glad tilfreds unge!

Kæmpe Knus og fedt når folk får sat ord på sådan nogleproblemstillinger.

nielsen80 skriver:

Nu ved jeg godt, at denne tråd er lidt gammel...men nu er den blevet oppet, så tillader mig at kommentere.

Synes det er mærkeligt, at så mange flaskemødre føler sig forfulgt - jeg har nu prøvet at være både ammemor og flaskemor, idet jeg fuldammet min pige til 5 måneder og nu giver jeg hende flaske( hun er snart 7 måneder). Jeg har mødt langt flere fordomme, restriktioner og blikke m.m som ammemor set i forhold til flaske. Som flaskemor er der ingen der løfter øjenbryn, hvis man sidder og giver mad et sted, der er ingen der endnu har stillet spørgsmål ved barnets mæthed, søvn osv. Der er ingen der fortæller en, at man fratager barnets far vigtige øjeblikke - det er der til gengæld rigeligt af som ammemor. Jeg har faktisk heller ikke mødt en eneste, der stiller spørgsmålstegn ved barnet ernæring. Tænker lidt på det ramaskrig der ville lyde, hvis en oprettet et indlæg der hed " jeg ammer og er stolt af det", hvor efter man listet alle de fordele der var ved at amme.
Jeg har endnu ikke mødt ammemafiaen, synes man gjorde meget ud af at fortælle, at man ikke var en dårligere mor, hvis man gav flaske hos JM og fødselsforbedrelse. Synes faktisk jeg oftere er stødt på det, jeg vil kalde flaskemafiaen - og hvor er det dog synd, det skal blive mudderkastning mellem amme og flaskemødre. For fanden, vi gør jo alle det der fungerer bedst for vores familie - det synes jeg faktisk ikke man behøver at retfærdiggøre.

Jeg er faktisk meget enig med dig! Specielt omkring det med, at vi som mødre, selvfølgelig gør det der er bedst for vores børn! Det er netop også min pointe - jeg vurderede at mit barn og jeg havde bedst af, at hun blev flaskebarn og det er jo kun mig der ved hvad der er rigtigt for mig og mine børn!

I bund og grund handlede det også meget om mine egne fordomme! Jeg har altid tænkt at jeg selvfølgelig skulle amme, men da det ikke var en mulighed, følte jeg mig virkelig som en falliterklæring! Jeg skriver ingen steder, at man ikke skal være stolt af at være ammemor, men pointen var for mig, at jeg nåede frem til min egen accept af, at sådan var det bedst for min familie!

For mit vedkommende, handler det ikke om at der skal være kamp mellem ammemødre og flaskemødre, men snarere en accept af at vi alle gør det, som er bedst for vores barn/børn!

Endelig en som kan sætte de perfekte ord på "min historie"!!

Tusind tak fordi du delte dette, og  For ikke at være den eneste.

Og ja det værste for mig efter at have taget beslutningen om at han måtte blive flaskebarn var hele tiden at skulle forsvare sig selv og svare på hvorfor i alverden man ikke ammede. Ja måske fordi det var umuligt!!

Nå ville egentlig bare sige  Og tak!

nielsen80 skriver:

Nu ved jeg godt, at denne tråd er lidt gammel...men nu er den blevet oppet, så tillader mig at kommentere.

Synes det er mærkeligt, at så mange flaskemødre føler sig forfulgt - jeg har nu prøvet at være både ammemor og flaskemor, idet jeg fuldammet min pige til 5 måneder og nu giver jeg hende flaske( hun er snart 7 måneder). Jeg har mødt langt flere fordomme, restriktioner og blikke m.m som ammemor set i forhold til flaske. Som flaskemor er der ingen der løfter øjenbryn, hvis man sidder og giver mad et sted, der er ingen der endnu har stillet spørgsmål ved barnets mæthed, søvn osv. Der er ingen der fortæller en, at man fratager barnets far vigtige øjeblikke - det er der til gengæld rigeligt af som ammemor. Jeg har faktisk heller ikke mødt en eneste, der stiller spørgsmålstegn ved barnet ernæring. Tænker lidt på det ramaskrig der ville lyde, hvis en oprettet et indlæg der hed " jeg ammer og er stolt af det", hvor efter man listet alle de fordele der var ved at amme.
Jeg har endnu ikke mødt ammemafiaen, synes man gjorde meget ud af at fortælle, at man ikke var en dårligere mor, hvis man gav flaske hos JM og fødselsforbedrelse. Synes faktisk jeg oftere er stødt på det, jeg vil kalde flaskemafiaen - og hvor er det dog synd, det skal blive mudderkastning mellem amme og flaskemødre. For fanden, vi gør jo alle det der fungerer bedst for vores familie - det synes jeg faktisk ikke man behøver at retfærdiggøre.

Synes SÅ godt om dit indlæg, og ja, tænkte det samme men kunne ikke selv formulere det bedre