Mit barn er flaskebarn og jeg er stolt af det!

Lunae skriver:

Modermælk er det eneste rigtige for et spædbarn og hvis du som mor ikke vil eller har mulighed for at amme, ja så er du lidt af en faliterklæring!

Ovenstående synspunkter er nogle, som mange mødre til flaskebørn, skal stå model til, uden grund hvis du spørger mig! Jeg vil derfor gerne dele min historie med jer!

Da jeg blev gravid var der ingen tvivl - jeg skulle selvfølgelig amme og det var noget, som jeg glædede mig meget til! På intet tidspunkt under graviditeten tvivlede jeg på, om amningen ville køre smertefrit! Jeg havde ikke kendskab til ammeproblemer og anså amningen som en naturlig del af det at blive moder!

Efter 42 uger kom min smukke pige til verden. Stor og stærk med masser af mod på livet! Hun fandt hurtigt frem til maden og det føltes fantastisk at mærke hende så tæt på mig! Både jordmoder og sygeplejeske fortalte, at min datter tog god ved og var dygtig til at blive ammet. Lykken varede kort og inden længe havde jeg meget ømme, betændte brystvorter og synes på ingen måde at amningen var fantastisk! Jeg modtog noget brystcreme og lagde en dyd i at lufttørre vorterne efter hver amning! Min datter var en sulten pige på lidt over 4 kg og mors mælkeproduktion var slet ikke nok til at mætte hende! Derfor fik hun allerede på førstedagen modermælkserstatning som tilskud til amningen!


Vi kom hjem fra hospitalet og hurtigt stod det klart, at jeg havde brug for alt den hjælp jeg kunne få, for at kunne forsætte amningen! Jeg gik på storindkøb og fik handlet ammeindlæg, cremer, salver og suttebrikker - jeg gik all in! Tiden gik og intet blev bedre, tværtimod! Sårene og betændelsen var nu så smertefuldt, at jeg brugte dagen på at græde! Jeg græd når jeg ammede, fordi smerte var ulidelig og jeg græd når min datter sov, fordi jeg håbede at hun ikke ville vågne igen! jeg afskar mig fra omverdenen, ingen måtte besøge os og jeg ville ikke tale med nogen! Jeg prøvede forskellige suttebrikker, men uden held! Den sidste jeg prøvede virkede fint mod smerterne, men jeg følte ikke at min datter fik noget mælk! Da jeg fjernede hende fra brystet opdagede jeg, at det eneste hun havde fået at spise, var mit blod

Denne oplevelse fik mig til at kontakte både min læge og sundhedsplejeske, som begge anbefalede mig at tage en ammepause på et par dage. Efter to dage var jeg afklaret - jeg ønskede ikke at påbegynde amningen igen! Jeg kunne mærke, at jeg var ved at miste mig selv i alt det ammeræs og jeg følte ikke, at jeg havde tid og overskud til at glæde mig over min smukke datter!

Jeg traf et valg, da min datter var 8 dage gammel. Et svært valg, men et vigtigt valg! Jeg var klar over, at det ideelle er at amme sit barn, men jeg måtte også erkende, at amningen havde haft en alt for høj pris for vores familie! Alligevel var jeg flov og følte trang til at skulle forsvare min beslutning overfor de mennesker omkring, men ligeledes overfor folk, hvor min amning var dem uvedkommende!

Idag er jeg stolt af, at kunne sige at min datter er flaskebarn! Det var en umådelig stor beslutning, fordi presset på amning er så stort, men hold op hvor en lettelse det var! Jeg kunne nyde mit barn og glæde mig til hendes tilstedeværelse uden frygten for hendes sult! Jeg tog en beslutning, som var rigtig for familie og især mig selv! Det er jeg stolt af

nu har jeg ikke født endnu først næste måned forhåbentligt.

jeg har planer om at skal amme. og håber det falder mig så naturligt ind og at det bare køre derud af.

dog ville jeg sige at med alle de kommentare man læser mod dem der vælger flasken så jeg glad for at have en super sød jordmor der fra start har gjort meget ud af at amning ikke skal køre en psykisk ned da der findes et godt alternativ hvis det ikke lykkedes. og som hun siger en god mor ligger ikke i brysterne og en overskuds mor er guld værd i forhold til det modsatte overfor baby

modesty skriver:

Ja, det gør jeg jo nok, medmindre der er meget vægtige grunde.

Men alle har vel sine grunde til at gøre som de gør?

Hvad tænker du så om "de" mødre?






Jeg er bare nysgerrig da jeg er "en af de mødre som ikke ammer", og har heller ikke prøvet det.
Når folk spørger svarer jeg "fordi jeg ikke har lyst", fordi jeg ikke har lyst til at dele min livhistorie med fremmede..

Ditte_Marie skriver:

Men alle har vel sine grunde til at gøre som de gør?

Hvad tænker du så om "de" mødre?






Jeg er bare nysgerrig da jeg er "en af de mødre som ikke ammer", og har heller ikke prøvet det.
Når folk spørger svarer jeg "fordi jeg ikke har lyst", fordi jeg ikke har lyst til at dele min livhistorie med fremmede..

At de fravælger det fordi de ikke gider.

Jeg blander mig lige her. Sorry. Men det tænker jeg. Jeg siger ikke det er rigtigt det jeg tænker. Men jeg har det lige som med amning som med ks. At man burde ikke få lov medmindre det er fordi det er nogle vægtige grunde. Feks min svigerinde vil ikke føde alm fordi hun ikke vil have en slap tissekone.  

Men anyhow. Jeg dømmer.

nielsen80 skriver:

Jeg vil ikke bruge udtrykket "dunket i hovedet", men jeg har oplevet at skulle forsvare mit valg om at amme en del flere gange end valget om at gå over på flasken.
Jeg har skulle svare på, om jeg var ok med, at jeg fratog fantastiske stunder fra far, om jeg ikke havde det dårligt over, at bedsterne ikke kunne passe længe af gangen, om det virkelig var det værd, når nu det betød mindre nattesøvn, om jeg nu var sikker på, at min mælk var god nok.....osv

Jeg har til gengæld endnu ikke mødt et eneste spørgsmål om, hvorfor jeg nu giver flaske. Det er det, der i mit oprindelige indlæg får mig til at konkludere, at jeg møder flere fordomme og løftet bryn mod amning set i forhold til flaske - måske fordi man mener det er "lovligt" at udtrykke sine spørgsmål til den ammende mor, da man er mindre bange for at såre følelser.

Jeg er ikke i tvivl om, at der indes fordomme mod begge valg - men personligt har jeg bare ikke oplevet andet end forståelse for mit flaskevalg.

Det er nok bare mig, som ikke kan forstå alle de fordomme mod amning - det er jo for langt de fleste, det mest optimale g naturlige valg! Jeg tænker snarere at jeg har brugt alle de ting du nævner, som en måde at overbevise mig selv om, at det var ok at stoppe med at amme!

Min mand og jeg er begge primære personer i vores datters liv, jeg havde muligheden for at få passet mit barn tidligt, min datter sov igennem fra hun var 5 uger og jeg er sikker på at hun ikke har lidt nogen nød i forhold til kost!

Når det så er sagt, så kan det meget vel være at en masse ammemødre tænker, at deres børn også har deres far som primær person, har kunnet blive passet tidligt, har sovet igennem og fået god næring gennem kosten!

Konklusionen er bare, at man bedst selv ved hvad der er det rigtige for én! Jeg har fx aldrig benyttet mig af at jeg ikke ammede i forhold til pasning - jeg er hønemor og min datter bliver passet så lidt så muligt

Lullaby skriver:

At de fravælger det fordi de ikke gider.

Jeg blander mig lige her. Sorry. Men det tænker jeg. Jeg siger ikke det er rigtigt det jeg tænker. Men jeg har det lige som med amning som med ks. At man burde ikke få lov medmindre det er fordi det er nogle vægtige grunde. Feks min svigerinde vil ikke føde alm fordi hun ikke vil have en slap tissekone.  

Men anyhow. Jeg dømmer.

Det er helt i orden for jeg er jo nysgerrig for at høre hvorfor




Haha - ja okay.

Men når jeg så siger "fordi jeg ikke har lyst", tolker du det så som om at det bare er fordi jeg ikke gider? - eller tænker du at der kunne være andre grunde, som jeg bare ikke har lyst til at fortælle?

Lullaby skriver:

At de fravælger det fordi de ikke gider.

Jeg blander mig lige her. Sorry. Men det tænker jeg. Jeg siger ikke det er rigtigt det jeg tænker. Men jeg har det lige som med amning som med ks. At man burde ikke få lov medmindre det er fordi det er nogle vægtige grunde. Feks min svigerinde vil ikke føde alm fordi hun ikke vil have en slap tissekone.  

Men anyhow. Jeg dømmer.

Jeg er helt enig med dig i at kvinder der ikke vil amme fordi de er bange for at få hængebryster eller kvinder som får kejsersnit fordi de er bange for at blive slappe, burde revurdere deres værdier i livet! Når det så er sagt, så synes jeg bestemt at man skal gøre hvad der føles rigtigt for én og jeg kender flere kvinder, som slet ikke kan bære tanken om at deres bryster skal suttes på af et lille barn - det må man respektere og i stedet prise sig lykkelig for, at der er andre alternativer!

Det nytter på ingen måde at pace kvinder ude i noget, som er imod deres vilje, for det ender bare i en dårlig oplevelse for både mor og barn og jeg må sige sige at relationen er vigtigere end hvor maden kommer fra!

Det er nok bare mig, som ikke kan forstå alle de fordomme mod amning - det er jo for langt de fleste, det mest optimale g naturlige valg! Jeg tænker snarere at jeg har brugt alle de ting du nævner, som en måde at overbevise mig selv om, at det var ok at stoppe med at amme!

Min mand og jeg er begge primære personer i vores datters liv, jeg havde muligheden for at få passet mit barn tidligt, min datter sov igennem fra hun var 5 uger og jeg er sikker på at hun ikke har lidt nogen nød i forhold til kost!

Når det så er sagt, så kan det meget vel være at en masse ammemødre tænker, at deres børn også har deres far som primær person, har kunnet blive passet tidligt, har sovet igennem og fået god næring gennem kosten!

Konklusionen er bare, at man bedst selv ved hvad der er det rigtige for én! Jeg har fx aldrig benyttet mig af at jeg ikke ammede i forhold til pasning - jeg er hønemor og min datter bliver passet så lidt så muligt

Tror vi er enige. Der er fordele og ulemper ved begge valg - og det er op til familien at finde den løsning der fungere bedst. Og lige nøjagtigt hvordan man vælger at give sit barn mad, ja det mener jeg altså ikke andre bør blande sig i eller dømme omkring.

Ditte_Marie skriver:

Men alle har vel sine grunde til at gøre som de gør?

Hvad tænker du så om "de" mødre?






Jeg er bare nysgerrig da jeg er "en af de mødre som ikke ammer", og har heller ikke prøvet det.
Når folk spørger svarer jeg "fordi jeg ikke har lyst", fordi jeg ikke har lyst til at dele min livhistorie med fremmede..

Alle har deres grunde, ja. Der ER mødre (og desværre statistisk set markant flere unge mødre) der vælger amning fra fordi de ikke gider eller fordi de gerne vil have deres "frihed", fordi det er mere praktisk eller fordi amning ikke var helt så rosenrødt og eventyr-agtigt som de havde forestillet sig. Og dem dømmer jeg - ja. Jeg synes ikke at der er i orden. Det er en fri verden og folk må gøre hvad de vil, men det er min holdning.

Og så er der kvinderne der vælger amning fra fordi de f.eks er blevet misbrugt seksuelt eller af andre årsager har traumer angående deres krop (som f.eks hende der i tråden fortæller om sine meget store bryster der blev reduceret). Det er så det jeg kalder vægtige grunde.

Håber at det besvarede dit spørgsmål. 

Lullaby skriver:

At de fravælger det fordi de ikke gider.

Jeg blander mig lige her. Sorry. Men det tænker jeg. Jeg siger ikke det er rigtigt det jeg tænker. Men jeg har det lige som med amning som med ks. At man burde ikke få lov medmindre det er fordi det er nogle vægtige grunde. Feks min svigerinde vil ikke føde alm fordi hun ikke vil have en slap tissekone.  

Men anyhow. Jeg dømmer.

Hahahahahahahaha! - Det får mig til at grine, når quindfolk vælger pks for at undgå "slap tissekone", ligesom når man ikke vil amme for at undgå "slappe bryster". Godaw do - primær årsag til begge tilstande er GRAVIDITETEN ikke fødsel og amning!!

Men - ok * host * kan godt se, at det måske er mere tragisk end komisk..

modesty skriver:

Alle har deres grunde, ja. Der ER mødre (og desværre statistisk set markant flere unge mødre) der vælger amning fra fordi de ikke gider eller fordi de gerne vil have deres "frihed", fordi det er mere praktisk eller fordi amning ikke var helt så rosenrødt og eventyr-agtigt som de havde forestillet sig. Og dem dømmer jeg - ja. Jeg synes ikke at der er i orden. Det er en fri verden og folk må gøre hvad de vil, men det er min holdning.

Og så er der kvinderne der vælger amning fra fordi de f.eks er blevet misbrugt seksuelt eller af andre årsager har traumer angående deres krop (som f.eks hende der i tråden fortæller om sine meget store bryster der blev reduceret). Det er så det jeg kalder vægtige grunde.

Håber at det besvarede dit spørgsmål. 

Det gjorde det Tak.

Men hvis så man har en "vægtig grund", så er det jo ikke sikkert man har lyst til at dele den med alle og enhver? - så synes måske at det er lidt hårdt at dømme folk hvis man ikke kender grunden.

Selvfølgelig med mindre de selv har sagt at "det er pga friheden osv"..