Mit barn er flaskebarn og jeg er stolt af det!

Lunae skriver:

Modermælk er det eneste rigtige for et spædbarn og hvis du som mor ikke vil eller har mulighed for at amme, ja så er du lidt af en faliterklæring!

Ovenstående synspunkter er nogle, som mange mødre til flaskebørn, skal stå model til, uden grund hvis du spørger mig! Jeg vil derfor gerne dele min historie med jer!

Da jeg blev gravid var der ingen tvivl - jeg skulle selvfølgelig amme og det var noget, som jeg glædede mig meget til! På intet tidspunkt under graviditeten tvivlede jeg på, om amningen ville køre smertefrit! Jeg havde ikke kendskab til ammeproblemer og anså amningen som en naturlig del af det at blive moder!

Efter 42 uger kom min smukke pige til verden. Stor og stærk med masser af mod på livet! Hun fandt hurtigt frem til maden og det føltes fantastisk at mærke hende så tæt på mig! Både jordmoder og sygeplejeske fortalte, at min datter tog god ved og var dygtig til at blive ammet. Lykken varede kort og inden længe havde jeg meget ømme, betændte brystvorter og synes på ingen måde at amningen var fantastisk! Jeg modtog noget brystcreme og lagde en dyd i at lufttørre vorterne efter hver amning! Min datter var en sulten pige på lidt over 4 kg og mors mælkeproduktion var slet ikke nok til at mætte hende! Derfor fik hun allerede på førstedagen modermælkserstatning som tilskud til amningen!


Vi kom hjem fra hospitalet og hurtigt stod det klart, at jeg havde brug for alt den hjælp jeg kunne få, for at kunne forsætte amningen! Jeg gik på storindkøb og fik handlet ammeindlæg, cremer, salver og suttebrikker - jeg gik all in! Tiden gik og intet blev bedre, tværtimod! Sårene og betændelsen var nu så smertefuldt, at jeg brugte dagen på at græde! Jeg græd når jeg ammede, fordi smerte var ulidelig og jeg græd når min datter sov, fordi jeg håbede at hun ikke ville vågne igen! jeg afskar mig fra omverdenen, ingen måtte besøge os og jeg ville ikke tale med nogen! Jeg prøvede forskellige suttebrikker, men uden held! Den sidste jeg prøvede virkede fint mod smerterne, men jeg følte ikke at min datter fik noget mælk! Da jeg fjernede hende fra brystet opdagede jeg, at det eneste hun havde fået at spise, var mit blod

Denne oplevelse fik mig til at kontakte både min læge og sundhedsplejeske, som begge anbefalede mig at tage en ammepause på et par dage. Efter to dage var jeg afklaret - jeg ønskede ikke at påbegynde amningen igen! Jeg kunne mærke, at jeg var ved at miste mig selv i alt det ammeræs og jeg følte ikke, at jeg havde tid og overskud til at glæde mig over min smukke datter!

Jeg traf et valg, da min datter var 8 dage gammel. Et svært valg, men et vigtigt valg! Jeg var klar over, at det ideelle er at amme sit barn, men jeg måtte også erkende, at amningen havde haft en alt for høj pris for vores familie! Alligevel var jeg flov og følte trang til at skulle forsvare min beslutning overfor de mennesker omkring, men ligeledes overfor folk, hvor min amning var dem uvedkommende!

Idag er jeg stolt af, at kunne sige at min datter er flaskebarn! Det var en umådelig stor beslutning, fordi presset på amning er så stort, men hold op hvor en lettelse det var! Jeg kunne nyde mit barn og glæde mig til hendes tilstedeværelse uden frygten for hendes sult! Jeg tog en beslutning, som var rigtig for familie og især mig selv! Det er jeg stolt af

rigtig godt skrevet

Har selv kun ammet i 10 dage.. ville egentlig gerne at det blev til mere end det .. men sådan blev det ikke .. og det er jeg helt afklaret med idag  

må prøve med den næste og se om det går bedre ellers må det jo blive endnu et flaskebarn ... men det er der jo INTET galt i  

serina stortrives i hvert fald (selvom hun jo ikke længere får flaske)

Så fedt med indlægget

Jeg vil da gerne dele også....

Jeg ville selv gerne amme, men min søn kom for tidligt og ved akut kejsersnit, kæmpede en kamp, med amning, udmalkning osv for at få gang i mælken. gjorde alt, selvom da vi var kommet hjem, og måtte supplere op med flaske, da jeg ik havde nok, efter 3 mdr med konstant amning, udmalkning, supplere med erstatning, hvidtøl, og akupunktur,  var jeg brugt op, og blev kun en dårligere og dårligere oplevelse, for både min søn og jeg. så til sidst måtte vi slå håndne i bordet, og sige at det var det....

Min søn stor trivedes, og kan gøre meget ondt når folk kommer med kommentarer. Uanset hvad man selv har valgt, eller ikke valgt, kan det gøre ondt at folk, tror man ikke vil sit bedste for sit barn fordi man ikke ammer.

Senest var jeg med en veninde i en helsekost forretning,  skulle vi høre om noget til hård babymave. Midt i samtalen snakker hun pludsleig modermælkserstatning, og står og nedgør det fuldstendigt, uden at vide jeg giver flaske. hun snakker om hvor dårligt det er, og e numre osv osv, og blev både gal og ked af det, og først tænkte jeg, jge ville det bedste for daniel, og spurgte efter den mælkeerstatning hun ahvde, hvortil hun siger koldt, den er udsolgt....

blav så arrig, og tænkte, ja så er det fandme nemt at stå og se ned på alt andet, uden at kunne tilbyde noget selv...

kan simpelthen ik forstå, at man tror folk ik vil det bedste for deres børn, selvom man ikke kan, eller vil amme

Jeg tror alle mødre vil deres barn det bedste, og giver dme det bedste de kan give uanset om man af den eller anden årsag, har valgt amning eller flaske

Lunae skriver:

Modermælk er det eneste rigtige for et spædbarn og hvis du som mor ikke vil eller har mulighed for at amme, ja så er du lidt af en faliterklæring!

Ovenstående synspunkter er nogle, som mange mødre til flaskebørn, skal stå model til, uden grund hvis du spørger mig! Jeg vil derfor gerne dele min historie med jer!

Da jeg blev gravid var der ingen tvivl - jeg skulle selvfølgelig amme og det var noget, som jeg glædede mig meget til! På intet tidspunkt under graviditeten tvivlede jeg på, om amningen ville køre smertefrit! Jeg havde ikke kendskab til ammeproblemer og anså amningen som en naturlig del af det at blive moder!

Efter 42 uger kom min smukke pige til verden. Stor og stærk med masser af mod på livet! Hun fandt hurtigt frem til maden og det føltes fantastisk at mærke hende så tæt på mig! Både jordmoder og sygeplejeske fortalte, at min datter tog god ved og var dygtig til at blive ammet. Lykken varede kort og inden længe havde jeg meget ømme, betændte brystvorter og synes på ingen måde at amningen var fantastisk! Jeg modtog noget brystcreme og lagde en dyd i at lufttørre vorterne efter hver amning! Min datter var en sulten pige på lidt over 4 kg og mors mælkeproduktion var slet ikke nok til at mætte hende! Derfor fik hun allerede på førstedagen modermælkserstatning som tilskud til amningen!


Vi kom hjem fra hospitalet og hurtigt stod det klart, at jeg havde brug for alt den hjælp jeg kunne få, for at kunne forsætte amningen! Jeg gik på storindkøb og fik handlet ammeindlæg, cremer, salver og suttebrikker - jeg gik all in! Tiden gik og intet blev bedre, tværtimod! Sårene og betændelsen var nu så smertefuldt, at jeg brugte dagen på at græde! Jeg græd når jeg ammede, fordi smerte var ulidelig og jeg græd når min datter sov, fordi jeg håbede at hun ikke ville vågne igen! jeg afskar mig fra omverdenen, ingen måtte besøge os og jeg ville ikke tale med nogen! Jeg prøvede forskellige suttebrikker, men uden held! Den sidste jeg prøvede virkede fint mod smerterne, men jeg følte ikke at min datter fik noget mælk! Da jeg fjernede hende fra brystet opdagede jeg, at det eneste hun havde fået at spise, var mit blod

Denne oplevelse fik mig til at kontakte både min læge og sundhedsplejeske, som begge anbefalede mig at tage en ammepause på et par dage. Efter to dage var jeg afklaret - jeg ønskede ikke at påbegynde amningen igen! Jeg kunne mærke, at jeg var ved at miste mig selv i alt det ammeræs og jeg følte ikke, at jeg havde tid og overskud til at glæde mig over min smukke datter!

Jeg traf et valg, da min datter var 8 dage gammel. Et svært valg, men et vigtigt valg! Jeg var klar over, at det ideelle er at amme sit barn, men jeg måtte også erkende, at amningen havde haft en alt for høj pris for vores familie! Alligevel var jeg flov og følte trang til at skulle forsvare min beslutning overfor de mennesker omkring, men ligeledes overfor folk, hvor min amning var dem uvedkommende!

Idag er jeg stolt af, at kunne sige at min datter er flaskebarn! Det var en umådelig stor beslutning, fordi presset på amning er så stort, men hold op hvor en lettelse det var! Jeg kunne nyde mit barn og glæde mig til hendes tilstedeværelse uden frygten for hendes sult! Jeg tog en beslutning, som var rigtig for familie og især mig selv! Det er jeg stolt af

super flot skrevet....

jeg valgte faktisk INDEN jeg fødte at jeg ikke ville amme...

og min mor fik sygplejeskerne og lægerne til at FORSTÅ at det VILLE jeg bare ikke.... så da jeg havde født og de kom med lidt mad lå der to små pille som ville stoppe min mælk... imens jeg spiste sad min kæreste og gav babyen sin ALLER første flaske...

sådan var det med begge piger...

og sådan vil det være med de børn jeg drømmer om i fermtiden...

NÆGTER AT AMME... FLASKE BØRN ER FANTASTISKE... (ik sagt at amme børn ik er hehe)

Nu har jeg altid været den der følger mit eget instinkt og skider højt og flot på hva andre siger og mener, hvis det jeg mener er det jeg føler

Mine drenge er/var også flaskebørn og det blir nr. 3 også hvis h*n kommer engang - så HIP HIP HURRA FOR FLASKER!

Nu har jeg altid været den der følger mit eget instinkt og skider højt og flot på hva andre siger og mener, hvis det jeg mener er det jeg føler

Mine drenge er/var også flaskebørn og det blir nr. 3 også hvis h*n kommer engang - så HIP HIP HURRA FOR FLASKER!

Alexis - i den virtuelle verden! skriver:

Jeg er indtil videre - og har længe - tænkt på og været nogenlunde afklaret med, at jeg ikke vil amme. Men nu må vi se. Men ja, der er mange fordomme, men synes det er begyndt at rykke sig lidt?

Moderskabet sidder ikke i brysterne 

Må jeg spørge til dine grunde til hvorfor du på forhånd overvejer at fravælge amning?

(Ikke for at dømme, er bare nysgerrig)

Må jeg spørge til dine grunde til hvorfor du på forhånd overvejer at fravælge amning?

(Ikke for at dømme, er bare nysgerrig)

Det må du da helt bestemt  

Jeg har flere grunde. Den primære er at det ikke falder mig naturligt. Altså jeg synes det er en naturlig ting, men når det kommer til min egen krop så ikke. Sådan har jeg altid haft det, også inden jeg blev gravid..

En anden ret vigtig grund er, at jeg har planer om at skulle gå til undervisning 2-3 gange i ugen under barsel, og derfor vil jeg gerne at baby kan finde ud af at få flaske, så far kan overtage. Men jeg har hørt så meget om, at det er svært for de små med begge dele, og derfor tænker jeg det måske er bedst at vælge den ene ting. 

Jeg kan også godt lide tanken om at far kan overtage lidt, og at baby ikke er helt så fysisk afhængig af mig - særligt når jeg regner med at jeg skal på skolebænken.

Men jeg synes også om tanken om at de to får noget helt særligt sammen, på den måde, og far ikke bliver så tilsidesat som jeg synes at have bemærket ofte sker af naturlige årsager, når kvinden ammer. Min mand vil nok også gerne barsle i en periode, og så er det oplagt med flaske. 

Skal så siges jeg pt.overvejer en kombi, men er ikke nået dertil endnu. Skal lige læse nærmere om amning og flaske osv. Synes der er mange ting at tage stilling til. Plus - Minus osv.  

Alexis - i den virtuelle verden! skriver:

Det må du da helt bestemt  

Jeg har flere grunde. Den primære er at det ikke falder mig naturligt. Altså jeg synes det er en naturlig ting, men når det kommer til min egen krop så ikke. Sådan har jeg altid haft det, også inden jeg blev gravid..

En anden ret vigtig grund er, at jeg har planer om at skulle gå til undervisning 2-3 gange i ugen under barsel, og derfor vil jeg gerne at baby kan finde ud af at få flaske, så far kan overtage. Men jeg har hørt så meget om, at det er svært for de små med begge dele, og derfor tænker jeg det måske er bedst at vælge den ene ting. 

Jeg kan også godt lide tanken om at far kan overtage lidt, og at baby ikke er helt så fysisk afhængig af mig - særligt når jeg regner med at jeg skal på skolebænken.

Men jeg synes også om tanken om at de to får noget helt særligt sammen, på den måde, og far ikke bliver så tilsidesat som jeg synes at have bemærket ofte sker af naturlige årsager, når kvinden ammer. Min mand vil nok også gerne barsle i en periode, og så er det oplagt med flaske. 

Skal så siges jeg pt.overvejer en kombi, men er ikke nået dertil endnu. Skal lige læse nærmere om amning og flaske osv. Synes der er mange ting at tage stilling til. Plus - Minus osv.  

Tak for svaret.

Der er åbenlyst gode grunde til hvorfor du vil fravælge amning, synes det er flot du prioriterer uddannelse fremfor amning og barsel. Flot!

Tror du har ret i, at far måske vil føle sig mere involveret. Det er jo nok det største problem med amning, det er kun mor der kan det. (Kl. 3 om natten ville det da være rart at kunne skubbe far ud af sengen engang i mellem)

Held og lykke med det, uanset hvad du så vælger.