starsofheaven skriver:
det var da utroligt så mange mennesker der blir ramt herinde... slap af man... har min holdning ligesom i har jeres.
Jeg bliver stødt over du kan skrive at det er nem løsning at få et kejsersnit, og ved stødt mener jeg faktisk at jeg bliver meget berørt. Nu er jeg jo en af dem som ikke har født ”naturligt” og jeg kan forstår at ”naturligt” skulle være vaginalt. Jeg fik kejsersnit og det var mod min vilje, men det kunne ikke være anderledes. Nu er jeg stolt over at jeg har født ved kejsersnit, men det var jeg ikke i lang tid efter. Jeg græd i flere dage over det skide kejsersnit. Jeg følte det nemlig som et nederlag, at jeg ikke havde født vaginalt. Så da jeg ser og læser at du skriver at det er en nem løsning at få kejsersnit, berør det mig igen, at jeg har født ved kejsersnit.
Jeg følte jeg manglede at presse mit barn ud, og få det op på min mave. Jeg følte virkelig ikke jeg skulle være mor fordi jeg ikke havde født min søn vaginalt. Hvor jeg glad for, at der var så godt et personale på det sygehus jeg fødte på. For de fortalte mig, at jeg ikke var mindre sej eller dårligere mor fordi jeg havde født ved kejsersnit.
Nu er et kejsersnit ikke bare et kejsersnit det er en meget stor operation. Der kan være mange farlige komplikationer ved et kejsersnit. Jeg mistede utroligt meget blod under operationen og måtte derefter få blod. De kunne ikke bedøve mig helt så jeg kunne mærke da de hev min søn ud og da de syede mig sammen igen. Jeg er følelsesløs mange steder på min mave og de siger følelsen ikke kommer tilbage, Det tager så lang tid bagefter at komme ovenpå. Man må ikke løfte i 4 til 7 uger efter ud over barnet og en lift. Hvis man overhovedet kan dette. Du kan ikke gå med oprejst ryg på grund af stigende, og man mister så meget af sin kondition. Det skal man så til at opbygge igen.
Mange må opgive amningen fordi mælken ikke løber til næsten med det samme som det gør når man har født vaginalt.
Kan man føle sig som en dårlig mor når man ikke kan brødføde sit barn. JA DET KAN MAN....
Du får ikke lov at holde dit barn med det samme efter et kejsersnit og hvor i mod man gør når man har født vaginalt hvis alt er okay selvfølgelig. Hold kæft det gør MEGET ondt ikke at få lov, at få sit barn op med det samme. Bare det at få lov at lugte, nusse , rør, kærtegne og alt det man gør når man har fået sit ny fødte barn op til sig.
Så et kejsersnit er ikke en nem løsning, og fordi man har født vaginalt gør ikke en sejere. Jeg synes jo helt personligt alle fødende kvinder er seje om det så er et kejsersnit eller vaginalt. Tænk at vi kvinder er skabt til at bære rundt på et barn i 9 mdr og så derefter føde det. Ja derefter kommer det vi mødre er skabt til, og det er at give tryghed, omsorg, kærlighed, opdrage, ømhed, lære dem alt osv. osv..
Der sidder så mange og siger, at vi skal føde vaginalt og det er sejt, men dem der føder ved kejsersnit bare har valgt en nem løsning. Det ødelægger virkelig ens psyke. Så jeg synes man virkelig skal passe på hvad man siger og gør. Der er selvfølgelig mange som vælger at få planlagt kejsersnit, men så lad dem da få det kejsersnit uden at de skal nedrakkes. For tror nu nok sygehusene vejleder de fødende kvinder om fordele og ulemper ved et kejsersnit, og jeg tror også den kommende mor har gjort sig mange tanker og overvejelser omkring kejsersnittet. Hvis den kommende fødende kvinde har det bedst ved, at føde ved et kejsersnit. Så er det jo sådan det er, men selvfølgelig mener jeg at vi så vidt muligt skal føde vaginalt. Nu er der jo altså også nogle kvinder der kun kan føde ved et kejsersnit. Nu er jeg måske en af dem, og det er da slet ikke nogen rar tanke, men det må tiden jo vise til det næste barn engang kommer til verden.
Men det gør virkelig ondt på mange af os som har måtte få et akut kejsersnit. Så jeg ville ønske de kvinder som har født vaginalt og mener vi som har født ved kejsersnit bare har taget en nem beslutning lige skulle tænke sig om før at man dømmer andre.
Skrevet af en meget berørt mor......