I sjældne tilfælde udvikler tilstoppede mælkegange og brystbetændelse, der ikke bliver behandlet i tide , sig til en brystbyld. Tilstanden kan give lignende eller værre symptomer end tilstoppede mælkegange: Høj feber, almen utilpashed, rødme på brystet og som regel en temmelig tydelig knude (bylden) i overfladen af eller dybt inde i brystet. Bylden vil være særdeles øm, og huden omkring den kan være hævet og misfarvet.
BehandlingHvis der er begrundet mistanke om brystbyld, bør sundhedspersonalet tilbyde en ultralydsskanning af brystet, så en eventuel byld kan findes og behandles hurtigst muligt. Ultralydsskanning er vigtig for at stille en sikker diagnose, ligesom det er nødvendigt at åbne en inficeret byld, oftest i lokalbedøvelse, hvorefter bylden skylles med et tyndt plastikrør/dræn flere gange dagligt, så pus og bakterier fjernes.
Kvinden behandles samtidigt med antibiotika, men bør fortsætte amningen, da det fremskynder helingsprocessen og medvirker til at mindske arvævsdannelse i brystet. Udover hyppig amning, antibiotika, smertestillende medicin, kirurgisk behandling og hvile, kan det være nødvendigt at udmalke for at få bugt med brystbylden. Hvis en brystbyld ikke behandles i tide, kan den føre til dannelse af arvævs i brystet, hvilket senere kan give problemer med utilstrækkelig mælkeproduktion.
Hvis du er så uheldig at få en brystbyld, skal du være ekstra opmærksomhed på hygiejnen for ikke at smitte det lille barn. Barnet kan godt drikke mælken, men det bør ikke sutte på det inficerede bryst, hvis hullet hvorigennem bylden drænes, sidder tæt ved det brune område. Den bedste forebyggelse mod brystbyld er at undgå tilstoppede mælkegange og brystbetændelse.
Denne artikel stammer fa bogen "Alt om amning" af Stine Roldgaard og Christina Tatarczuk, fra forlaget Iris.
