Tutter skriver:
Set udefra med jeres historier herinde, og med min gudsøns problemer med maden, ser jeg en sammenhæng!
Min gudsøn er 3 år og vejer 11 kg og er 86-88 cm
Hans problemer startede også ved grødstart, har aldrig været glad for mad eller søde sager..
Da han var 1½ startede han til diætist og hun forklarede at nogle sensitive børn ikke kan klare den fokus der er på dem og på maden, så de føler sig pressede!
Jeg ved godt I har prøvet ALT og at I KÆMPER, men jeg vil sige:
At der er alt alt alt for meget mad på hans tallerken, og så er det blandet sammen, hvilket mange børn (og voksne for den sags skyld) slet ikke kan klare!
Du er for meget på ham under maden, diætisten til min gudsøn kom med nogle kloge ord. Når man siger til et barn der har problemer med maden, spis nu din mad, tag een bid mere, det er griseri osv osv. føler de sig dumme, føler de fejler, og når de har den følelse, så stopper de.. For det er nemmere at helt lade være med og prøve, for så fejler man ikke!
Mit råd ville være, at I øser meget lidt op til ham, særskilt på tallerknen og helt ignorere ham, medmindre han self. snakker til jer. Men I må ikke snakke om maden, snakker han selv om maden, så gå ind på et andet emne! I har garanteret prøvet det, men det hjalp med min gudsøn, han rørte ikke en dyt i 3-4 dage, men nu spiser han, sparsomt, men han spiser!
Håber ikke du tager det som kritik, for det er bestemt ikke ment sådan!
Og så vil jeg som Sussie sige, at det ligner han har problemer med den hals! Det behøver ikke og være brækfornemmelser der er et symptom! Bank i bordet og få den undersøgt!
Vi deler alt hendes mad op i små portioner på tallerkenen, og så ignorerer vi hende totalt når hun får det. Hun holder meget øje med om vi kigger på hende for det må vi ikke!
