Åh jeg kan godt forstå, at du er så træt af det hele... Jeg vil lige skrive noget, men det er hellere ikke en kritik, det er bare nogle tanker:
- Jeg synes også, at han har en KÆMPE portion på tallerken! Min den store har også nogle fase, hvor han ikke rører maden, han får 4 pasta skruer og en lille smule mere af grønsagerne eller det, hvad vi nu spiser. Bare en lille smule på tallerken. Så giver jeg bare en refill, hvis jeg kan se, at den dag er lidt mere sulten...
- Jeg kan også se, at du er meget på ham under maden. Du er alt for fokusere på ham. Jeg ville ikke sige noget overhoved, i hver fald i starten. Jeg vil snakke om noget andet med ham eller med din mand og deres hver dag, fortælle historier eller synge sange, hvis du pludseligt har lyst til. Jeg holder nogle gange nogle solo concertar under aftensmaden og min publikum elsker det 
hahahaha
- Jeg ville også høre banke på med at få arbejdet noget mere om hans hals og reflex.
Nogle gange så de kan tage dig alvorlig skal man tage nogle drastiske beslutning. Min søn har haft en periode, alt for lang periode, hvor han har ikke røret maden. Jeg kunne made ham lidt og prøve alt muligt... Jeg gik så til læge og spurgte: hvad har han så spist i de sidste dag? Tja, et par stykker ærter, en bid kartoffel og en lille bid af havregrød... Nåååå men så har han spist noget 
Ja, så blev jeg træt af det, for det han havde spist var fordi jeg havde puttet det i munden på ham. Så stoppede jeg fuldstandig. Han spiste 0, nada, nixen i 4 dage, hvor jeg har beholt ham hjemme. Så gik jeg til lægen og de spurgte: hvad har har han spist? Nada, ikke noget i 4 dag! Så kan du tro, at de har reargeret! Vi gik en tur til børneafdeling hvor han blev indlagt og de var allesammen klar til masser af test. Men hvad tror du der skete? Så kommer der lægen og siger: vil du spise en is? Ja! sagde ham! 
Og hvad med en kiks? Ja! sagde ham igen! 
Det lignede at det var en hysterisk mor og ikke en syg barn! Nå, men der fik han spist lidt og så begyndte han igen at spise igen. Han spiser ikke særlig meget, men sådan er det bare med nogle... Jeg ville bare sige, at du måske skal gøre noget, så de kan lytte på dig.
Og så en sidste ting. Min søster har ikke spist noget. Det var også et problem. Min mor har også prøvet alt. Hun har madet hende i lang tid, hun har lavet lækker mad, hun har belønnet hende eller straffet hende, begge dele havde hun prøvet. I skolen har hun givet beskeden, at de skal tjekke, om hun spiste til frokost osv osv. I dag er mis søster 45 og hun kan stadig huske hendes barndom som noget sort. Hun kan huske den store press de har lavet på hende. Hun kan stadig huske hendes følelser for at blive tvunget til maden, snakket om maden og lugte alt den mad. Det har øddelagt meget. En skønne dag blev jeg født Min mor har ikke tid til hende i starten på samme måde. Maden blev lidt parkeret til siden... Og så fik hun lyst til at spise. I teenager alder har været på sådan et sted hvor man bliver uddannet til forskellige ting og man bor på selve skole (jeg kan ikke huske navnet på den slags uddannelse til unge mennesker) Der var hun fri. Der begyndte hun at spise, men det blev til for meget. Hun tog på. Hun har været overvægtigt i mange år indtil hun endeligt fik afklaret hendes forhold til mad. Og så var det slut. Hun har det rigtigt godt nu (i nogle år efterhånden) og hun spiser meget sundt. Hun er vegetar til hver dag (kun hvis hun er gæst hos nogle smager lidt på det, der bliver serveret). Bare den historie til dig... Det er ikke det samme som med Frederic, det ved jeg godt. Men bare en tanke at du måske skal bare holde dig i baggrunden, banke lidt mere på hos lægerne, hvis du kan mærke ind i din mave, at det er ved at blive for stor problem og bare tage det som det kommer. Han har mange år i sit liv til at hente det han ikke spiste da han var lille...
vil prøve at besvare det i samme stil som du har skrevet...
Frederic har fra 1 dag haft svært ved mad og selv amningen kørte på faste tider, så her er det ikke noget der lige pluselig er kommet - men noget der altid har været en del af ham.
De ting som virker på 'normale' problem spisere, virker ikke på frederic. Mad siger ham intet og det er uanset om det er kogt - stegt - røget - bagt - slik - kager - is osv. vi kan have slik stående i flere mdr, hvor det kun er os forældre der spiser af det. Bedste forældrerne kan tilbyde ham is - kiks - chokolade - frugt osv. han siger blot nej tak.
Vi kan male med nutella på væggene - chokolade kiks som gulv - frugt have i stuen - gulerødder i badeværelset - is som springvand - han er ligeglad...
Han har sin egen skuffe i køkkenet med alt sundt som usundt, han er stadig ligeglad.
1 - afsnit; Det er afprøvet over flere mdr at kun have 3 pasta skruer - 1 stk brokoli og sovs. Både i alm tallerken og dem med rum.
2 - afsnit; Det var under optagelse... Vi kører med ignorere stil herhjemme ellers, altså alle negative kommentare om/ i/ omkring maden bliver der ikke reageret på. Der blliver ikke givet ris/ ros osv. Vores samtaler er hverdags præget af hvad vi har lavet og hvad frederic har lavet i dp. ALtså intet om eller omkring mad, det eneste vi som sådan reagere på er når han kaster med maden, så bliver han vendt om med ryggen til bordet - indtil han har sagt undskyld. Vi som forældre var under hans indlæggelse indraget i måltiderne hvor vi også blev bedømt og hvor de intet kunne finde på os - da vi gør de ting rigtige ang spisesituationer efter bogen. Vi spørger ham ikke flere gange om han vil have frugt, siger han nej første gang, så er det et nej. At blive ved med at spørge og presse, gør ham blot forvirret. Tv - musik - legesager osv. er heller ikke noget spiseteam i kolding anbefaler.
Efter han selv begyndte at spise har vi aldrig proppet mad i munden på ham, det er i vores øjne tvang.
Frederic havde 14 dage uden stort set nogen form for mad og hvor han tabte sig over 1 kg.
Lægerne aner ikke hvorfor og hvor problemet ligger hos frederic, da han ikke er som deres andre problem spisere.
Da han var indlagt 5 dage i dec, havde han på trods af afslapped spise miljø - ingen fokus osv. formået at tabe sig.
Jeg har skam div livlinjer til frederic; aff sygeplejeske - alm sygeplejeske og hende spise pædagog.
