Tutter skriver:
Set udefra med jeres historier herinde, og med min gudsøns problemer med maden, ser jeg en sammenhæng!
Min gudsøn er 3 år og vejer 11 kg og er 86-88 cm
Hans problemer startede også ved grødstart, har aldrig været glad for mad eller søde sager..
Da han var 1½ startede han til diætist og hun forklarede at nogle sensitive børn ikke kan klare den fokus der er på dem og på maden, så de føler sig pressede!
Jeg ved godt I har prøvet ALT og at I KÆMPER, men jeg vil sige:
At der er alt alt alt for meget mad på hans tallerken, og så er det blandet sammen, hvilket mange børn (og voksne for den sags skyld) slet ikke kan klare!
Du er for meget på ham under maden, diætisten til min gudsøn kom med nogle kloge ord. Når man siger til et barn der har problemer med maden, spis nu din mad, tag een bid mere, det er griseri osv osv. føler de sig dumme, føler de fejler, og når de har den følelse, så stopper de.. For det er nemmere at helt lade være med og prøve, for så fejler man ikke!
Mit råd ville være, at I øser meget lidt op til ham, særskilt på tallerknen og helt ignorere ham, medmindre han self. snakker til jer. Men I må ikke snakke om maden, snakker han selv om maden, så gå ind på et andet emne! I har garanteret prøvet det, men det hjalp med min gudsøn, han rørte ikke en dyt i 3-4 dage, men nu spiser han, sparsomt, men han spiser!
Håber ikke du tager det som kritik, for det er bestemt ikke ment sådan!
Og så vil jeg som Sussie sige, at det ligner han har problemer med den hals! Det behøver ikke og være brækfornemmelser der er et symptom! Bank i bordet og få den undersøgt!
Tager det skam heller ikke som kritrik...
De første mange dage han hvor han spytted ud ignored vi ham, lige somom vi ikke havde set det også det råd vi fik da vi snakked med hende spise pædagog.
Men det er afprøvet... Vi har i over et 1½ år kørt med det ikke at 'snakke' så meget og være 'på ham'. Uden nogen form for ændring - bedre spiser osv.
Vi har prøvet at lade ham være med fra start, altså handle ind - være med til at lave mad - lade ham selv øse op osv. Vi har prøvet kun at lade mikroskopiske mængder ligge på hans tallerken både på en alm og dem med rum i... Virker heller ikke. Tro mig, 22 mdr med sådan en dreng er meget afprøvet uden held.
Vi lærte at at leve efter de regler (råd og vejledning for problem spisere) da han var 8-9 mdr.
denne her;
Vejledning - en fridk start på spisning.
Du og dit barn har behov for en frisk start på spisning. I har nogle gammle vaner, der skal ændres. Her er nogle råd der kan være en hjælp for jer processen.
Det vigtigste er;
- vid at dit barn ikke dør af sult, selv om det ikke lige spiser noget.
- tro på at det nok skal spise det, det har behov for.
- giv barnet alderssvarende ansvar for egen spisning.
- undgå at nøde og presse barnet, ved at aflæse dets signaler.
Måltidet;
- lad dit barn spise i fred og ro
- respekter dit barns fornemmelse for mæthed og sult.
- vær diskret rollemodel.
- undlad ris/ros, belønning/ straf.
Rammerne;
- skab en rolig atmosfære
- sluk tv, dvd, video, radio
- undlad legetøj på bordet
- placer jer, så barnet kan se dig spise
- sørg for så få forstyrrelser som muligt.
Maden;
- sørg for at der er mad på bordet, dit barn kan lide.
- lad dit barn selv øse op.
- sørg for at barnet har eget bestik.
- ingen kommentarer om mad eller spisning.
- ingen krav om at smage eller spise op.
Sansning;
- lad dit barn sanse maden (røre - lugte - smage)
- lad dit barn spise på sin egen måde (det er måske med fingerne)
Omgivelserne;
- bed gæster/ bedsteforældre respektere jeres nye madkultur.
- bed daginstiutionen hjælpe med til at indføre den nye mad kultur..
Da han var indlagt i dec, blev vi forældre også obs'veret - med de ord at vi gør alt det rigtige i / omkring mad osv. Der var ingen fingre at sætte på det.
