Mor til Frederic skriver:

At øve er godt... Måske din dreng er en der blot skal have ting vist og prøvet 400 gange hvor de andre du kender skal have det øvet/ vist 250 gange.
Ved hvordan det er at sammenligne og blive sammenlignet med. Frederic var den yngtse i mg - den længste og letteste. Han sov stort sort set alle mg møder væk.
Dertil fik vi alle i familien (er gift med den midterste af 3) alle børn i 2008 - alle drenge (jan - sep - nov). Selv den dag idag bliver de sammelignet, selvom frederic er den midterste.
Vi har så en søn der er lidt sensitiv - haft spiseproblem fra spæd og altid været den letteste. Han er så stik modsat de 2 andre drenge, han er den stille bandit - der fra ganske lille sagtens kunne sidde og lege selv.
Han havde ikke kræfterne til at hive sig op at stå, jo 1 eller 2 gange. Så blev han ked og frustreret, da hans hoved gerne ville op men kroppen sagde nej.
Han gik også senere end de andre, men ved du hvad? så kunne han så mange andre ting som de ikke kunne.
Frederic var sen til at lære at spise og mange gange måtte vi starte forfra med grød til baby og så arbejde os opad.
Selv rugbrød på ½*½ cm gav opkast - opkastlyde mm. Var ske'en større end de der små avent te ske'er og var der for store klumper i mad, ja så kom det retur.
Det med at kaste ting på gulvet er en fase, da han har opdaget at det faktisk er ham der styrer det.. For både at se din reaktion og for at se hvordan det ser ud når det ligger dernede.
Ang bondebrød; hvis han blot sætter fingerne i smør'et og slikker sine fingre rene - så opgiv ikke og lad ham gøre det. for så viser han trods alt interesse for det.
Skorper - kiks - smørost mm.
Hans gummer er hårde nok til at klare grovere mad.
det er nogle vise ord fra en erfaren mor som jeg vil tage til mig...
Lasse er egentlig også en stille dreng, er utrolig nysgerrig, men er knaldhamrende god til at lege selv....
jeg vil prøve at slappe meget mere af mht. det hele.... virkelig...
og tak for dit lange indlæg.. det har også givet mig nogle ting at tænke over!