Eva. skriver:
Nu har vi endelig efter 6 lange træge og bekymrende måneder været på statsforvaltningen ig få fastsat samvær og det gik heldigvis fint, havde slet ikke behøvet at være bange...de var så lydhøre og så kun på børnenes tarv, alt ynk og mig mig mig blev heldigvis lukket med det samme og nu tør jeg endelig glæde mig over mit nye liv her i vores nye by og nye hjem.
Men jeg sad og tænkte på hvordan I tænker at I ville dele børnene mellem jer hvis I blev alene og jer der er, hvorfor har I valgt som I har? Ved godt det er svært at forestille sig når man lever lykkeligt sammen og det var som også bare de tanker I har gjort jer måske ud fra hvad I har set andre vælge.
I hvert fald er jeg lykkelig for den her 2/12 ordning vi havde og nu en 3/ prøveperiode...jeg synes det er vigtigt børnene har en fast base hvorfra de kan leve og have et liv med venner og fritidsinteresser og så mener jeg ikke der skal være for mange skift...heldigvis var sf enige..
Men hvad har I valgt eller tænker I er godt...
Hilsen en lykkelig Eva..
hej
Nu har jeg været alene med min søn siden han var 2 år. Lige fra start af har vi haft en 2/12 ordning, altså han er hos sin far hver 2. weekend. Derudover er han hos sin far hver 2. jul og nytår, samt nogle dage imellem jul og nytår, vinterferien hvert år og påsken hvert andet år. Derudover har han ham 2 uger i sommerferien.
Vi har valgt som vi har gjort, fordi vi begge er enige om at det er det bedste. hans far arbejder om aftenen, så han har jo egentlig alligevel ikke mulighed for at tage ham mere end han gør. Indtil januar måned havde ham ham også hver 2. torsdag eftermiddag, men min søn er startet til minikonfirmand, så dette er ikke muligt længere. heldigvis er der ikke noget at mærke hos vores søn.
Jeg går ikke ind for en 50/50 ordning, da jeg mener det er vigtigt at børn har en fast base. min søns far er i øvrigt enig med mig.
Jeg synes det vigtigste er at forældrene er enige omkring, hvordan samværet skal være. Så er jeg også sikker på at man får nogle glade og harmoniske børn ud af det.
Jeg ved godt der er tilfælde, hvor forældre aldrig kan blive enige, men så mener jeg at begge forældre må give sig lidt, og finde en mellemvej. Det er børnene det handler om, ikke forældrene...og børn har det bedst med forældre der også kan samarbejde og snakke sammen.
Det er så min holdning....kan godt være der er nogen der er uenig med mig 