Man deler da ikke børn, eller gør man?

Det vigtigste er jo også at der kommer styr på det... og at det påvirker børnene så lidt som muligt, hvilket der jo ikke rigtig kan undgåes, der vil vel nærmest komme en reaktion.

Men når det er sagt tror jeg bestemt det er bedre at gå fra hinanden og finde en løsning der fungere, end at bo sammen og børnene skal være del at et familieliv der ikke fungere...

Nu har jeg ikke læst alle indlæg men jeg vil bare sige at jeg er rygende uenig med dig Eva!

Jeg kender ikke din historie og det kan være det er ganske fint for dine børn og jer som forældre med den ordning. Og det skal nok også være tilfældet andre steder. MEN!

Jeg synes absolut at en deleordning kan fungere og det er i børnenes tarv! Hvordan kan det være i børnenes tarv kun at se deres far i 2 sølle dage hver anden uge????? Hvis han ellers er en velfungererne mand og ansvarsfuld far, der i øvrigt har bopæl lige i nærheden af moderen og kan deltage i alle dagligdagsaktiviterne, hvorfor i alverden skulle det så ikke være godt for børnene at være lige så meget sammen med ham som med deres mor??

Uh jeg kan mærke at det i den grad har fat i min uretfærdighedsfølelse. Jeg synes det er så skide syndt for de fædre der kan og vil deres børn at de kan få de snottede 2 dage sammen med deres børn. Øv!

Min mand har 3 børn fra et tidligere ægteskab. Hans børn er hans et og alt og han er altid på pletten med alt hvad der har med dem at gøre. Vi har børnene i en deleordning. De har deres værelser hos både far og mor, de har fulde garderober begge steder så de ikke skal bo i en kuffert. Her er de nemlig ikke på besøg, de er hjemme!

Vi valgte at flytte så tæt på ungerne som overhovedet muligt så vi på lige fod med deres mor kunne deltage i deres liv og de kunne få et tæt forhold til både os og deres lillesøster herhjemme. Vi har nogle glade velfungererne børn der nyder deres samvær med far lige så meget som med deres mor. Hvorfor skulle de snydes for det? Hvordan kan det gøre dem rodløse at have 2 dejlige kærlige hjem med nogle voksne der elsker dem, og som snakker ordenligt sammen??

Ved ikke om jeg har fået det hele med da jeg har lidt småtravlt, men essensen er. Jo en deleordning KAN fungere og være i ungernes tarv!

Mange hilsner Michelle

Nu har jeg ikke læst alle indlæg men jeg vil bare sige at jeg er rygende uenig med dig Eva!

Jeg kender ikke din historie og det kan være det er ganske fint for dine børn og jer som forældre med den ordning. Og det skal nok også være tilfældet andre steder. MEN!

Jeg synes absolut at en deleordning kan fungere og det er i børnenes tarv! Hvordan kan det være i børnenes tarv kun at se deres far i 2 sølle dage hver anden uge????? Hvis han ellers er en velfungererne mand og ansvarsfuld far, der i øvrigt har bopæl lige i nærheden af moderen og kan deltage i alle dagligdagsaktiviterne, hvorfor i alverden skulle det så ikke være godt for børnene at være lige så meget sammen med ham som med deres mor??

Uh jeg kan mærke at det i den grad har fat i min uretfærdighedsfølelse. Jeg synes det er så skide syndt for de fædre der kan og vil deres børn at de kan få de snottede 2 dage sammen med deres børn. Øv!

Min mand har 3 børn fra et tidligere ægteskab. Hans børn er hans et og alt og han er altid på pletten med alt hvad der har med dem at gøre. Vi har børnene i en deleordning. De har deres værelser hos både far og mor, de har fulde garderober begge steder så de ikke skal bo i en kuffert. Her er de nemlig ikke på besøg, de er hjemme!

Vi valgte at flytte så tæt på ungerne som overhovedet muligt så vi på lige fod med deres mor kunne deltage i deres liv og de kunne få et tæt forhold til både os og deres lillesøster herhjemme. Vi har nogle glade velfungererne børn der nyder deres samvær med far lige så meget som med deres mor. Hvorfor skulle de snydes for det? Hvordan kan det gøre dem rodløse at have 2 dejlige kærlige hjem med nogle voksne der elsker dem, og som snakker ordenligt sammen??

Ved ikke om jeg har fået det hele med da jeg har lidt småtravlt, men essensen er. Jo en deleordning KAN fungere og være i ungernes tarv!

Mange hilsner Michelle

Fordi jeg tror på og mener at mennesker har brug for at høre til, have et fast tilhørsforhold og et hjem...skal man dele så mener jeg at børnene skal blive et sted og forældrene skiftes til at bo der.

Når det er sagt så synes jeg ikek du skal tage afsæt i min situation, men gerne ud fra egen og det er fint nok.

For mine børn er det bedst ed den her løsning og gerne mindre og af grunde jeg ikke ønsker at komme nærmere ind på her...det andet med at bo tæt, frit samvær osv er prøvet og det mener jeg bestemt ikke er det bedste for der var intet forudsigeligt i det og heldigvis mener sf det samme.

Så jeg ved jeg gør det bedste.-..at det så ud fra dele lige over og mor og far er lige og har lige ret ikke er eller ser retfærdigt ud, det kan jeg så ikke være mere ligeglad med eller synes er mere ligegyldigt..det handler ikke om at forældrene har ret og krav, det handler om børnenes bedste.

Hej igen,
Lad mig starte med at sige at jeg har stor forståelse for at vores holdninger til denne problemstilling er meget subjektive, når vi nu begge står med fingrene dybt begravet i det, og jeg forventer heller ikke at kunne "omvende" dig. Men din kommentar skulle liiiiige kommenteres
Jeg er helt enig i, at det ikke handler om forældrenes krav og egne behov - det er børnenes ve og vel der er det vigtigste. Når det så er sagt, kan jeg ikke forstå din holdning omkring at børnene som udgangspunkt har mindre ret til den ene forælder - for selvfølgelig findes der både mødre og fædre, som ikke lever op til deres ansvar. Udgangspunktet MÅ VÆRE at det er til børnenes bedste at have en far lige så meget som en mor. Vi SKAL fokusere på børnenes ret og ikke forældrenes.
Derudover finder jeg det akavet at skulle forstå dig og vise den medfølelse du søger her, når nu du ikke vil fortælle hele historien - dertil kommer at der altid er to sider at sagen. Jeg er ikke frøken nysgerrig, men du må forstå at dit indlæg efterlader en følelse af at vi kvinder vinder for mange af disse kampe - og desværre ikke til børnenes bedste. Det er okay at du ikke vil fortælle hele historien, men så lad være med at servere en halv historie.
Du skriver at du er lykkelig - dine børn er forhåbentligt det samme. Jeg kender som sagt ikke hele historien, men jeg synes du mangler at skrive om du tror at de også vil være lykkelige på sigt over DINE valg og DIN kamp? Det lyder som om at dine behov at blevet opfyldt, når du skriver at du er lykkelig (uden at sige at det er på børnenes vegne), og det står i skarp kontrast til dine ord omkring børnenes bedste.
Lad mig igen slå fast at jeg ikke betvivler dine handlinger og valg - det har jeg ikke indsigt til at kunne, men tråden bliver ikke rar...det er næsten som at se en usmagelig Kvickly-reklame, hvor weekendfaderen vifter med flødeboller.....at Kvickly vil være det bekendt forstår jeg ikke...det er desværre kun med til at forstærke billedet at manges forestilling om skilsmisse-børn - et billede som er stærkt forvrænget....mener jeg....og som desværre bliver gentaget med dit indlæg.

Polkaprik skriver:

Hej igen,
Lad mig starte med at sige at jeg har stor forståelse for at vores holdninger til denne problemstilling er meget subjektive, når vi nu begge står med fingrene dybt begravet i det, og jeg forventer heller ikke at kunne "omvende" dig. Men din kommentar skulle liiiiige kommenteres
Jeg er helt enig i, at det ikke handler om forældrenes krav og egne behov - det er børnenes ve og vel der er det vigtigste. Når det så er sagt, kan jeg ikke forstå din holdning omkring at børnene som udgangspunkt har mindre ret til den ene forælder - for selvfølgelig findes der både mødre og fædre, som ikke lever op til deres ansvar. Udgangspunktet MÅ VÆRE at det er til børnenes bedste at have en far lige så meget som en mor. Vi SKAL fokusere på børnenes ret og ikke forældrenes.
Derudover finder jeg det akavet at skulle forstå dig og vise den medfølelse du søger her, når nu du ikke vil fortælle hele historien - dertil kommer at der altid er to sider at sagen. Jeg er ikke frøken nysgerrig, men du må forstå at dit indlæg efterlader en følelse af at vi kvinder vinder for mange af disse kampe - og desværre ikke til børnenes bedste. Det er okay at du ikke vil fortælle hele historien, men så lad være med at servere en halv historie.
Du skriver at du er lykkelig - dine børn er forhåbentligt det samme. Jeg kender som sagt ikke hele historien, men jeg synes du mangler at skrive om du tror at de også vil være lykkelige på sigt over DINE valg og DIN kamp? Det lyder som om at dine behov at blevet opfyldt, når du skriver at du er lykkelig (uden at sige at det er på børnenes vegne), og det står i skarp kontrast til dine ord omkring børnenes bedste.
Lad mig igen slå fast at jeg ikke betvivler dine handlinger og valg - det har jeg ikke indsigt til at kunne, men tråden bliver ikke rar...det er næsten som at se en usmagelig Kvickly-reklame, hvor weekendfaderen vifter med flødeboller.....at Kvickly vil være det bekendt forstår jeg ikke...det er desværre kun med til at forstærke billedet at manges forestilling om skilsmisse-børn - et billede som er stærkt forvrænget....mener jeg....og som desværre bliver gentaget med dit indlæg.

Har sendt dig en uddybende forklaring. men mener stadig at det er bedst børn kun bor et sted...og er gegge forældre lige egnede så er det lige meget hvem det er hos

Hvis vi skulle gå hen og blive skilt, ville vi helt sikkert stadig bo i samme by, og vores tre piger ville bo skiftevis en uge hos os. HELT SIKKERT. Det ville være så synd for dem, hvis de kun skulle se deres far hver anden weekend. De savner ham meget, hvis der er en dag de ikke ser ham, og han er ligeså involveret i deres hverdag og liv som jeg er. Min mand ville også til enhver tid kræve at de skulle bo hos ham, hvis jeg foreslog en 12/2. Han ville aldrig nøjes med at være weekendfar, og det er jeg bare så glad for at vide

Jeg har på arbejde også mødt flere familier med en 50/50 ordning hvor det har fungeret perfekt. Hvis forældrene kan samarbejde og bor i samme by, så ser jeg det slet ikke som et problem.

Men der er familier hvor en 12/2 ordning er løsningen. Har en veninde hvor faderen slet ikke er i stand til at have børnene en uge ad gangen, og der ville det slet ikke fungere at de boede mere hos ham.

MarianneSonne skriver:

Hvis vi skulle gå hen og blive skilt, ville vi helt sikkert stadig bo i samme by, og vores tre piger ville bo skiftevis en uge hos os. HELT SIKKERT. Det ville være så synd for dem, hvis de kun skulle se deres far hver anden weekend. De savner ham meget, hvis der er en dag de ikke ser ham, og han er ligeså involveret i deres hverdag og liv som jeg er. Min mand ville også til enhver tid kræve at de skulle bo hos ham, hvis jeg foreslog en 12/2. Han ville aldrig nøjes med at være weekendfar, og det er jeg bare så glad for at vide

Jeg har på arbejde også mødt flere familier med en 50/50 ordning hvor det har fungeret perfekt. Hvis forældrene kan samarbejde og bor i samme by, så ser jeg det slet ikke som et problem.

Men der er familier hvor en 12/2 ordning er løsningen. Har en veninde hvor faderen slet ikke er i stand til at have børnene en uge ad gangen, og der ville det slet ikke fungere at de boede mere hos ham.

Eva. skriver:

Nu har vi endelig efter 6 lange træge og bekymrende måneder været på statsforvaltningen ig få fastsat samvær og det gik heldigvis fint, havde slet ikke behøvet at være bange...de var så lydhøre og så kun på børnenes tarv, alt ynk og mig mig mig blev heldigvis lukket med det samme og nu tør jeg endelig glæde mig over mit nye liv her i vores nye by og nye hjem.

Men jeg sad og tænkte på hvordan I tænker at I ville dele børnene mellem jer hvis I blev alene og jer der er, hvorfor har I valgt som I har? Ved godt det er svært at forestille sig når man lever lykkeligt sammen og det var som også bare de tanker I har gjort jer måske ud fra hvad I har set andre vælge.

I hvert fald er jeg lykkelig for den her 2/12 ordning vi havde og nu en 3/ prøveperiode...jeg synes det er vigtigt børnene har en fast base hvorfra de kan leve og have et liv med venner og fritidsinteresser og så mener jeg ikke der skal være for mange skift...heldigvis var sf enige..

Men hvad har I valgt eller tænker I er godt...

Hilsen en lykkelig Eva..

jeg har cecilia fast boende.

jan har jessica hvor jeg har hende fast hver 14 dag, og mere end i mellem, men det skærer da mit hjerte for jeg savner hende så utrolig og ufatligt meget.. 

men jeg håber jeg kommer til at se det var en god ide en dag, men jeg ved hun har det godt ved jan det kan jeg trøste mig ved