Eva. skriver:
Nu har vi endelig efter 6 lange træge og bekymrende måneder været på statsforvaltningen ig få fastsat samvær og det gik heldigvis fint, havde slet ikke behøvet at være bange...de var så lydhøre og så kun på børnenes tarv, alt ynk og mig mig mig blev heldigvis lukket med det samme og nu tør jeg endelig glæde mig over mit nye liv her i vores nye by og nye hjem.
Men jeg sad og tænkte på hvordan I tænker at I ville dele børnene mellem jer hvis I blev alene og jer der er, hvorfor har I valgt som I har? Ved godt det er svært at forestille sig når man lever lykkeligt sammen og det var som også bare de tanker I har gjort jer måske ud fra hvad I har set andre vælge.
I hvert fald er jeg lykkelig for den her 2/12 ordning vi havde og nu en 3/ prøveperiode...jeg synes det er vigtigt børnene har en fast base hvorfra de kan leve og have et liv med venner og fritidsinteresser og så mener jeg ikke der skal være for mange skift...heldigvis var sf enige..
Men hvad har I valgt eller tænker I er godt...
Hilsen en lykkelig Eva..

Først et stort tillykke..det er godt for dine børn og også for dig.
Mht at dele, så har jeg jo 3 børn med 2 fædre.
Jeg har aldrig haft faste aftaler om, hvornår de skulle være på besøg hos deres fædre, det er blevet, når der var tid og (til dels) lyst.
Den store havde svært ved at være hos sin far, så vi trak det ret meget, men der var sjælden noget muggeri fra hans side.
Hun kom meget hos sin farmor, og så kunne han evt. besøge hende der.
Med de to mindste, havde vi heller ingen fast aftale, men alligevel så gled det stort set med hver anden weekend, fordi han havde fri der, men somme tider skubbede vi da rundt med det.
Og så var der lige det, at vi også var hinanden bedste venner, så vi sås tit, og ungerne kunne komme og gå hos ham, som de havde lyst, når han altså ikke skulle arbejde eller havde andre planer. Vi sås også ofte i hverdagene, hvor han tit kom forbi til en kp kaffe eller spiste aftensmad med..og modsat, så..ja, det gled stille og roligt.
Men basen..den var hos mig, og det var også sådan det skulle være.

Kærligst
Sussie
Anmeld