kæresten vil ikke have min veninde med til fødslen????

kiwilouise skriver:

hej alle fantastiske mennesker herinde

mig og min kæreste snakkede om fødslen igår. jeg er 12 uger henne så der er lang tid endnu.

jeg fortalte at jeg gerne ville have min bedste veninde med sammen med ham. min sidste fødsel var lidt kaotisk hvor jeg godt kunne have brugt en ekstra støtteperson og derfor har jeg tænkt mig at denne her fødsel vil jeg være forberedt.

han siger så at det ville han helst ikke have for det her skal være en oplevelse kun for mig og ham, og det ville han gerne have for os selv.

jeg var meget forstående men spurgte også at hvis jeg nu i sidste øjeblik følte at jeg havde brug for at hun også var der, hvordan han så ville have det med det.

han svarede at det ville han bestemt ikke bryde sig om.

jeg blev rigtig ked af det for jeg har det sådan at det er mig der skal ligge der med smerter, sved og tårer. og hvis jeg i yderste nødstilfælde har brug for at hun er der... burde han så ikke være forstående over for det???

det skal lige siges at han har sagt at det er ok at hun kommer men at han helst vil undgå det... lige nu føler jeg bare at jeg kommer til at skulle tage hensyn til ham når jeg ligger der på "briksen". og jeg ved at jeg vil få dårlig samvittighed hvis jeg spørger efter hende...

det er ikke en rar følelse....

Åhh..ja det er ikke morsomt for nogen af jer, og jeg synes at det er synd for jer begge to. For dig fordi du har den ekstra erfaring, at det er en god ide med et ekstra menneske omkring dig, du holder af, og for ham, fordi han ikke helt har forstået, at det rent faktisk ER rart med en ekstra hånd.

Men...prøv at vende det om og se det fra din mands side.
Kunne det tænkes at han måske i virkeligheden ikke er så vild med din veninde som du er? Og at det er derfor han siger nej?
Ville du bryde dig om at føde og vide, at der netop var et menneske du ikke kan lide særligt godt til stede i så et intimt øjeblik, hvor alle følelser er på spil, og hvor du helst vil være sammen uden andre kendte skal se på?

Jeg havde selv min bedste veninde med til min mellemstes fødsel. Dengang syntes jeg det var vidunderligt, at dele dette med hende og min daværende mand. Men et par år senere forsvandt hun ud af mit liv, fordi hun blev vred på mig, og i dag når jeg ser på billederne, så føler jeg både sorgen, savnet og lidt bitterhed fordi jeg delte så vigtigt et øjeblik med et menneske, der blot kunne forsvinde ud af mit liv, selvom vi havde delt noget så vigtigt.
Venskaber er dejlige, men venskaber holder sjældent hele livet.
Så er det bedre, man har en søster, mor, svigermor eller et andet familiemedlem med.

Har du spurgt din mand om det kan skyldes, at han måske ikke holder lige så meget af din veninde, som du gør?
Og studér så hans reaktion og svar, og se om han nu også siger, som han føler det?
Mænd er som regel ret large, men hvis han ikke føler, hun er tæt nok på ham som menneske, så kan jeg også godt forstå hans følelser.

Nu er der jo heldigvis noget tid til endnu, så I kan nå at snakke om det mange gange endnu, så prøv at få snakket tingene igennem og find tilbunds i hinanden, så skulle I vel kunne finde en løsning. Måske ikke med din veninde som bisidder, men så en anden, som I begge føler jer trygge ved, og som I er enige om godt må overveje øjeblikket.

Kærligst
Sussie

Kan virkelig godt følge din mand, men hvis det er kunne du jo altid spøre om det ville være okay hvis din veninde var med men bare sad over i et hjørne hvis der skulle få brug for hende, det gjorde min mor for min kæreste min mor sad i en god stol hele fødslen igennem og hun var der kun hvis jeg skulle få brug for hende og lod min kæreste vise det var ham og mig

kiwilouise skriver:

hej alle fantastiske mennesker herinde

mig og min kæreste snakkede om fødslen igår. jeg er 12 uger henne så der er lang tid endnu.

jeg fortalte at jeg gerne ville have min bedste veninde med sammen med ham. min sidste fødsel var lidt kaotisk hvor jeg godt kunne have brugt en ekstra støtteperson og derfor har jeg tænkt mig at denne her fødsel vil jeg være forberedt.

han siger så at det ville han helst ikke have for det her skal være en oplevelse kun for mig og ham, og det ville han gerne have for os selv.

jeg var meget forstående men spurgte også at hvis jeg nu i sidste øjeblik følte at jeg havde brug for at hun også var der, hvordan han så ville have det med det.

han svarede at det ville han bestemt ikke bryde sig om.

jeg blev rigtig ked af det for jeg har det sådan at det er mig der skal ligge der med smerter, sved og tårer. og hvis jeg i yderste nødstilfælde har brug for at hun er der... burde han så ikke være forstående over for det???

det skal lige siges at han har sagt at det er ok at hun kommer men at han helst vil undgå det... lige nu føler jeg bare at jeg kommer til at skulle tage hensyn til ham når jeg ligger der på "briksen". og jeg ved at jeg vil få dårlig samvittighed hvis jeg spørger efter hende...

det er ikke en rar følelse....

kiwilouise skriver:

jeg har kendt min veninde hele livet... hun har været der igennem tykt og tyndt.

jeg ville bestemt ikke bryde mig om at hans kammerat jeg knap nok kender skulle se mig ligge nøgen og sprede ben og blod udover det hele.,.. hvad fanden er det for en sammenligning...

 

hvad er det din veninde kan give dig som du tror du kommer til at mangle fra din kæreste? tænker jeg. måske kan du forklare ham hvad du har brug for, som du tror kun hun kan give dig - og blive glædeligt overrasket.

jeg kan egentlig godt forstå ham! samtidig er der ingen tvivl om, at det er dig der skal føle dig tryg ved forløbet.

kiwilouise skriver:

hej alle fantastiske mennesker herinde

mig og min kæreste snakkede om fødslen igår. jeg er 12 uger henne så der er lang tid endnu.

jeg fortalte at jeg gerne ville have min bedste veninde med sammen med ham. min sidste fødsel var lidt kaotisk hvor jeg godt kunne have brugt en ekstra støtteperson og derfor har jeg tænkt mig at denne her fødsel vil jeg være forberedt.

han siger så at det ville han helst ikke have for det her skal være en oplevelse kun for mig og ham, og det ville han gerne have for os selv.

jeg var meget forstående men spurgte også at hvis jeg nu i sidste øjeblik følte at jeg havde brug for at hun også var der, hvordan han så ville have det med det.

han svarede at det ville han bestemt ikke bryde sig om.

jeg blev rigtig ked af det for jeg har det sådan at det er mig der skal ligge der med smerter, sved og tårer. og hvis jeg i yderste nødstilfælde har brug for at hun er der... burde han så ikke være forstående over for det???

det skal lige siges at han har sagt at det er ok at hun kommer men at han helst vil undgå det... lige nu føler jeg bare at jeg kommer til at skulle tage hensyn til ham når jeg ligger der på "briksen". og jeg ved at jeg vil få dårlig samvittighed hvis jeg spørger efter hende...

det er ikke en rar følelse....

hej jeg synes ikke det er noget han skal bestemme da det er dig der skal ligge der, det er jo dig der skal føde og ikke ham

Jeg havde selv min kæreste og hans bedste ven og min beste veninde det var super dejligt at ha dem med også fordi at min fødsel tog så mange timer var der også rart for min kæreste så han lige kunne komme ud og træke lidt frisk lyft i ny og næ

så det er helt op til dig husk det er DIN FØDSEL

knus Charlotte

Lotus86 skriver:

Jeg kan sagtens følge ham må jeg indrømme. Det er JERES barn og dermed også JERES oplevelse, det er så stort som det kan blive, og kan sagtens forstå, at han ikke ønsker at dele den med din veninde også.

Måske han heller ikke synes det er den fedeste følelse, at føle at han ikke er nok for dig mens du er i gang med fødslen..??

Jeg tænkte præcis det samme som du......!!!Syns også at din mand burde være nok for dig i den mest intime og følelsesladede situation to mennesker kan stå i....

Jeg kan ikke forstå hvorfor du ikke har nok i ham. Han burde jo kunne støtte dig.

Jeg vil kun ha min mand med, fordi jeg vil ikke dele det med andre end ham og det er vi helt enig om her hjemme. Jeg havde os et stresset forløb, med AKS og div problemer sidste gang. Men jeg vil stadig kun ha min mand`s støtte nu når jeg skal føde til april. Tror det vil være for meget, hvis vi os skulle ha en anden med!

Jeg havde min veninde med til min sidste fødsel og min mand selvfølgelig. Jeg fødte så også hjemme.

Du har erfaringer om at føde som gør at du er mere tryg ved at din veninde er med, og trygheden er alfa omega i en fødsel. Derfor mener jeg at det kan være relevant at hun er med.

Omvendt forstår jeg godt hvis din mand føler sit "truet". Han er måske også ked af at du jo fortæller ham, at han ikke slår til ved din fødsel og måske er han bange for at blive skubbet ud til siden og ikke være lige så stor en del af det hele.

Du skal nok gøre klart med dig selv hvad det er din veninde skal bruges til og fortælle manden det. Så kan i evt tale med jm om hendes erfaringer med at have en tredje person med til fødlen.

Til min fødsel skulle min veninde være praktiske gris og assistere mig og manden. Det viste sig at hun ikke fik så meget at lave, men planen var at hun skulle sørge for drikke og mad, rydde op og hente ting til jm. På den måde kunne min mand koncenterer sig om at være hos mig, hvilket ikke skulle være min venindes rolle.

Håber i kan nå til enighed, der er jo lidt tid til at beslutningen kan modnes

Marianne

www.stjerneleg.dk

SussieThyssen skriver:

Åhh..ja det er ikke morsomt for nogen af jer, og jeg synes at det er synd for jer begge to. For dig fordi du har den ekstra erfaring, at det er en god ide med et ekstra menneske omkring dig, du holder af, og for ham, fordi han ikke helt har forstået, at det rent faktisk ER rart med en ekstra hånd.

Men...prøv at vende det om og se det fra din mands side.
Kunne det tænkes at han måske i virkeligheden ikke er så vild med din veninde som du er? Og at det er derfor han siger nej?
Ville du bryde dig om at føde og vide, at der netop var et menneske du ikke kan lide særligt godt til stede i så et intimt øjeblik, hvor alle følelser er på spil, og hvor du helst vil være sammen uden andre kendte skal se på?

Jeg havde selv min bedste veninde med til min mellemstes fødsel. Dengang syntes jeg det var vidunderligt, at dele dette med hende og min daværende mand. Men et par år senere forsvandt hun ud af mit liv, fordi hun blev vred på mig, og i dag når jeg ser på billederne, så føler jeg både sorgen, savnet og lidt bitterhed fordi jeg delte så vigtigt et øjeblik med et menneske, der blot kunne forsvinde ud af mit liv, selvom vi havde delt noget så vigtigt.
Venskaber er dejlige, men venskaber holder sjældent hele livet.
Så er det bedre, man har en søster, mor, svigermor eller et andet familiemedlem med.

Har du spurgt din mand om det kan skyldes, at han måske ikke holder lige så meget af din veninde, som du gør?
Og studér så hans reaktion og svar, og se om han nu også siger, som han føler det?
Mænd er som regel ret large, men hvis han ikke føler, hun er tæt nok på ham som menneske, så kan jeg også godt forstå hans følelser.

Nu er der jo heldigvis noget tid til endnu, så I kan nå at snakke om det mange gange endnu, så prøv at få snakket tingene igennem og find tilbunds i hinanden, så skulle I vel kunne finde en løsning. Måske ikke med din veninde som bisidder, men så en anden, som I begge føler jer trygge ved, og som I er enige om godt må overveje øjeblikket.

Kærligst
Sussie

Han holder lige så meget af min veninde som jeg gør og hun har jo været der hele livet (ja hun er næsten som en søster)... det handler om at han ikke har prøvet det her før og har allerede sine ideer om hvordan en fødsel foregår.

jeg ved at på et tidspunkt så kan han ikke holde sig vågen mere, er træt og udkørt... og der kunne det være rart med en ekstra hånd så jeg ikke følte mig alene. han mener at han kan klare alt men jeg ved at når situationen kommer så er han kun et menneske (og et fantastisk menneske )

vi er meget ærlige over for hinanden og jeg har forklaret ham fuldt ud hvorfor jeg har brug for hende. men tror ikke helt han forstår situationens alvor... hvis man kan sige det på den måde