kæresten vil ikke have min veninde med til fødslen????

hej alle fantastiske mennesker herinde

mig og min kæreste snakkede om fødslen igår. jeg er 12 uger henne så der er lang tid endnu.

jeg fortalte at jeg gerne ville have min bedste veninde med sammen med ham. min sidste fødsel var lidt kaotisk hvor jeg godt kunne have brugt en ekstra støtteperson og derfor har jeg tænkt mig at denne her fødsel vil jeg være forberedt.

han siger så at det ville han helst ikke have for det her skal være en oplevelse kun for mig og ham, og det ville han gerne have for os selv.

jeg var meget forstående men spurgte også at hvis jeg nu i sidste øjeblik følte at jeg havde brug for at hun også var der, hvordan han så ville have det med det.

han svarede at det ville han bestemt ikke bryde sig om.

jeg blev rigtig ked af det for jeg har det sådan at det er mig der skal ligge der med smerter, sved og tårer. og hvis jeg i yderste nødstilfælde har brug for at hun er der... burde han så ikke være forstående over for det???

det skal lige siges at han har sagt at det er ok at hun kommer men at han helst vil undgå det... lige nu føler jeg bare at jeg kommer til at skulle tage hensyn til ham når jeg ligger der på "briksen". og jeg ved at jeg vil få dårlig samvittighed hvis jeg spørger efter hende...

det er ikke en rar følelse....

Jeg tænker lidt, hvorfor ikke bruge din veninde som "stand-by", aner ikke om man kan eller må det, men når du kommer på hospitalet for at føde og din kæreste er med, så kunne du jo se om det ikke er nok med ham og er det ikke nok og du har brug for din veninde, så må kæresten sørge for at hun kan komme ind.

Ved ikke om det kan lade sig gøre - men et eller andet sted forstår jeg godt din kæreste, men forstår så absolut også dig, derfor skulle i måske prøve at finde en mellemvej, som er tilfredsstillende for jer begge. Det er jo ikke engang sikkert at du denne gang vil få brug for ekstra hænder - det kunne man da håbe på

Jeg er ikke selv nået så langt med at tænke på fødsel, så aner ikke hvad jeg selv vil endnu, ved bare at jeg ønsker at det bliver en god oplevelse for både manden og jeg

Hvem er det lige der skal føde???

Den dag det er ham der skal føde kan han selv bestemme hvem der skal med.

Kan godt forstå han gerne vil at det kun er Jer, men her må hans behov sættes til side, da det burde være dine behov der tilgodeses. Har du behov for at få en veninde med, så tag hende med, da det hele burde dreje sig om at gøre hele fødsels forløbet så behageligt for dig som muligt.

Selvom du har din veninde med, er der jo ikke noget der gør at din kæreste og dig ikke får en meget intens oplevelse af fødslen sammen.

Har du forklaret hvad du tænker din venindes rolle er under fødslen og hvad din kærestes rolle er? Måske det kunne være en god idé, dadet vil vise kæresten at han er og bliver nummer 1.

For mig er fødslen en ting mellem moderen og faderen (hvis han er en del af det selvfølgelig ) så til mine to drenges fødsel har deres far været med og ingen andre!

Jeg mener helt bestemt også at en fødsels er en intim oplevelse, som moren og faren skal have sammen, alene. 

En far kan nemt blive skubbet ud på en sidelinje og der hører han under ingen omstændigheder til, efter min mening.... Det er hans barn moren føder lige så meget som det er hendes. Det kan godt være at det kun er kvinden som skal gennemgå selve fødslen, men det kan manden jo ikke gøre for - det skal han ikke straffes for.

Jeg syntes den er rigtig svær .. Men i må prøve og snakke om det stille og rolig når det begynder at nærme sig .. Mig og manden var enig om at min søster skulle med .. og det var af dem årsag at jeg bare havde brug for at have en der havde været igennem det sammen .. Men hun tog på intet tidspunkt over .. Det var per der hentede vand, ham der holdte mig i hånden og ham jeg lænede mig meget op af når det hele var værst .. 

Jeg er langt langt fra enige med dem der skriver at det skal DU bestemme -Hvorfor i alverden skal DU det???

No offence men det er JERES fælles barn, det kan godt være at det er dig der føder men sådan er naturen nu engang indrettet, det kan der jo ikke rigtig laves om på. Hvis din kæreste kunne, vil han nok dele smerterne med dig!

Som en anden skriver, hvordan ville du have det med at han tog sin bedste kammerat med?

Min veninde ville vildt gerne have været med, dels for at tage nogle fantastiske billeder og dels fordi det ville være en kæmpe oplevelse. Jeg ville SÅ gerne have hende med og give hende den oplevelse med min datters far syntes kun det skulle være os to og det accepterede jeg naturligvis. Selvfølgelig skulle han da også være medbestemmende omkring hvem der skulle overvære hans datters fødsel.

Jeg er helt vildt ærgerlig over at jeg ikke har nogle ordentlige billeder fra forløbet, men hans medbestemmelse og respekten for hans ønsker, vejede alligevel noget højere for mig.

Glæd dig over at du har ham at dele det med og nyd at han sætter så stor pris på øjeblikket at han kun vil dele det med DIG og ingen andre

Jeg kan bestemt godt forstå din kæreste..!! Meget mere syntes jeg sådan set ikke jeg behøver at uddybe det.

Og hvis ikke han har det godt med det, syntes jeg også du skal tænke på ham. Det er en oplevelse han vil huske tilbage på hele livet, og er sikker på din kæreste nok skal give dig alt den støtte du har brug for..  Og JM, assistenter og hvad der ellers er til stede.

Amso skriver:

Jeg kan bestemt godt forstå din kæreste..!! Meget mere syntes jeg sådan set ikke jeg behøver at uddybe det.

Og hvis ikke han har det godt med det, syntes jeg også du skal tænke på ham. Det er en oplevelse han vil huske tilbage på hele livet, og er sikker på din kæreste nok skal give dig alt den støtte du har brug for..  Og JM, assistenter og hvad der ellers er til stede.

Men du skal også være tryg ved din fødsel jo. Men syntes din veninde skal komme i 2. række og ikke før din kæreste, det er trods alt hans barn. Syntes din veninde skal vente udenfor, og HVIS der så er brug for det kan hun komme ind i nød. Så har du også vist tin kæreste lidt tillid om at du ønsker HAN skal være din 1. pririotering i støtte. Men at du godt kan lide at have en back-up. Det ville være mit bedste bud på at mødes på halv-vejen, og tror jeg også din kæreste vil sætte pris på.

kiwilouise skriver:

hej alle fantastiske mennesker herinde

mig og min kæreste snakkede om fødslen igår. jeg er 12 uger henne så der er lang tid endnu.

jeg fortalte at jeg gerne ville have min bedste veninde med sammen med ham. min sidste fødsel var lidt kaotisk hvor jeg godt kunne have brugt en ekstra støtteperson og derfor har jeg tænkt mig at denne her fødsel vil jeg være forberedt.

han siger så at det ville han helst ikke have for det her skal være en oplevelse kun for mig og ham, og det ville han gerne have for os selv.

jeg var meget forstående men spurgte også at hvis jeg nu i sidste øjeblik følte at jeg havde brug for at hun også var der, hvordan han så ville have det med det.

han svarede at det ville han bestemt ikke bryde sig om.

jeg blev rigtig ked af det for jeg har det sådan at det er mig der skal ligge der med smerter, sved og tårer. og hvis jeg i yderste nødstilfælde har brug for at hun er der... burde han så ikke være forstående over for det???

det skal lige siges at han har sagt at det er ok at hun kommer men at han helst vil undgå det... lige nu føler jeg bare at jeg kommer til at skulle tage hensyn til ham når jeg ligger der på "briksen". og jeg ved at jeg vil få dårlig samvittighed hvis jeg spørger efter hende...

det er ikke en rar følelse....

Nu kender jeg ikk 100 procent din / jeres historie..
Men jeg tror jeg bliver nødt til og holde med din mand / kæreste!

Jeg kan sagtens forstå han syntes det er en oplevelse kun for jer. Og ikke alle andres.. Og kan da godt se grundet kaotisk ting og sager at det ku være rart med en ekstra, men altså det tror jeg da også bare får din kæreste til og føle han ikke er nok?! Din veninde er jo også kun DIN veninde, (nu ved jeg ikk hvor godt han kender hende, men fornemmer det ikk er lige så godt som du kender hende) og det ville jo være lidt som hvis han forlangte og få en kammerat med som hans støtte.

Jeg havde min mor med udover min kæreste, og det var ikk "nødvendigt"... men mere for hendes skyld og jeg havde heller ikk haft hende med hvis min kæreste havde sagt nej. Det er VORES barn, ikke kun mit. Og sådan synes jeg også du skal tænke

Og jeg havde også stuen fuld af læger osv da jeg fødte, pga jeg mistede for meget blod osv.. Så må siges også at være kaotisk.. Men der er jo masser af hjælpere på sygehuset og er sikker på din kæreste også vil gøre ALT han kan

Tror du skal se det lidt fra hans side.. tænk hvis du var ham og sku stå der ved siden af hans veninde og tage imod jeres barn, et meget intimt øjeblik og dele det ??
Hun kan da komme på besøg som en af de første, det må da være nok for hende.

Jeg synes, at det er en svær situation, men jeg har alligevel en klar tanke om den.

Jeg er af den holdning, at selvom det er et barn, der er skabt af to mennesker, så er det den fødende, der skal tages det overordnede hensyn til.

Det er den fødende, der skal igennem en svær opgave og hende, der skal vise sig fra sider, der kan være knap så kønne (både fysisk og psykisk). 
Samtidigt er det hende, der har brug for mest mulig opbakning og hvis det betyder, at det "kræver" en veninde/mor/fætter/tandlæge med på støtteholdet sammen med far, så skal det da ske. Selvfølgelig!

Du og din kærste kan evt. lave en aftale med din veninde om, at hun holder sig mest muligt i baggrunden indtil hun bliver bedt om andet. (Det gjorde vi med min mor - og faktisk syntes min kæreste, at det var rart, at han kunne tage en tiltrængt lur og hun kunne tage lidt over.)

Men egentlig synes jeg, at du skal mærke efter i din mave. Hvad føles rigtigt? For det handler jo ikke så meget om principper og om, hvem der får sin vilje. Det handler jo mest om tryghed for den fødende - i min verden altså.