Silvermist skriver:
Jeg synes slet ikke at den er svær. Sandt nok er det dig der skal føde, men det er Jeres barn. Jeres fødsel. Jeres oplevelse. Fødslen af éns barn er en ekstrem speciel, intim og vigtig oplevelse for Jer som forældre, par og familie.
Derfor kan jeg godt forstå din mand. Og jeg ville ikke kunne drømme om at have en ekstra person tilstede, hvis min man ikke brød sig om det. Selvom lidt ekstra støtte eventuelt ville være en dejlig ting, så ville jeg uden tvivl respektere min mands ønske om, at denne oplevelse bliver Jeres alene.
En fødsel kan selvfølgelig være meget fysisk og psykisk hård, men jeg tror også at en fødsel kan være meget psykisk hård for vores mænd, der står ved vores side.
Fødselsoplevelsen sætter både sit præg hos moderen, den fødende, men ikke mindst faderen, som står ved sin kones side - præg, på to forskellige måder.
Jeg kender selvfølgelig ikke Jer som personer, så derfor er det svært at tage stilling til sådan et dilemma. Alle mennesker er forskellige og alle mennesker har forskellige relationer til hinanden. Hvordan dit forhold er til din mand, hvordan dit forhold er til din veninde og hvordan din venindes forhold er til din mand ved jeg intet om. Og disse faktorer spiller selvfølgelig en væsentlig rolle i den rette løsning for Jer.
Men som udgangspunkt i det du har oplyst, så ville jeg prøve at respektere din mands ønske og lade din veninde vente udenfor. Hvem ved, måske bliver din mand er fantastisk støtte for dig. Måske får du slet ikke brug for mere. Det er ihvertfald forsøget værd, så at I kan få så god en start på det nye familieliv som muligt.
Held og lykke med den hele. Jeg håber at du får en fantastisk fødsel, uanset hvad.
Helt enig godt skrevet. Og ja det er nemlig også hård for manden.
Jeg tror det er meget vigtigt at i bliver enige om dette og at du ikke tænker jamen det mig der skal føde mig der bestemmer for jeg tror at det kan gøre det være.
