kæresten vil ikke have min veninde med til fødslen????

Lotus86 skriver:

Jeg kan sagtens følge ham må jeg indrømme. Det er JERES barn og dermed også JERES oplevelse, det er så stort som det kan blive, og kan sagtens forstå, at han ikke ønsker at dele den med din veninde også.

Måske han heller ikke synes det er den fedeste følelse, at føle at han ikke er nok for dig mens du er i gang med fødslen..??

Jeg er helt enig.

Jeg tænker også på at hvis situationen var omvendt (ved godt det ikke kan sammenlignes fordi det jo netop er DIG der føder) men alligevel, hvis han pludselig sagde at han gerne vil f.eks have sin mor med, fordi hun gerne ville eller sådan noget.

hej alle fantastiske mennesker herinde

mig og min kæreste snakkede om fødslen igår. jeg er 12 uger henne så der er lang tid endnu.

jeg fortalte at jeg gerne ville have min bedste veninde med sammen med ham. min sidste fødsel var lidt kaotisk hvor jeg godt kunne have brugt en ekstra støtteperson og derfor har jeg tænkt mig at denne her fødsel vil jeg være forberedt.

han siger så at det ville han helst ikke have for det her skal være en oplevelse kun for mig og ham, og det ville han gerne have for os selv.

jeg var meget forstående men spurgte også at hvis jeg nu i sidste øjeblik følte at jeg havde brug for at hun også var der, hvordan han så ville have det med det.

han svarede at det ville han bestemt ikke bryde sig om.

jeg blev rigtig ked af det for jeg har det sådan at det er mig der skal ligge der med smerter, sved og tårer. og hvis jeg i yderste nødstilfælde har brug for at hun er der... burde han så ikke være forstående over for det???

det skal lige siges at han har sagt at det er ok at hun kommer men at han helst vil undgå det... lige nu føler jeg bare at jeg kommer til at skulle tage hensyn til ham når jeg ligger der på "briksen". og jeg ved at jeg vil få dårlig samvittighed hvis jeg spørger efter hende...

det er ikke en rar følelse....

Jeg syns du selv skal finde ud af hvem du vil have med!
Det er dig der skal føde, og hvis du har brug for ekstra støtte af din veninde som du sikkert har kendt længere end din kæreste..

Ved min fødsel var min kæreste, men også min mor. Og der var intet at rafle om, hun skulle bare med, uanset hvad!

Og og og, det med at hvis din kæreste siger, ''jamen min ven og mor skal med, det bestemmer jeg''! NEJ, det er nemlig dig der skal føde, og hvis du f.eks siger jeg vil føde ALENE, så gør du det

Du bestemmer!!

Kram

mortil3trustrup skriver:

Jeg har haft faderens mor med alle 3 gange hvilket var dejligt da de to afgangene endte med akut og meget hurtigt kejsersnit. Der var det meget rart at have et ekstra sæt hænder med. Og den ene gang hvor jeg fik lov til at føde selv blev jeg sat i gang og gik i over 36 timer med veer der var det rart at de kunne skiftes da det var hårdt for faderen.

Men tænker, at der var I sikkert også begge to enige om det. Så er det jo en god og nem beslutning. Men hvis den ene er i mod, så tror jeg det bliver svært, hvis noget bliver "presset" ned om det så er over moren eller faren.

Anneiris skriver:

Jeg syns du selv skal finde ud af hvem du vil have med!
Det er dig der skal føde, og hvis du har brug for ekstra støtte af din veninde som du sikkert har kendt længere end din kæreste..

Ved min fødsel var min kæreste, men også min mor. Og der var intet at rafle om, hun skulle bare med, uanset hvad!

Og og og, det med at hvis din kæreste siger, ''jamen min ven og mor skal med, det bestemmer jeg''! NEJ, det er nemlig dig der skal føde, og hvis du f.eks siger jeg vil føde ALENE, så gør du det

Du bestemmer!!

Kram

Jamen hvorfor er det HENDE der bestemmer. De har vel lavet dette barn sammen. Jeg kan ikke forstå hvorfor det er MOR eller FAR der skal bestemme noget som helst i forhold til en fødsel eller et barn.

Jeg ville ALDRIG bestemme hvem der skulle med til mig fødsel hvis min mand ikke var enig. Det ville da være en uheldig start på et parforhold som forældre (ikke at jeg mener at det er det som ts gør, for som hun siger, vil hun jo tage hensyn til dette)

Jeg kan også fuldt ud forstå din kæreste og når det bliver min tur til at føde, skal det også kun være mig og min kæreste og vores helt specielle øjeblik, for det er vores kærlighedsbarn og ingen andres..

Og så er det jo noget nær det eneste og største din kæreste kan få lov at opleve af den process du har været igennem, udover de forskellige scanninger man er til.. Han kan jo ikke føle det helt specielle bånd der er mellem dig og barnet fordi det er dig der bærer på det og dig der skal stå for den store prestation at føde det og derefter amme det.. Det her er det eneste din kæreste kan være en rigtig aktiv del af og føle han oplever noget stort og oplever et bånd dannes til barnet og at han kan føle han kan give dig støtte i den hårde og smertefulde situation..

Så jeg kan godt forstå han ville være ked af din veninde var med og tog noget af jeres specielle øjeblik og at han måske føler han ikke er nok støtte for dig..

Men jeg ved selvfølgelig heller ikke hvad du var igennem med din sidste fødsel som får dig til at have et behov for at din veninde også er der..

Jeg prøvede bare at se det lidt fra din kærestes perspektiv også.. Men jeg håber alt løser sig og at i finder ud af det.. Måske skal du snakke med din kæreste omkring de følelser du har fra sidste fødsel og den frygt/angst du måske har i forbindelse med denne fødsel?

tinasmor skriver:

Men tænker, at der var I sikkert også begge to enige om det. Så er det jo en god og nem beslutning. Men hvis den ene er i mod, så tror jeg det bliver svært, hvis noget bliver "presset" ned om det så er over moren eller faren.

Ingen tvivl om det. Jeg spurgte om det var okay og det syns han bestemt at det var. Så ja et eller andet sted blev vi vel enige om det men mener bare stadig at manden måske bør tænke at det kan være lidt rart med en ekstra hjælpende hånd som den fødende stoler fuldt ud på. Men som skrevet tidligere kan jeg også godt sætte mig i kæresten sted.

tinasmor skriver:

Jamen hvorfor er det HENDE der bestemmer. De har vel lavet dette barn sammen. Jeg kan ikke forstå hvorfor det er MOR eller FAR der skal bestemme noget som helst i forhold til en fødsel eller et barn.

Jeg ville ALDRIG bestemme hvem der skulle med til mig fødsel hvis min mand ikke var enig. Det ville da være en uheldig start på et parforhold som forældre (ikke at jeg mener at det er det som ts gør, for som hun siger, vil hun jo tage hensyn til dette)

Sådan har jeg det bare! Uanset hvad, så er han jo ''bare'' på sidelinien, ergo er det hende som bestemmer. Jeg mener, hvis TS har brug for sin veninde, og hendes støtte samt hendes kæreste, jamen så er det det hun skal gøre.

Jeg havde brug for min mor, da hun er den som kender mig bedst af alle, og derfor skulle hun med, og det skulle slet ikke engang komme op til diskution, fordi det var mig som bestemte, da det var min fødsel, og mig som skulle ligge og skrige og have smerter som en gal!

Hm synes den er svær. For på den ene side ja så er det dig der føder men det er jo også hans barn og hans oplevelse at blive far igen.

Hvad med at lave et kompromis at I sammen finder en doula? En I begge er fine med er der? For I har vel begge snakket om alt det som skete ved sidste fødsel?

tinasmor skriver:

Jamen hvorfor er det HENDE der bestemmer. De har vel lavet dette barn sammen. Jeg kan ikke forstå hvorfor det er MOR eller FAR der skal bestemme noget som helst i forhold til en fødsel eller et barn.

Jeg ville ALDRIG bestemme hvem der skulle med til mig fødsel hvis min mand ikke var enig. Det ville da være en uheldig start på et parforhold som forældre (ikke at jeg mener at det er det som ts gør, for som hun siger, vil hun jo tage hensyn til dette)

Lige præcist i forbindelse med en fødsel mener jeg at det er kvindens behov og intet andet der tæller. Det kan godt være det er et barn de har lavet sammen, men det er kvinden der føder og lige der er mandens behov altså lidt ligegyldige. Når man har veer og det gør så ondt at man ikke kan tænke to sammenhængende tanker, så er der bare ikke plads til at tænke på mandens behov også. Der går alting op i smerter, vejrtrækningen og ikke så meget andet.

jeg kan godt følge din kæretse.  min mand ville bestemt hellere ikke bryde sim om at dele denne oplevelse med nogle.  og jeg var enig...  jeg synes ikke bare man kan bestemme fordi man ligger på briksen.. hvem siger ikke han er en super god støtte. og kan gi dig det du har brug for.