VI har været venner i 3-4 år, da min mand var i min daværende kærestes omgangskreds. Det sidste halvandet år, mens jeg var kærester med min ex, var vi ret gode venner og snakkede tit sammen. Vi sås en del med min mand og hans ex...
Så blev vi single samtidig og vi snakkede MEGET OG LÆNGE hverdag, fordi vi begge to jo var fyldt med rod inden i...
I juleferien kom jeg 'til' at forføre en gammel ven, fordi mine hormoner gik i selvsving, fordi jeg ikke havde fået sex stort set i 2 år...

Da jeg kom hjem, havde min mand lovet mig at komme og hjælpe mig med at bygge en by seng... Så var det jo at jeg havde fået vækket mine hormoner og de var totalt i overdrive... *fnis*
Så kom jeg til at forføre ham!!! - Og bagefter, var vi sådan begge to lidt... Nøøøøj, det var godtnok det bedste sex nogen af os havde fået meget længe, men vi var jo rigtig gode venner og havde aftalt at dele min lejlighed, når vi lige havde fået rodet alt med vores ex'er ud... (så vi havde altså aftalt at flytte sammen LÆÆÆÆNGE inden vi var kærester)...
Vi aftalte så at vi jo ligeså godt kunne dyrke sex og pleje vores venskab og vi lovede hinanden at vi skulle sige til, hvis nogen af os ændrede følelser for hinanden. En dag først i februar besluttede jeg at jeg ville være kærester med ham. Så det sagde jeg til ham. Så sagde han: NIXEN!!! VI havde jo aftalt at vi var singler!!! hihi... - Det kan du godt glemme ...
(haha jeg skal nok få dig, tænkte jeg så)
3 dage efter, kom der en mail på mit arbejde på ca 1 meter, hvori der stod hvorfor vi i virkeligheden SKULLE være kærester alligevel og hvor forelsket han var i mig

8 mrd efter købte vi hus, halvandet år efter blev vi gift og 2 år efter blev vi forældre

Så sådan mødte jeg min mand!